Ingen lette veje – kirkernes arbejde for fred kræver dialog, mod og efterfølgelse 

Der er ingen lette veje for de europæiske kirkers fredsarbejde. På konferencen “Towards a Christian Citizenship” på Nyborg Strand 15.- 17. september blev det tydeligt, at kirkernes arbejde for fred sker i et spændingsfelt, der kræver mod, dialog og grundlæggende efterfølgelse i tjenesten for næsten. 

Konferencen var inspireret af temaet for den danske regerings EU-præsidentskab - Sikkerhed i Europa. Rammen var Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som i år holdt sit årlige møde for økumeniske sekretærer i medlemskirker og nationale kirkeråd i Danmark. En sidehistorie i en dansk sammenhæng er, at KEK blev oprettet på Nyborg Strand i 1959, og at det blev mindet og markeret under konferencen. 

Spændingsfeltet mellem enhed i Kristus og national loyalitet

Et af konferencens hovedspørgsmål var, om det er muligt at stå i enhed i Kristus og på samme tid være loyal overfor nationen. Baggrunden for konferencen var krig og forstærkede krigstrusler i Europa - og at de ordninger, der i årtier har stået som garanter for sikkerhed i Europa, falder fra hinanden i disse år. Det stiller kirkerne overfor spørgsmålet om, hvad der er deres ansvar og opgaver i det forandrede Europa. 

Deltagere fra 25 nationer i Europa samt Canada og fra alle hjørner af det kirkelige landkort havde tilmeldt sig i løbet af kort tid. Arrangørerne KEK, Danske Kirkers Råd og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd ser det som udtryk for, at kirkefolk er særdeles bevidste om, at værdifulde strukturer og institutioner er under hastig og foruroligende forandring.  

Aktuelt fredsarbejde i et spændingsfelt 

Konferencens paneldebatter og oplæg med ledende kirkefolk, forskere og kirkelige EU-lobbyister strakte sig fra kritisk tilbageblik på KEK’s og kirkernes historiske fredsarbejde til indsigt i de aktuelle indsatser for kirkeligt fredsarbejde; internt i kirkerne, i de kirkelige organisationer og i politisk lobbyarbejde i Bruxelles. 

Emnerne var mange; fra hvilket ansvar kirkerne har for at bidrage til fred i Europa til holdninger om EU, NATO, våbenindustrien, nationalismen og oprustningen. De samme emner gik igen i de uformelle samtaler udenfor programmet. Mange tilkendegav, at netop de uformelle samtaler er vigtige for at opbygge og bevare relationer på tværs af konfessioner og nationer. 

Det overordnede spørgsmål om, hvad kristnes ansvar, rolle og forpligtelser er i et Europa under forandring, var en øvelse i at tale om noget, som kirkerne i årtier ikke har haft brug for at tale om før nu. Og rammen er et spændingsfelt:  På den ene side vil kirkerne efterfølge Kristus som fredsskaber. På den anden side står et land som Ukraine nu, og har brug for konkret hjælp i form af våben til forsvar og til at nedkæmpe fjenden.  

Det kritiske historiske tilbageblik 

Professor Katharina Kunter, Helsinki Universitet har forsket i KEK’s historie og gav et tilbageblik på tiden fra KEK blev grundlagt i 1959 med den kolde krig som bagtæppe. KEK ville samle øst- og vestkirkerne i et fællesskab i Kristus. 

- KEK må spørge sig selv, hvor godt det lykkedes - eller hvor stor indflydelse undergravende virksomhed fra Østblokken fik på KEK. Østeuropæiske dissidenter fortæller, at de ikke fik den opbakning, de havde brug for fra KEK, fordi man for enhver pris ville holde fast i dialogen med Sovjet, sagde hun.  

Det afstedkom drøftelser i salen om selvransagelse, mulig undskyldning og opmærksomhed på ikke at gentage fortidens undladelser i dag. 

- Europa står i 2025 i et vendepunkt. Helsinki-aftalen fra 1975 smuldrer og efter år med diplomatisk succes, står vi med fare for at tabe det hele. Rusland angriber ikke kun freden og friheden i Ukraine, men i hele Europa. For kristne kræver situationen, at vi tager stilling til vores rolle i forhold til fred og frihed forstået som sikkerhed, retsstatsprincippet og demokrati, sagde Katharina Kunter.  

Kan ikke overleve uden at være europæiske

Den ukrainske PhD og direktør for Dialogue in Action i Ukraine, Tetiana Kalenychenko, afviste, at kirkerne i Ukraine både kan stå i enhed i Kristus og i loyalitet over for nationen, da der i visse dele af kirken i Ukraine er nationalisme og russiske sympatier.  

- Samtaler på tværs af ukrainske kirker er velkomne, men det er svært at tale om enhed. For os er forsoning vigtigere end enhed i Kristus, sagde hun. 

Hendes landsmand H.E. Metropolitan Yevstratiy, Deputy Head of the Department for External Church Relations of the Orthodox Church of Ukraine, debatterede med biskopper fra to andre EU-kandidatlande, Armenien og Georgien, om medborgerskab, krig og fred i Europa.  

- Rusland bruger kirkerne som våben og vil stjæle vores historie med en fortælling om, at Rusland er den rette kristne magt i Ukraine. Vi har kun Europa at vende os mod i den aktuelle situation. Vi kan ikke overleve uden at være europæiske. Vores tilhørsforhold til Europa er et forsvar for Ukraine og for håbet om frihed, sagde han.  

For at understrege alvoren mindede han om, at kort tid efter fuldskala-invasionen talte Putin om Den Endelige Løsning i forhold til den ukrainske identitet, og om at Ukraine er en falsk stat opfundet af det tidligere Østrig-Ungarn.   

H.E. Metropolitan Bishop Malkhaz Songulashvili, fra den evangeliske Baptist Kirke i Georgien advarede om, at der ved Europas grænser står ulve parat. - Vi georgiere ved, hvor glubske de er, sagde han. 

- Ulvene er den geopolitiske trussel, som østeuropæiske stater står overfor og armeniere, georgiere og ukrainere vender os i fællesskab mod Europa for et alternativ, sagde H.E. Metropolitan Yevstratiy. 

Splid kan overkommes 

Frank-Dieter Fiscbach, generalsekretær for KEK understregede ved konferencens slutning, at Europas kirker skal tale om selvforsvar, som er en ret og pligt for nationerne. 

- Men hvad betyder det for kirkerne? Det skal vi fortsætte dialogen om. I forhold til EU-kandidatlandene Armenien, Georgien og Ukraine skal vi stå op for vores værdier; for retsstatsprincippet i solidaritet med ofrene for vold, sagde han. 

Samtidig mindede han om, at historien efter Anden Verdenskrig viser, at splid kan overkommes. Som tysker pegede Fischbach på det gode naboskab og den gensidige tillid, der er vokset frem mellem Tyskland og Frankrig efter krigen.  

Flere billeder fra konferencen kan findes her.