Årsberetning
Rådets indledende beretning

Rådets beretning

Årsberetning for 2019 skrevet af Folkekirkens mellemkirelige Råd

En af de begivenheder, der fyldte meget i 2019, var Himmelske Dage i Herning. Her ses et billede fra processionen forud for den gudstjenestelige markering af DSUK's 100 års jubilæum som fandt sted under Himmelske Dage. Foto: Henrik Helms/Himmelske Dage. 

Indledning

 

Det mellemkirkelige Råd har også i 2019 varetaget folkekirkens relationer til andre kirker i Danmark såvel som i udlandet. Relationer, der understreger folkekirkens forbundethed med den verdensvide kirke. Gennem Danske Kirkers Råd samarbejder vi med de andre kristne trossamfund i Danmark. På det europæiske plan er vi med i Konferencen af Europæiske kirker, der omfatter alle kirkesamfund undtagen den katolske kirke, Leuenberg-fællesskabet af reformerte, metodistiske og lutherske kirker, og Porvoo-fællesskabet mellem lutherske og anglikanske kirker. På det globale plan er vi medlem af Det lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd. Relationerne til de forskellige kirker er meget forskellige. 

Mellem Folkekirken og Metodistkirken er der i regi af Leuenberg-aftalen et fuldt kirkefællesskab,  og det markeredes i år gennem flere fælles gudstjenester. Et så nært forhold har vi ikke til den katolske kirke, men ikke desto mindre er der påbegyndt teologiske samtaler mellem folkekirken og den katolske kirke. Deltagelsen i de ovennævnte økumeniske paraplyorganisationer er vigtige for folkekirken, fordi vi derigennem henter inspiration til det arbejde, som Det mellemkirkelige Råd i øvrigt er engageret i, og der-med til kirkelivet i folkekirken. 

Det, der har fyldt mest det seneste år er her Folkekirkens Migrantsamarbejde, hvor vi glæder os over at have fået en ny bevilling til arbejdet for de næste tre år, der gør at vi fortsat kan støtte og inspirere folkekirkens menigheder i dette arbejde. Migrantsamarbejdet ændrer karakter i disse år, hvor antallet af flygt-ninge falder drastisk, mens antallet af arbejdsmigranter – især fra Østeuropa – er stigende. 

Temaet Trosfrihed – forfulgte kristne er desværre stadig meget aktuelt, men det er glædeligt at en række menigheder og enkeltpersoner engagerer sig på dette område. Også når det gælder mission og offentlighedsteologi henter vi løbende inspiration fra vore søsterkirker rundt om i verden, som vi forsøger at frugtbargøre folkekirkeligt. Endelig kan vi glæde os over, at der har været god opbakning fra andre nordiske folkekirker til det danske initiativ i regi af Det Lutherske Verdens-forbund omkring Churches in Times of Change, hvor det er blevet besluttet indledningsvist at afprøve samarbejdsformen i et pilotprojekt med fælles drøftelse og erfaringsudveksling om udfordrin-gen med ændringer i dåbsmønstre, der på forskellig vis påvirker alle nordiske kirker.

I den globale sammenhæng er Folkekirken en lille kirke, men både økonomisk og på andre områder en rig kirke. Også for os i folkekirken gælder det, som den tanzaniske biskop Josiah, der i en periode var formand for Det Lutherske Verdensforbund, er kendt for at have sagt, nemlig at ingen kirke er så rig, at den ikke har brug for at tage imod fra andre, og ingen kirke er så fattig, at den ikke har noget at give andre.