Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Nutidig dåbspraksis i Norden: ny bog og webinar

Medarbejder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Jonas Adelin Jørgensen, bidrager til højaktuel, ny bog om dåbspraksis i Norden.

Bogomslag for bogen Baptism in Times of Change

Bogomslag til Baptism in Times of Change.

Bogen Baptism in Times of Change udkom i maj 2025 og antologien indeholder en række bidrag, der tilsammen giver et omrids af de forandringer, som i de seneste årtier har påvirket dåbspraksis i de nordiske lande. Det faldende dåbstal har afstedkommet debatter om kirkernes forandrede rolle i de nordiske samfund, og om den kulturelle og teologiske betydning af dåb i sekulariserede samfund.

"Hvem og hvad bestemmer om barnet skal døbes? Hvor meget betyder familiehistorien og hvilke forandringer i dåbstænkning ser vi i dag? Gennem en række perspektiver på dåb i dag i de nordiske folkekirker har vi i projektet ’Baptism in Times of Change’ forsøgt at finde ud af, om der er et større nordisk perspektiv på de sociologiske og teologiske forandringer, som vi i disse år gennemlever i de nordiske landes folkekirker" fortæller Jonas Adelin Jørgensen. 

Invitation til boglancering

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd inviterer til boglancering (webinar), hvor de tre danske bidragsydere vil præsentere hovedideerne i deres bidrag.

Boglanceringen finder sted torsdag d. 28. august kl. 15.00-16.15. Tilmeld dig lanceringen her.

Program:

  1. Velkomst: Jonas Adelin Jørgensen, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
  2. Dåbspraksis: Berit Weigand Berg, Kirkefondet: "Den udskudte dåb: dåb i forbindelse med konfirmation”
  3. Empiriske studier: Karen Marie Sø Leth-Nissen, FUV: "Churching Alone? Nye dåbsmønstre i Danmark”
  4. Teologiske perspektiver: Niels Henrik Gregersen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet: ”Dåbsteologi for uperfekte mennesker med en ufærdig tro"

Bogen og boglanceringen egner sig særligt til den bredere kreds af teologer, studerende og lægfolk.

Bogen kan købes hos Wipf and Stock Publishers.