Tidligere formand for Det Mellemkirkelige Råd er død 

Den 14. september 2025 døde Paul Verner Skærved, 86 år gammel. Han satte et markant aftryk på det mellemkirkelige arbejde i Danmark – en indsats, vi skylder ham stor tak for. 

Paul Verner Skærved blev født i 1939 i Givskud, hvor han voksede op, inden han senere flyttede til København. I sine teenageår var han udvekslingsstudent hos en metodistfamilie i Iowa, USA. Det var sandsynligvis her, interessen for det mellemkirkelige arbejde blev vakt. Han opdagede, at mennesker på tværs af kulturer og kirkelige traditioner sagtens kan tale sammen – en erkendelse, der blev til en livslang passion. 

Efter teologistudiet blev han cand.theol. i 1968, men valgte ikke præstegerningen. I stedet blev han underviser i kristendom og religionshistorie på Skårup Statsseminarium fra 1972 – først som adjunkt og senere som studielektor frem til sin pensionering i 2006. 

Paul Verner var desuden aktiv i menighedsrådsarbejdet og var i 25 år medlem af Vor Frue Kirkes menighedsråd i Svendborg, heraf 16 år som formand. Da stiftsrådene blev oprettet, blev han i 2009 medlem af Fyens Stiftsråd. I 1998 blev han valgt som Fyens Stifts repræsentant i Det Mellemkirkelige Råd, hvor han fortsatte sit virke i 16 år – heraf 12 år som formand. Han bragte både kirkeligt og folkeligt engagement med sig ind i arbejdet. 

Et af højdepunkterne i hans formandsperiode var, da folkekirken skrev under på medlemskab af Porvoo-fællesskabet – et fællesskab, der den dag i dag har stor betydning for relationerne mellem de lutherske, anglikanske og metodistiske kirker i Europa. 

Torben Hjul, domprovst i Haderslev Stift, mindes ham således: 

Jeg husker Paul Verner Skærved som en engageret formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Han var den samme i alle sammenhænge – den grundtvigske lektor på læreruddannelsen i Skårup på Sydfyn og menighedsrådsformand i Svendborg. Det var hans identitet, men han havde et format, så han turde lade sig udfordre og bevæge af andre menneskers situation i kirken i Danmark, i Europa og i Verden. Han mødte op med sit ståsted, og jeg fandt det berigende at opleve, at Paul Verner turde lade sig påvirke og ændre, og det var han ikke bange for at tale højt om. 

Paul Verner var en aktiv person i beslutningsprocessen frem til Folkekirkens tilslutning til Porvoo-fællesskabet. Det skabte en del debat, at folkekirken gik fra at være observatør til at være medlem af dette fællesskab, men Paul Verner argumenterede for, at det er vigtigt at være med og at have indflydelse ved at være med. Også her var han den samme og havde sit udgangspunkt – Svendborg på Fyn – en mand der satte pris på samtalen – nogle gange så højt, at det udfordrede de faste strukturer på møderne, men engagementet brændte igennem. En stor tak fra mig. 

Æret være hans minde.