Vejledning for nye trossamfund i Danmark
3. Formaliseret organisation, der er anerkendt trossamfund

Formaliseret organisation, anerkendt trossamfund 

Trossamfundet formaliserer sig som en forening med vedtægter, generalforsamling, bestyrelse m.v. og ansøger Kirkeministeriet om at blive anerkendt trossamfund i henhold til Lov om trossamfund uden for folkekirken.

Hvem bør vælge           denne form?                                           
Trossamfund, der ønsker at få skattefradrag for gaver og/eller vielsesbemyndigelse. Det skal have nået en størrelse og stabilitet, hvor man kan håndtere kravene hertil.

 

SpørgsmålSvar
Hvor mange medlemmer skal man være?
Mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret.
Er der offentlige registreringskrav?

Ja, alt hvad der kræves under model 2 kræves også for anerkendte trossamfund.

Hertil kommer, at man skal søge om om optagelse i Trossamfundsregistret som anerkendt trossamfund.

Hvilke dokumenter skal udarbejdes?

Samme dokumenter som under model 2.

Hertil skal udarbejdes

a. En tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion.

b. Dokumentation eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.

Hvem bestemmer hvordan fællesskabet skal ledes?
Fastsættes af trossamfundet selv og skal være beskrevet i vedtægten. Dansk foreningstradition er grundlæggende demokratisk. Men for trossamfund er det muligt at have vedtægtsregler, der fx tillægger en præst andre særlige roller, som er bestemt af trossamfundets lære og orden.
Kan man have en fælles økonomi og bankkonto?

Ja, foruden ønsket om at blive anerkendt som trossamfund vælges denne organisationsform ikke mindst fordi man har brug for at skabe gode rammer for fælles økonomi og administration.

Alle formalia skal være i orden (vedtægter, stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse m.v., oprettelse af CVR-.nr,) for at en bank vil åbne en konto for et trossamfund.

Kan man ansætte og lønne en præst?
Ja, såfremt man er registreret med CVR-nummer. Når man har personale ansat, træder en række forhold i kraft, som det er trossamfundets ansvar at forvalte i henhold til diverse love og regler omkring skat, arbejdsgiveransvar, persondataforordning m.v.
Skal man føre medlemskartotek?
Ja
Kan man få skattefradrag for gaver til trossamfundet?
Ja. Anerkendelse medfører ret til at modtage gaver med skattefradrag for giveren efter Ligningslovens §8A eller §12.3. Der skal dog indsendes ansøgning til Skat med anmodning om at blive godkendt hertil.
Administrative krav?

Regnskab skal følge Årsregnskabsloven, det skal revideres af en ekstern registreret revisor og uploades til trossamfundsregistret hvert år.

Trossamfundets oplysninger offentliggøres i Trossamfundsregisteret.

Hvad betyder vielsesbemyndigelse? – og skal man kunne foretage vielser?
Som anerkendt trossamfund kan du opnå ret til, på vegne af staten, at foretage juridisk gyldige vielser. Der stilles en række krav i forbindelse hermed. Det er ikke et krav, at anerkendte trossamfund skal have vielsesbemyndigelse. Der kan være teologiske eller kulturelle traditioner, der gør, at et trossamfund ønsker vielsesbemyndigelse. Hvis dette ikke er tilfældet anbefales generelt, at lovformelige vielser indgås borgerligt på Rådhuset. Trossamfundet kan herefter frit foretage en kirkelig handling uden hensyn til regler for vielsesbemyndigelse for anerkendte trossamfund. Vær opmærksom på, at den kirkelige ceremoni ikke sig selv har lovmæssig betydning.
Generelt
Det er vigtigt, at den/de personer i fællesskabet, der er ansvarlig for menighedens formaliteter, er god til dansk i både tale og skrift.

Eksempel på en kirke, der er organiseret efter denne model: International Christian Community - https://www.getintouch.dk/index.html

Vedtægter