Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Det Lutherske Verdensforbunds Council bød fire nye medlemskirker velkommen

LVF’s Council (LVF’s Råd) bød fire nye kirker velkommen i det globale fællesskab under sit møde i den etiopiske hovedstad, Addis Abeba, fra den 12. til den 16. juni.

Mekane Yesu kor hopper og synger

Mekane Yesu-kor hopper og synger. FOTO: LVF/Albin Hillert

De fire nye kirker i LVF er Den Lutherske Kirke i Cambodja, Gereja Niho Keriso Protestan i Indonesien samt to indiske kirker – Manipur Evangelical Lutheran Church og Bodo Evangelical Lutheran Church. 

En ansøgning om medlemskab fra en femte kirke, Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Gambia, blev godkendt for første gang. Det giver kirken mulighed for at deltage i LVF’s aktiviteter, programmer og møder, inden den opnår fuldt medlemskab efter to år.

Formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og medlem af LVF Council, Peter Lodberg, siger om den fortsatte medlemsfremgang:  Det er altid glædeligt, når lutherske kirker ønsker at blive medlem af Det Lutherske Verdensforbund. De er med til at præge billedet af, hvad det vil sige at være lutheraner. De nye medlemskirker kommer fra det globale syd og understreger, at den lutherske kirke vokser i denne del af verden.