Danske kirkers Råd
Vejledning for nye trossamfund i Danmark

Vejledning for nye trossamfund i Danmark

Hvordan skal vi organisere os som menighed/trossamfund? 

Forholdet mellem religionsfrihed og Lov om trossamfund uden for folkekirken:  

1. Der er religionsfrihed i Danmark

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 

, Grundlovens § 67

Det betyder, at det er helt frit, hvordan man ønsker at organisere sig som trossamfund. Der er ikke nogen ordning, der er mere rigtig end andre, så længe den ikke strider mod ”sædeligheden eller den offentlige orden”.

 

2. Trossamfund skal følge love og regler i Danmark

 

Der er to dimensioner ved et trossamfund: 

Det man tror på.  Religionsfriheden beskytter borgeren og trossamfund mod offentlig indblanding i, hvad man tror på, og hvordan man dyrker sin tro.

Den måde man organiserer sig på. Trossamfund skal – som alle andre organisationer - følge love og regler. Trossamfund skal især være opmærksom på love og regler vedrørende skat, ansættelses- og arbejdsret, forsikring mv. 

 

3. Danmark har fra 2019 fået en Lov om trossamfund uden for folkekirken

Pr. 1.1.2019 fik Danmark en Lov om trossamfund uden for folkekirken. Loven er generelt set udtryk for en formalisering af hidtidige traditioner og regler for trossamfund uden for folkekirken, dog med visse nye ordninger. 

Denne lov ændrer ikke ved, at der er religionsfrihed i Danmark, men fastlægger vilkår for trossamfund, der ønsker at blive et anerkendt trossamfund for på denne måde at få del i nogle offentlige goder (fradrag for gaveindbetalinger, vielsesbemyndigelse). Der stilles særlige krav til trossamfund for at blive anerkendt efter denne lov. Ønsker man ikke at få del i disse goder kan man frit organisere sig som trossamfund uden hensyntagen til denne lov.

Grundmodeller for organisering som trossamfund:

Tro er i første omgang et personligt anliggende uden krav til organisering. Men når mennesker af samme tro finder sammen i fællesskaber/menigheder/trossamfund, er det udtryk for enten en uformel eller formel organisering heraf.

Det er helt frit, hvordan man ønsker at organisere sig. Det enkleste er det helt uformelle uden nogen form for skriftlige aftaler. I den anden ende af skalaen er, at man kan være formaliseret som anerkendt trossamfund.

Hvis man ønsker at være et kristent fællesskab/trossamfund uden nogen form for papirer og skriftlige aftaler er der næsten intet administrativt arbejde. Til gengæld er det begrænset, hvad fællesskabet kan gøre sammen. Man kan fx ikke have en fælles bankkonto eller ansætte en præst.

Hvis man ønsker at være et anerkendt trossamfund, skal man leve op til en række krav vedrørende organisering, formulering af trosgrundlag, regnskab, revision, medlemsregistrering m.v. Til gengæld vil man kunne gøre alt det, et trossamfund normalt har brug for.

Mellem disse to yderpunkter er der former midt imellem, som man kan vælge, afhængigt af hvor mange man er, og hvad man har kapacitet til at administrere.

Hvilke af de efterfølgende muligheder passer jer bedst? 
Klik og læs mere.