Vejledning for nye trossamfund i Danmark
4. Lokal menighed, der er del af et landsdækkende trossamfund

Lokal menighed, der er del af et landsdækkende trossamfund 

En lokal menighed formaliserer sig som en forening med vedtægter, generalforsamling, bestyrelse m.v. og ansøger et eksisterende (landsdækkende) trossamfund om medlemskab.

Hvem bør vælge denne form?
Menigheder, der mht. teologi, lære og traditioner er i samfund med andre menigheder og/eller ikke ønsker eller har kapacitet til at være selvstændigt anerkendt trossamfund. 

 

SpørgsmålSvar
Hvor mange medlemmer skal man være?
Ingen mindstekrav, når man indgår i et større trossamfund.
Er der offentlige registreringskrav?

Et trossamfund skal organiseres som en forening. En forening er et system, der består af vedtægter, ledelse, medlemmer, økonomi, bestyrelse, generalforsamling, m.v. Vedtægten angiver, hvordan man har organiseret trossamfundet med medlemmer, ledelse og måder at foretage beslutninger på.

Der kan være mulighed for efter aftale at få udført administrative opgaver af trossamfundets fællesadministration. Denne model er for den enkelte menighed derfor en mere enkel model end model 3 end at være registreret som selvstændigt trossamfund.

Hvilke dokumenter skal udarbejdes?

En forening er et system, der består af vedtægter, ledelse, medlemmer, økonomi, bestyrelse, generalforsamling, m.v. Vedtægten angiver, hvordan man har organiseret trossamfundet med medlemmer, ledelse og måder at foretage beslutninger.

Den enkelte menighed behøver ikke at udarbejde skrift med trosgrundlag og centrale ritualer, idet den tilslutter sig det landsdækkende trossamfunds formulering heraf.

Hvem bestemmer hvordan fællesskabet skal ledes?
Fastsættes af trossamfundet selv og skal være beskrevet i vedtægten. Dansk foreningstradition er grundlæggende demokratisk. Men for trossamfund er det muligt at have vedtægtsregler, der fx tillægger en præst andre særlige roller, som er bestemt af trossamfundets lære og orden.
Kan man have en fælles økonomi og bankkonto?
Ja. Den enkelte menighed har normalt egen økonomi og bankkonto. Det kan aftales, at trossamfundets fællesadministration administrerer medlemskartotek, regnskab, løn, m.v.
Kan man ansætte og lønne en præst?
Ja. Trossamfundets fællesadministration kan evt. forestå lønadministration.
Skal man føre medlemskartotek?
Ja, det skal til enhver tid kunne dokumenteres, hvem der formelt er medlem af menigheden.
Kan man få skattefradrag for gaver til trossamfundet?

Ja. Anerkendelse medfører automatisk ret til at modtage gaver med skattefradrag for giveren efter Ligningslovens §8A eller §12.3.

I forbindelse med ansøgning om godkendelse skal seneste årsregnskab, som er revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor medsendes. Efterfølgende år skal der indsendes et regnskab, som overholder årsregnskabsloven.

Administrative krav?

De enkelte menigheder kan indsende regnskab hver for sig eller samle regnskabstal for alle menigheder i et fælles konsolideret regnskab for trossamfundet.

 

Udarbejdes det hver for sig, skal regnskab følge Årsregnskabsloven. Intern revision er tilstrækkelig. Regnskabet skal uploades til trossamfundsregisteret.

 

Udarbejdes det som et konsolideret årsregnskab for hele trossamfundet, er den enkelte menighed ikke pligtig til at udarbejde selvstændigt årsregnskab.

Særlige fordele 

1. Der er mulighed for at søge udlodningsmidler.

2. Præster har udvidet tavshedspligt, dvs. at denne ikke kan indkaldes som vidne i en retssag (sikret ved dansk ret).

3. Fordel ved at man er stærkere sammen end hver for sig.

Eksempel på en kirke, der er organiseret efter denne model: Eglise Protestante Baptist