Nyheder
Nyheder

“Synet på menneskets frihed binder os sammen på tværs af kulturer”

Vi beriges af at være med i det globale lutherske fællesskab, siger biskop Henrik Stubkjær, der er rådsmedlem i Det lutherske Verdensforbund 

Henrik Stubkjær

Henrik Stubkjær taler ved et rådsmøde i Det lutherske Verdensforbund i Genéve i 2018. Foto: Henrik Helms. 

Folkekirken er medlem af Det lutherske Verdensforbund (LVF). Hvad betyder det at være med i et globalt luthersk kirkefællesskab? Hvad bidrager folkekirken med i fællesskabet, og hvad er gevinsten ved at være medlem? 

Det fortæller Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, rådsmedlem i Det lutherske Verdensforbund og formand for LVF’s humanitære organisation World Service, om i følgende interview:

Folkekirken har været medlem af Det lutherske Verdensforbund (LVF) lige siden det blev stiftet i 1947. LVF har 148 medlemskirker i 99 lande og tilsammen over 77 mio. medlemmer. LVF arbejder, kort fortalt, med hvad det vil sige at være et luthersk globalt fællesskab, hvad luthersk identitet er og hvordan lutherske kirker kan samarbejde og støtte hinanden rundt om i verden, både majoritets- og minoritetskirker. I disse år investerer folkekirken ekstra midler i det globale fællesskab. Men hvad får folkekirken konkret ud af at være medlem af LVF. Det forklarer Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, rådsmedlem i Det lutherske Verdensforbund er formand for World Service, som udgør LVF’s nødhjælps- og katastrofearbejde i verden.

 

Hvordan gavner det folkekirken at være medlem af Det lutherske Verdensforbund?

”Berigelsen ved at være med i et globalt luthersk fællesskab er at vi møder andre kirker, der ligesom os er funderet i den lutherske tilgang, men samtidig er præget af det miljø og den kultur de lever i. Det giver spændende dialoger om tro, om kristendom, det at være kirke og at være menighed i verden. Det kan berige os herhjemme,” siger Henrik Stubkjær og tilføjer, at vi i folkekirken har brug for at blive mindet om det større globale fællesskab, som vi er en del af. 

Det at være med i en global sammenhæng minder os om at kirken og kristendommen går hen over grænser. Her er der et fællesskab der krydser de grænser og de kasser som vi så gode til at putte hinanden ind i, for eksempel etnicitet og nationalitet. Vores kristendom hæver sig op over det. Det er LVF med til at minde os om,” tilføjer Henrik Stubkjær og peger på, at LVF også er et vigtigt forum for luthersk teologi. 

”LVF har været initiativtager til teologiske overvejelser i den lutherske kirke, som jo ifølge Luthers grundtanke vil stå i en vedvarende reformation – for kirken må hele tiden svare på verdens dagsorden. LVF er med til at holde den teologiske debat og den teologiske fordybelse i gang – også på tværs af kulturer,” siger Henrik Stubkjær.

Hvad har vi overhovedet til fælles med andre lutherske kirker i verden?

”Selvom vi lever i forskellige kulturer, så er der noget i vores lutherske identitet, noget helt centralt vi har til fælles. Det handler blandt andet om synet på menneskets frihed, om dåbssyn, nadversyn og om fejring af gudstjeneste. Ud fra de påvirkninger den globale diskussion får, løftes den teologiske refleksion op på et andet niveau. Det er helt tydeligt, at når vi er sammen så er der noget der binder os sammen og det er blandt andet den her grundforståelse af menneskets frihed og at evangeliets kerne er den nådige og barmhjertige Gud. Desuden er der et stærkt fokus på de fire elementer: gudstjeneste og liturgi, undervisning og den stadige teologiske fordybelse samt diakoni og mission. Missionsforståelsen er nok en særlig luthersk missionsforståelse, hvor mission også forstås som en dialog ud fra en fast forankring i ens egen teologi.”

Tætte forbindelser

At være medlem af et globalt fællesskab kan umiddelbart virke abstrakt og langt fra vores danske virkelighed. Men det lutherske fællesskab kan faktisk sætte aftryk i Danmark både nationalt og lokalt. Det giver Henrik Stubkjær nogle eksempler på.

”I Viborg stift har vi indgået en venskabsrelation med vores søsterkirke i Nigeria. Her henter vi meget inspiration, for eksempel i forhold til kirkens ungdomsarbejde, hvor de står meget stærkere end vi gør. Denne relation mellem Danmark og Nigeria er opstået via personlige relationer i Det lutherske Verdensforbund, ” fortæller Henrik Stubkjær. LVF’s præsident, Musa Panti Filibus, er ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, Viborg stifts venskabskirke, og han gæstede senest Danmark i forbindelse med Himmelske Dage på Heden i 2019.

