Fortsæt til hovedindholdet
Årsberetning
Nordisk samarbejde – Churches in Times of Change

Nordisk samarbejde – Churches in Times of Change 

Fotograf: Kristin Lidell

MKR har være aktiv i at initiere og drive Pilotprojektet ’Baptism in Times of Change’, der er en del af det fællesnordiske LVF-initiativ ’Churches in Times of Change’. Projektet er et tværgående studium og samarbejdsprojekt, der de sidste tre år har dokumenteret og analyseret udviklinger og kirkelig respons omkring dåb i Norden, hvor situationen for folkekirkerne er ganske sammenlignelig. Det muliggør en fælles refleksion og et øget økumenisk samarbejde mellem de nordiske folkekirker om et centralt kirkeligt fællesanliggende. På den måde bliver projektet et skridt i forhold til realisering af en fælles lutherske identitet og udvikling heraf.

I de seneste årtier har de nordiske lutherske folkekirker oplevet et fald i antal dåb, både i absolutte tal og i forhold til antal nyfødte. Dette afspejler den svækkede rolle, som dåb spiller for medlemmerne af kirken såvel som den forandrede situation, som folkekirkerne som ’folkets kirke’ oplever i disse år. 

Pilotprojektet fokuserer derfor på dåb og hvordan og hvorfor dåbspraksis og -teologi forandrer sig. Gennem en kortlægning af diskussionerne i litteraturen de seneste 20 år i det nordiske område og gennem 9 webinarer har projektet inviteret til diskussion og en fordybet forståelse af udviklingen indenfor dåb. Slutpunktet for pilotprojektet er en nordisk konsultation i januar 2022, som samler en række anbefalinger indenfor områderne ’kirker og social forandring’, ’kommunikation’, ’praksis’ og ’teologi’. Hensigten er, at perspektiver herfra  kommer til at anspore og berige fortsat arbejde i  hver folkekirke. I folkekirken  vil processen levere fællesnordisk tækning og studier direkte ind til den forestående proces  med dåbskommission m.v.