Årsberetning
Rådets indledende beretning

Rådets beretning

Årsberetning for 2021 skrevet af Folkekirkens mellemkirelige Råd

Foto: LVF

Indledning

2021-årsberetningen dækker som sædvanligt hovedtræk i Det mellemkirkelige Råds arbejde det seneste år. 2021 er tillige afslutningen på den fireårige rådsperiode 2018-2021, hvorfor beretningen indledningsvist søger at belyse udviklingslinjer disse fire år. De større bevægelser i arbejdet ses og forstås bedst i dette lidt længere perspektiv. Ikke mindst efter et par år, der både mentalt og reelt har været domineret af pandemiens vedvarende indflydelse på arbejdet i en grad, der skygger for de større og positive bevægelser, der trods corona-regimet har været.

2021 var på mange måder en fortsættelse af erfaringerne fra 2020 med aflyste/omlagte møder og konferencer – kombineret med hurtig omstilling og tilpasning af arbejdet til det mulige. Overordnet står vi med taknemmelighed for, at vi har undgået de totale nedlukninger, andre brancher har været underlagt. Meget er lykkedes og på nogle områder endda over al forventning. Men det skal ikke skjules, at den største globale krise siden 2. verdenskrig har haft sin pris, også for det mellemkirkelige arbejde. Den langvarige usikkerhed om, hvad der er muligt, og de pludselige omlægninger af begivenheder og arbejdsplaner har resulteret i spildt arbejde og masser af frustrationer. 

Den gode side af sagen er erfaringen af, at verden kører videre, og at vi i krisetider bliver opfindsomme og finder nye veje til samme mål. På sigt vil pandemien forhåbentligt bidrage til et nyttigt opbrud fra træge og unyttige arbejdsformer. Det internationale økumeniske arbejde er midt i et generationsskifte med behov for gennemgribende revurdering af vision, indsatsområder og organisationsformer. Pandemien kan være den igangsættende erfaring, der muliggør nødvendige forandringer og giver nye generationer mulighed for at reformulere det økumeniske arbejde ind i en ny tid.

I det lidt længere perspektiv har rådsperioden 2018-2021 været en videreføring af tilpasning og nytænkning af det mellemkirkelige arbejde i lyset af rådets vurdering af, hvad der tjener folkekirken godt og hvad folkekirken kan bidrage med. Der har været overordnet kontinuitet i arbejdsområder og relationer. Men samtidig har indholdet af arbejdsområderne være været udsat for både ændringer, udvidelser og fokuseringer i forsøget på at leve op til og nytolke den mellemkirkelige opgave i et MKR, , der har 30 år på bagen i en verden og kirke, der ingenlunde har stået stille. 

I punktform peges på følgende prioriteringer og udviklinger som vil blive uddybet i de respektive afsnit i beretningen:

Kirkernes Verdensråd (KV): MKR har sammen med de nordiske søsterkirker haft øget fokus på fornyelse af Kirkernes Verdensråd med henblik på, at KV bliver mere agil, omstillingsparat og bedre til at udføre arbejdet i et mere inddragende samarbejde med medlemskirkerne. 

Det lutherske Verdensforbund (LVF): Et betydeligt kontingentløft fra 2018 til arbejdet i LVF er bl.a. blevet brugt til at arbejde for, at LVF i højere grad bliver instrument for samtale mellem de lutherske kirker om aktuelle kirkelige udfordringer samt styrkelse af regional samtænkning mellem kirker, der har mest at lære hinanden. 

Konferencen af Europæiske Kirker (KEK): KEK ønsker i sin nye strategi at være tættere på beslutningsprocesserne i EU med kristendommens og kirkeligt funderede perspektiver på beslutningstagning om vort fælles europæiske samfund. MKR er fortaler for at inddrage medlemskirkerne mere, således at de aktivt bidrager til at forme KEKs arbejde. Den seneste udvikling og villighed til opgør med en langvarig uklarhed om  KEKs mål og retning virker lovende i forhold til folkekirkelige ønsker for arbejdet i KEK.

Danske Kirkers Råd (DKR): Styrket sekretariats-samarbejdet med Danske Kirkers Råd, bl.a. i forhold til kirkelig interessevaretagelse, mellemkirkelige relationer i Danmark samt organisatorisk forankring af Danske Kirkedage. DKR bliver i stigende grad handlingspartner omkring aktuelle religionspolitiske forhold, som fordrer kirkelig stillingtagen og respons.

