Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Paneeraq fra Attu

I rigets største stift, Grønland, er den 43-årige Paneeraq Siegstad Munk begyndt i embedet som ny biskop. Hvem er hun? Vi tegner her et portræt  

Paneeraq Siegstad Munk

I starten af 2020 meddelte den afgående biskop, Sofie Petersen, at hun ville gå på pension ved udgangen af året. Den 2. september blev der holdt bispevalg, hvor de 254 stemmeberettigede kunne afgive deres stemme ved et af de i alt 68 valgsteder. 

Paneeraq Siegstad Munk vandt valget og tiltrådte embedet d. 1. december 2020. Bispevielsen er desværre endnu ikke afholdt på grund af corona-restriktioner men forventes at blive afholdt så snart det er muligt at samles i stort antal i kirken igen til en festlig bispevielse. 

Paneeraq Siegstad Munk er 43 år og kommer fra Attu. I 2001 blev hun bachelor i teologi ved Ilisimatusarfik, og i 2017 færdiggjorde hun sin kandidat i teologi ved Københavns Universitet. I 2004 valgte hun dog at holde pause fra sit kandidatstudium for at blive præst, og blev dermed ordineret i 2004. 

Siden har hun arbejdet som præst i flere forskellige byer, og siden 2017 har hun været provst i Provsteqarfik Kujataa. Hun har også været formand for den grønlandske præsteforening. Som Grønlands biskop har Paneeraq Siegstad Munk desuden en plads i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, og i Rådet sættes der stor pris på, at hun sidder med om bordet. 

Hans Egede

Kirken i Grønland fik status som selvstændigt stift under den danske folkekirke med egen biskop i 1993 og har siden 2009 ligget under det grønlandske landsting. Knap 95 procent af grønlænderne er medlemmer af folkekirken. 

Det seneste års tid har Hans Egede og 300-året for koloniseringen af Grønland løbende skabt debat. For 300 år siden gik missionæren Hans Egede i land på Håbets Ø. Det blev startskuddet til koloniseringen af Grønland og indførelsen af kristendommen.

Spørgsmålet om, hvorvidt 300-års jubilæet skulle markeres eller ej, har delt vandene. Dagen blev ikke markeret officielt fra Naalakkersuisuts (Den grønlandske regering) eller Kommuneqarfik Sermersooqs side (Grønlands største kommune).

“Det viser, at der er brug for sætte ord på de her ting. Derfor byder jeg debatten velkommen. Men fra menighedens side vil vi altid sætte pris på, at der ikke er splittelse, og at alting foregår i tryghed. Det skal være en fredelig debat”, siger Paneeraq Siegstad Munk til Kalaallit Nunaata Radioa. Hun har selv blandede følelser i forhold til den dansk-norske missionær, der kom til Grønland i 1721.   

“Jeg har flere meninger om Hans Egede. Det har jeg haft siden jeg var studerende. Nogle gange har jeg været sur på ham, og nogle gange synes jeg, at det var modigt af ham at rejse til et land, han ikke kendte med et sprog, han ikke forstod, for at missionere. Jeg vil også gerne takke dem, der var med til at tage kristendommen til Grønland, for de var med til at give et fredeligt liv,” fortæller hun.  

Nuuk menighedsråd lagde traditionen tro en krans ved Hans Egede-statuen i hovedstaden, og bagefter blev der holdt gudstjeneste og kaffemik i forsamlingshuset med foredrag og taler.

“Skikkene ændrer sig gennem tiden. Jeg kan ikke bestemme, hvad politikerne skal mene. Jeg vil bare minde om, at der stadig er mange mennesker, som går op i at markere eller fejre dagen”, siger biskop Paneeraq Siegstad Munk.

Og her 300 år efter har kirken stadig stor betydning, mener biskoppen: 

“Der er jo ikke andre steder i Grønland, der samler så mange mennesker. Det er vigtigt at bevare det. Det er også vigtigt, at befolkningen i dag er med til at forme, hvordan fremtidens menighed skal være. Jeg håber, det er noget, jeg kan være med til”, siger Paneeraq Siegstad Munk.