Fortsæt til hovedindholdet

Kirkeindsamling

Hver søndag samles der i de fleste af landets kirker ind til støtte for kirkelige aktiviteter i Danmark og udlandet. Hen over året samles der ofte ind til forskellige formål og organisationer – vi er et af dem.

Støt traumehjælp i Ukraine

Leder af Det Ukrainske Bibelselskabs Trauma Healing Institute, Victoria Raychinet, deltog i juni 2026 sammen med en gruppe af medarbejdere på et seminar om moralsk skade på Refugium Smidstrup Strand. Foto: MKR

Indsamlinger i folkekirken til Det Mellemkirkelige Råd

I 2026 går Folkekirkens Mellemkirkelige Råds indsamling til Det Ukrainske Bibelselskabs Trauma Healing Institute, som hjælper mennesker ramt af krigen i Ukraine.

Gennem folkekirkens kollekter samler vi ind til traumehjælp til soldater, enker, flygtninge og børn, der lever med dybe psykiske sår.

Siden fuldskalakrigen brød ud i 2022, har mere end 500.000 mennesker fået hjælp gennem instituttets arbejde.

Hvad går hjælpen til?

Instituttet uddanner og certificerer civile ukrainere som står for traumehjælpen i de lokale kirker i Ukraine. Hjælpen kan blandt andet bestå af:

  • samtaler og fællesskab
  • tegne- og maleøvelser
  • sjælesorg og bibelrefleksioner

Institutleder Victoria Raychinets og hendes team møder dagligt mennesker, der lever med tab, angst og uvished. Her bliver traumecentrene små trygge rum midt i krigens kaos.

"Mennesker søger efter noget mere solidt end politiske løfter. De opdager Bibelen som en pålidelig kilde til håb." - Sådan siger generalsekretær i  Det Ukrainske Bibelselskab, Oleksandr Babiychuk.

Instituttet deltog i 2025 i en fredskonference i Danmark, som Mellemkirkeligt Råd var med til at arrangere.

Læs mere her: 

Bibelselskab uddanner traumehjælpere i Ukraine

Du kan også læse om arbejdet hos Bibelselskabet:

Fire år efter invasionen: Bibelsk traumehjælp giver ukrainere nyt fodfæste

I juni 2026 var instituttet på et tre dages seminar tilrettelagt af Center for tro, tab og traumer i Danmark om moralsk skade. 

Det kan du læse om her: 

Ukrainske kirkefolk på seminar om moralsk skade i Danmark 

Sådan kan I støtte

Støt indsamlingen med et valgfrit beløb:

MobilePay: 151848

Netbank: 2191 – 0721 595 714

(mærk "Kollekt")

Ethvert bidrag gør en forskel.

Om indsamlingen i folkekirken

Hver søndag samles der ind i landets kirker til kirkelige formål i Danmark og i udlandet.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd er en del af indsamlingsperioden Høst (7.–19. søndag efter Trinitatis).

Læs mere: indsamling.folkekirken.dk

Vigtigt at vide

Gaver til Folkekirkens Mellemkirkelige Råds indsamlinger er ikke fradragsberettigede (ligningslovens § 8a).

vores mobilepay nummer