Nordisk samarbejde er blevet styrket betydeligt gennem hyppig virtuel kommunikation, hvilket bidrager til, at de nordiske kirker i forhold til de internationale økumeniske organisationer kan handle afstemt og med større indflydelse.

Økumeniske samtaler: Flere års samtaler med Metodistkirken har båret frugt med udgivelse af et fælles forståelsesdokument om fuldt kirkeligt fællesskab. En ny økumenisk samtale med Den katolske Kirke er blevet påbegyndt og vil blive videreført i den kommende rådsperiode.

Folkekirkens Mission blev i 2012 som en særlig aktivitet med udspring i missionsselskaberne indlemmet i MKR, og mission er de seneste år blevet integreret i det generelle arbejde i MKR. Konkret arbejdes der med at udvikle betydningsindholdet af missionsbegrebet og missionshandlinger i et samfund, hvor man ikke bryder sig om ordet ”mission”, men på mange måder er åbne for kirkens budskab og bidrag.

Teologi i det offentlige: Begrebet ”offentlighedsteologi” synes at vinde stigende interesse i forbindelse med, at folkekirkens løbende arbejder med at finde sin plads som en del af samfundet. MKR har siden 2018 arbejdet for at udvikle forståelse og sprog omkring dette stigende behov for, at folkekirken gør sig gældende i den offentlige samtale og medvirker i samfundsopgaver til styrkelse af det fælles bedste.

Trosfrihed – forfulgte kristne har i over 10 år været et MKR-arbejdsområde, og det er heldigvis et område der nu får betydelig opmærksomhed, bl.a. Udenrigsministeriets enhed for beskyttelse af religiøse minoriteter og senest oprettelsen af den kirkelige Tænketank for forfulgte Kristne.

Folkekirkens Migrantsamarbejde: I 2015 påbegyndte MKR et mindre arbejde med fokus på kirkelig betjening af asylsøgende. Dette arbejde har siden 2018 udvidet fokus til den meget større folkekirkelige udfordring, som 800.000+ nydanskere uden folkekirkelig baggrund er for en folkekirke, der i udgangspunktet ikke er gearet til at fungere tværkulturelt. Dette arbejde har været i betydelig vækst de sidste fire år. MKRs bidrag er at fungere som inspirator og katalysator for det lokale arbejde. Der udestår fremdeles mange opgaver mhp. at styrke folkekirkemenigheders evne til at inkludere nye grupper med anden kulturel og sproglig baggrund, så vi snarest muligt holder op med at tale om ”migranter” fordi det almindeliggøres, at vi som danske borgere kan have meget forskelligartede etniske og kulturelle baggrunde.

Overordnet har ressourceforbruget – ikke mindst med migrantsamarbejdets vækst - de seneste år bevæget sig i retning af en 50-50 fordeling af udgiftsbudgettet mellem det internationale og nationale arbejde. Dette er en markant ændring i forhold til den oprindelige tanke om MKR, som primært rettede sig mod de internationale økumeniske organisationer. Det stemmer dog godt overens med den udfordring, som en stigning i antallet af nydanskere borgere fra 4 til 14% siden 1990 er for folkekirken. Det mellemkirkelige er ikke længere noget fjernt og eksotisk, men er flyttet ind i alle landets sogne som en del af folkekirkens nye virkelighed.

 

MKR er og skal forblive en mindre arbejdsgren i folkekirken. Men vi lever i en tid, hvor en række mellemkirkelige og økumeniske opgaver og perspektiver skal finde deres plads som en del af den folkekirkelige hverdag. Dette sker ikke ved, at MKR snakker med sig selv, men fordrer at det folkekirkelige anarki fordomsfrit formår at arbejde sammen i mangfoldige og ofte uventede konstellationer. Det er et vilkår for MKR for enhver opgave at spørge, hvem arbejdet skal gøres for og sammen med. MKR afsøger derfor løbende at finde de bedste former for samarbejde med andre folkekirkelige enheder og arbejdsgrene. 

I 2021 har MKR således tæt fulgt tæt bestræbelserne for større samarbejde om folkekirkens kommunikation og udvikling af nyt, brugerorienteret folkekirkeligt intranet. MKRs konstante kommunikationsbehov kan kun løses, hvis vi kan stå på skuldrene af og sammen med de enheder i folkekirken, der har fået kommunikationsopgaver og -redskaber betroet. Værdien af MKRs arbejde er således direkte afhængig både MKRs og øvrige folkekirkelige enheders evne til at bringe sig selv i baggrunden for at fremme sager, der bidrager til at gøre folkekirken nærværende og levedygtig i et stadigt skiftende folkeligt og kulturelt landskab.