“Intet menneske, intet land og ingen kirke er en ø”

Denne artikel er baseret på biskop Marianne Christiansens rejseberetning. Læs den fulde rejseberetning her. 

Det Økumeniske Center 
I Geneves nordlige bydel besøgte den danske rejsegruppe det Økumeniske Center, som huser både Kirkenes Verdensråd (KV), Det Lutherske Verdensforbund (LVF) og ACT Alliance, en paraplyorganisation for kirkelige nødhjælpsorganisationer. Centerets bygninger blev opført i 1960’erne og har opnået kulturarvsstatus på grund af dets særlige arkitektoniske udtryk. Under rundvisningen bemærkede biskop Marianne Christiansen, at Den danske Folkekirke, til trods for dens væsentlige rolle i grundlæggelsen af både LVF og KV, i dag lader til at optage en mere afdæmpet og indadvendt rolle, hvilket gav anledning til refleksioner over, hvilke forhold, der kunne skyldes den mindre udbredte viden om internationale sammenhænge i folkekirken.  

Studieturens sammenfald med den tragiske situation i Ukraine vil måske lede til, at flere kirkefolk får et større internationalt udsyn, mener biskop Marianne Christiansen: “Måske vil vi på en ny måde se os om efter de internationale fællesskaber og forbindelser, fordi vi så tydeligt mærker, at intet menneske og intet land og ingen kirke er en ø.” 

Kirkernes Verdensråd  
Besøget ved Kirkernes Verdensråd (KV) bød på bl.a. samtale med lederen af KV’s Commission of the Churches on International Affairs, Peter Prove. Han fortalte om forholdet og sammenhængen mellem kirkerne og KV’s rolle for diplomatiet og for internationale fredsforhandlinger, hvilket blev en øjenåbnende samtale for de danske kirkefolk: “Kirkerne har en langt tættere kontakt med mennesker end det politiske system har, og det ses fra politisk hold som en adgang til påvirkning, men kirkerne bliver nemt gidsler eller medspillere i konflikter, som vi ser det lige nu med de russiske og ukrainske kirker. Dertil kommer den interreligiøse dialog, som KV også er meget aktiv i, og som er en del af det fredsskabende arbejde,” skriver Marianne Christiansen.  

KV’s teologiske arbejde blev desuden præsenteret af Dr. Odair Pedroso Mateus, som fortalte om udviklingen af de økumeniske samtaler og diskussioner gennem historien, som traditionelt har drejet sig om teologiske-sproglige formuleringer og begreber. I dag tager den økumeniske samtale udgangspunkt i praksis, hvor man f.eks. finder enighed i praksisformer som diakoni og nødhjælp. Om samtalen med Dr. Pedroso fortæller Marianne Christiansen: “Det slog os, at det på mange måder er den samme proces, som vi må have i folkekirken internt. Folkekirkens teologiske rummelighed gør, at vi for så vidt har en nærmest økumenisk samtale at føre med hinanden, og ikke mindst på spørgsmålene om, hvordan vi når til så forskellige resultater i forhold til seksualmoral, som vi vitterligt gør, men ikke så ofte bryder os om at diskutere. De senere år har vist, både globalt og herhjemme, at den teologiske udvikling ikke kun går én vej imod større frihed. Konservative strømninger er ikke kun vigende, de er mange steder i fremdrift. En faktor er også det stadigt mere intensive møde mellem de ortodokse kirker og de reformatoriske kirker Så samtalen er absolut nødvendig og forhåbentlig også givende.” 

Det Lutherske Verdensforbund 
Rejsegruppen mødtes endvidere med Det Lutherske Verdensforbunds generalsekretær, Anne Burghardt. Det Lutherske Verdens forbund blev oprettet bl.a. på dansk initiativ for at hjælpe flygtningene i Europa efter 2. Verdenskrig, og denne opgave har, på baggrund af situationen i Ukraine, fået fornyet aktualitet. Derfor talte Anne Burghardt da også om hjælpearbejde, og hvordan LVF spiller en central rolle i dette arbejde gennem deres vedvarende indsats mange steder i verden. Om mødet med generalsekretæren skriver biskop Marianne Christiansen: “ Vi blev mindet om, at folkekirken er en ”sværvægter” blandt de lutherske kirker, hvoraf langt de fleste er minoritetskirker. Medlemsmæssigt og økonomisk er vi en situation, hvor vi har meget at give, og vi kan også – mener vi i hvert fald selv – bidrage teologisk i forhold til at reflektere over, hvad de lutherske indsigter har at bidrage med i samfundene.” 

Opsamlende rejserefleksioner 
Studieturen har oplyst og givet grobund for yderligere refleksioner og samtaler om krig, fred, fællesskab, hjælpearbejde og medansvar. De danske kirkefolk er derfor vendt hjem til Danmark med ny viden om verdens- og kirkeforhold samt en forhåbning om og styrket tro på, at medmenneskelig respekt og ansvar vil bidrage til at gøre verden et bedre og mere fredligt sted for alle mennesker – på tværs af både vilkår, social status og landegrænser: “Mange menneskers skæbne afhænger af, om andre vil respektere det minimum af rettigheder, de har ifølge konventionerne, og grundlæggende vise dem respekt som mennesker skabt i Guds billede”, afslutter biskop Marianne Christiansen.