To unge danskere til LVF-møde i Paris
Til Det Lutherske Verdensforbunds ungdomsmøde i Paris 30. sep. - 3. okt. deltog danske Anne Sofie Hedegaard og Lea Thusgaard Mortensen.

Anne Sofie Hedegaard (tv.) og Lea Thusgaard Mortensen (th.), deltog begge ved LVF-mødet i Paris 30. september - 3. oktober 2025. Foto: LVF/Albin Hillert
Under temaet “Promises of Peace” var 60 unge fra lutherske kirker i hele Europa samlet til et LVF-ungdomsmøde. Både Anne Sofie Hedegaard og Lea Thusgaard Mortensen er teologistuderende i Århus, og var begge med i Paris.
På mødet blev forholdet mellem tro og fred udforsket og diskuteret. Vi lever lige nu i en verden, hvor diskussionen om fred er meget aktuel, og her spiller kirken som institution en vigtig rolle. “Som folkekirke skal vi huske, at vi er del af et større fællesskab, både i Kristus, men også gennem Det Lutherske Verdensforbund. Kirken er en del af noget større i Europa og i verden, og derfor har kirken en vigtig rolle at spille i forhold til at bygge fred, tale for fred og handle for fred” fortæller Anne Sofie.
Fællesskab og fred på tværs af lande
”Det var virkelig stærkt at se, hvordan LVF formår at samle så mange forskellige unge,” fortæller Lea. ”Det siger noget om, at det ikke er en organisation for en bestemt gruppe, men et fællesskab, hvor alle kan finde plads.”
For hende blev mødet en oplevelse af håb og tro på tværs af kulturer:
”Jeg blev mindet om, hvor vigtigt det er, at vi lytter – ikke bare taler. Fred handler også om at give plads til hinanden.”
Lea fortæller videre “at mødes med andre unge fra Europa har givet mig håb for fred i en urolig verden. Jeg oplevede en stærk vilje for at kæmpe for freden og enheden. Istedet for uenighed og splittelse. Det er nemt at finde noget vi er uenige om og strides om det, fordi fred kræver den ydmyge tilgang, hvor man skal være klar til tage sige: “jeg tog fejl”.”
Tro, klima og fred
Konferencen var planlagt og drevet af unge – for unge. Her deltog Anne Sofie både som facilitator og bidragyder:
”Jeg ledte en workshop om klimaretfærdighed og kirkens rolle i det. Det var en vild oplevelse at se, hvor mange unge, der brænder for at forbinde tro med konkret handling,” fortæller hun.
Hun var også med til at formulere en fælles “message” — en udtalelse fra deltagerne, som nu skal præsenteres for de europæiske kirkeledere ved et møde i Riga.
”Det var spændende og udfordrende at samle så mange stemmer i ét dokument – for fred betyder noget forskelligt for os alle. Men vi fandt et fælles sprog i troen.”
Tre former for fred
På mødet blev der arbejdet med tre temaer: Fred i os selv, fred i fællesskabet og fred i verden.
”Den første dag handlede om, hvordan vi kan finde fred i os selv – midt i alle de kriser, vi står i,” fortæller Anne Sofie.
”Den anden dag handlede om fred i vores fællesskaber, og hvordan kirken kan være et sted med plads til uenighed. Den sidste dag handlede om kirkens rolle i at skabe fred i verden.”
Et af højdepunkterne var et panel med deltagere fra Norge, Palæstina og Østtyskland, som fortalte om deres virkeligheder og kirkernes rolle i fredsarbejde.
“Vi har som kirke ikke svarene på alt, men invitere ind i et fællesskab om at være på vandring i søgen på dem sammen” fortæller Lea.
Ungt håb for kirken
Begge danske deltagere fremhæver, at konferencen også satte fokus på unges rolle i kirken.
”Jeg håber, vi i Danmark kan lære af, hvordan unge i andre lande er med i beslutninger,” siger Anne Sofie. ”I Norge, Sverige og Tyskland har man unge-råd i kirkerne. I LVF er målet, at 20 % af alle beslutninger skal inddrage unge – der er vi bagud i Folkekirken.”
“Guds fred er ikke fastfood”
For begge var konferencen en påmindelse om, at fred er en proces – ikke et mål, man når én gang for alle.
”Fred og frihed er ikke noget, man bare kæmper for og så sætter flueben ved. Guds fred er ikke fastfood – det er rugbrød. Det tager tid,” siger Lea og tilføjer ”men når man møder så mange unge, der insisterer på at håbe og handle, bliver man mindet om, at kirken stadig kan være et sted, hvor verden forandres.”