Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Sammen - hver for sig

Spændende diskussioner om kristendom og politik og om apostolsk efterfølgelse, men det fysiske samvær savnede man, fortæller provst Thomas Reinholdt Rasmussen, der for nylig deltog i en online teologisk konference i Porvoo-fællesskabet

”Grundtvig er så dybt indsunket i vores kultur, så vi ikke tænker over hvor meget vi er præget af grundtvigsk tænkning," siger provst Thomas Reinholdt Rasmussen. Foto: Aalborg Stift. 

For nylig mødtes repræsentanter for de anglikanske og lutherske kirker i Nordeuropa til teologisk konference i Porvoo-fællesskabet. I disse omskiftelige corona-tider er det svært at mødes på tværs af landegrænser, og konferencen blev derfor afholdt som et digitalt arrangement. Fra Danmark deltog provst Thomas Reinholdt Rasmussen, sognepræst Rikke Juul, stud.theol Signe Randorff Larsen og teologisk medarbejder Thorsten Rørbæk.

Som Thomas Reinholdt Rasmussen bemærker, er det ikke det samme at mødes digitalt, særligt ikke til et møde der handler om kirkeligt fællesskab og hvordan man kan styrke båndene mellem kirkerne.

”Det er selvfølgelig rart at ”mødes” og tale sammen, men det der er det væsentlige i det økumeniske er også at være i rum med hinanden, fejre gudstjeneste sammen og have fælles altergang. Det er man afskåret fra i et digitalt møde. Samværet føles simpelthen amputeret, når man ikke kan mødes fysisk,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen, som til dagligt er provst i Hjørring Søndre Provsti.

I modsætning til andre økumeniske fællesskaber som Kirkernes Verdensråd og Konferencen for Europæiske Kirker har Porvoo-fællesskabet ikke ansatte eller et hovedkontor. Det opererer på et beskedent budget og er alene båret af repræsentanter for medlemskirkerne. Her 24 år efter det blev stiftet, lever det i bedste velgående, og medlemmerne betegner det ofte som et forum for dybe samtaler, venskab, fortrolighed og solidaritet – i det mindste når man har mulighed for at mødes fysisk.

Under konferencen så man dels tilbage på de forgangne år og så på fremtiden for det økumeniske fællesskab. Desuden var der diskussioner om hvordan kirken kan være med til påvirke samfundet politisk.

”Der var jeg helt uenig med de andre kirker. Jeg mener at hvis man vil drive politik, så må man melde sig ind i et politisk parti. Kirkens opgave er at forkynde evangeliet, ikke at agere politisk,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen – en holdning der ikke helt blev delt af deltagerne fra de andre lande.

Under konferencen var et vigtigt omdrejningspunkt i oplæggene og diskussionerne, og det som virkelig tydeliggjorde forskellene mellem kirkerne, lige nøjagtigt opfattelsen af apostolicitet, siger Thomas Reinholdt Rasmussen. Apostolsk succession betegner den ubrudte række af indviede biskopper i den kristne kirke, som kan regnes tilbage til apostlene.

”Det er et væsentligt emne som vi bør drøfte yderligere. I andre kirker, såsom den svenske og engelske kirke, mener man at den apostolske succession ligger i bispeembedet. I Danmark mener vi, i forlængelse af den lutherske tradition, at apostolsk efterfølgelse ligger i dåben. Her var der helt klart en fundamental uenighed mellem kirkerne, som i al fredsommelighed kom til udtryk under konferencen,” fortæller Thomas Reinholdt Rasmussen.

Hvis man placerer apostoliciteten i bispeembedet, kommer kirken til at være på kanten af samfundet og ikke en del af samfundet, mener Thomas Reinholdt Rasmussen og tilføjer, at der er en faktor, der gør at man som dansk repræsentant ofte føler sig anderledestænkende i økumeniske sammenhænge, og det er Grundtvig.

”Grundtvig er så dybt indsunket i vores kultur, så vi ikke tænker over hvor meget vi er præget af grundtvigsk tænkning.”

Trods uenighederne understreger Thomas Reinholdt Rasmussen, at det er meget givtigt og inspirerende at at diskutere teologi og kirkesyn i internationale kirkelige sammenhænge som Porvoo-fællesskabet. På den måde bliver man både opmærksom på ligheder og forskelle mellem kirkerne og bliver mere bevidst om sit eget ståsted, siger Thomas Reinholdt Rasmussen, som håber på snart at kunne deltage i et møde i Porvoo-fællesskabet igen – allerhelst et fysisk møde.