LVF’s præsident vil komme til Danmark næste år, hvor LVF afholder sit rådsmøde i juni 2022 i Viborg. Det er en oplagt mulighed for at knytte tættere bånd mellem folkekirken og andre lutherske kirker.

”Vi benytter anledningen til at have de 100 deltagere fra hele verden på hjemmebesøg rundt omkring i stiftet og på den måde også hente inspiration direkte ud i menighederne fra kirkefolk fra hele verden. Vi vil også invitere dem til Gellerup i Aarhus stift. Her vil vi se på, hvilken rolle kirken kan spille i byudviklingen i Gellerup, altså et område i Aarhus der før hed en ghetto. Her sker der et religionsmøde, her etableres der snart en højskole og her er der særlige muligheder for at skabe en dialog på tværs,” fortæller Henrik Stubkjær.

Beskyttelse af mindretallet

Et andet eksempel på, at det lutherske fællesskab har betydning for Danmark, kan man se i forhold til regeringens planer om at præsentere et lovforslag om tvangsoversættelser – et forslag der vakte stor international kritik fra kirker og økumeniske organisationer, inklusive LVF.

”Her går LVF ind på vegne af de lutherske kirker i Norge, Sverige, Tyskland og andre lande som har menigheder i Danmark, og betoner religionsfriheden og den gensidige tillid der har været på tværs af de nordiske lande og på tværs af grænsen ned mod Tyskland. LVF bliver en stemme i henvendelsen til regeringen og understøtter de lutherske medlemskirker, men også den danske kirke. For fra folkekirkens side har vi også været ude og sige at det lovforslag skal regeringen passe på med, det kan ødelægge en frihedstradition i Danmark, som vi ellers er stolte af. Så her bliver LVF altså en medspiller og går ind med en helt anden tyngde i forhold til hele tiden at holde os fast på de kristne værdier og tale mindretalskirkernes sag,” siger Henrik Stubkjær. 

I tjeneste for verden

Henrik Stubkjær er formand for World Service, LVF's humanitære arm, altså katastrofe- og nødhjælp i verdens brændpunkter.  World service er i over 40 lande og har en omsætning på ca 1,5 mia. World Service er en af de helt store globale spillere og har et tæt samarbejde med FN fordi der mange steder er en stærk lokal forankring gennem kirkerne.

Man arbejder både med direkte katastrofehjælp men også på den langsigtede udviklingsbistand og gen- eller opbygning af samfund, og man arbejder med værdier og rettigheder, herunder bl.a. kvinders og børns rettigheder. Ligestilling er en vigtig mærkesag for LVF, og her går kirkerne ofte med i kampen. “Mange steder, fx i Afrika, har kirken vigtig en moralsk stemme, så når kirker og præster er med til at gå foran i kampen for en reel ligestilling, så flytter det faktisk noget,” fortæller Henrik Stubkjær. 

Nordisk samarbejde

En ny udvikling i det lutherske samarbejde er ved at tage form nu. De nordiske medlemmer af LVF har taget initiativ til et konkret projekt kaldet Churches in Times of Change der handler om at belyse og drøfte fælles kirkelige udfordringer. Til at begynde med fokuseres der på dåb (læs mere her). 

Henrik Stubkjær håber, at projektet kan være med til at tydeliggøre for os i Danmark, hvad vi kan få ud af at være med i det lutherske fællesskab – ”At det kan være med til at facilitere en teologisk drøftelse og udforskning af det her emne som er helt centralt for vores kirkeforståelse. Vi udfordres af det nu her under coronatiden, hvor vi oplever at mange dåb bliver aflyst eller udskudt,” siger Henrik Stubkjær og håber, at projektet kan være med at vise ”at LVF ikke alene er vendt mod kirkerne i Syd, som vi prøver at understøtte, men at det faktisk også er et studiefællesskab og et kirkeligt fællesskab (kommunion) også her hos os i Norden. Og det er nyt at vi prøver at lave sådan et projekt i den ramme. – og det har jeg store forventninger til.”

”Vi kan blive beriget i disse omskiftelige tider (times of change), som vi alle sammen oplever og vi prøver alle sammen at byde ind på, hvordan kan vi være kirke her, hvordan spiller vi sammen med det, og der tror jeg vi har meget at lære rundt omkring, også af de andre kirker- nogle har gået en vej, nogle har fået en anden vej, det kan hjælpe os til at træffe velbegrundede beslutninger om hvor vi som kirke skal gå hen for at være nærværende og opleves relevant.”