Økumeniske organisationer står i et vadested på grund af Covid-19
Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund og andre økumeniske organisationer står foran organisatoriske udfordringer
Komitéen der planlægger Kirkernes Verdensråds generalforsamling er her i Karlsruhe for at forberede den store globale kirkelige samling - men nu har de måttet udskyde det til 2022 på grund af Covid-19. Foto: Xanthi Morfi/KV.
For få dage siden meddelte Kirkernes Verdensråd, at deres generalforsamling bliver udskudt et år, så den først finder sted i 2022.
Under temaet ”Christ’s love moves the world to reconciliation and unity” skulle 800 kirkefolk fra hele verden mødes i Karlsruhe i Tyskland for at drøfte globale kirkelige anliggender, men på grund af corona-krisen har planlægningskomitéen fundet det vanskeligt at forberede og planlægge generalforsamlingen.
”Vi håber, at når vi er i 2022 vil vi have mere vished om og kendskab til hvordan vi er påvirket af Covid-19 pandemien, og vi håber, at vi ved at vente med at afholde generalforsamlingen opnår fuld deltagelse fra alle der ønsker at vandre, arbejde og bede i fællesskab. Det har været meget svært at træffe denne beslutning, men vi stoler på, at det vil opvejes af den glæde vi vil føle ved at samles igen og endelig være sammen i 2022,” siger Agnes Aboum, formand for Kirkernes Verdensråds centralkomité.
Generalsekretær-skifte
Det er ikke den eneste udskydelse, Kirkernes Verdensråd har måttet foretage. Olav Fykse Tveit gik af som generalsekretær i marts 2020 og er nu blevet indsat som ledende biskop (preses) i Den norske kirke. Egentlig skulle den nye generalsekretær vælges ved et centralkomitémøde i marts, men det møde blev udskudt på grund af Covid-19, og det samme blev det berammede centralkomitémøde i august.
I mellemtiden er den ortodokse Ioan Sauca, professor for missiologi og økumenisk teologi ved Det økumeniske Institut i Bossey, indsat som konstitueret generalsekretær. De to kandidater til oprindeligt at overtage posten som generalsekretær, henholdsvis indiske ortodokse Elisabeth Joy fra Churches together in England og Jerry Pillay, professor og dekan ved Det teologiske Fakultet i Pretoria, Sydafrika, må tilsyneladende vente i lang tid på at få klarhed om, hvorvidt de kan blive valgt som generalsekretær.
Hvad angår Det lutherske Verdensforbund, har generalsekretær Martin Junge for nylig meddelt, at han træder tilbage på reformationsdagen 31 oktober 2021, 3 år før hans åremålsansættelse udløber. På den måde giver Junge, efter 11 år på posten, plads til, at en ny generalsekretær kan træde til i god tid inden næste generalforsamling i 2023 i Polen.
Omstilling og usikkerhed
Det er ikke kun Kirkernes Verdensråd, der er i et organisatorisk limbo for tiden på grund af Covid-19. Jørgen Skov Sørensen, tidligere sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, blev pr. 1. januar 2020 ansat som generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) og det har været en noget turbulent og uventet start på jobbet. Egentligt skulle Jørgen Skov Sørensen indsættes officielt i stillingen i marts, men på grund af Covid-19 måtte kontorerne i Strasbourg og Bruxelles lukke ned, og Jørgen Skov Sørensen har efter bedste evne forsøgt at igangsætte arbejdet hjemmefra, og hovedbestyrelsen har desuden holdt møder via videokonferencer. Desuden har Kirkernes Kommission for Migranter i Europa (CCME) som er tæt knyttet til KEK, også holdt video-møder og drøfter for tiden hvordan og hvornår de kan afholde generalforsamling.
Nye veje
Der har været enkelte nye aktiviteter online. Kirkernes Verdensråd har holdt et online webinar om at være kirke i en corona-tid og barsler med flere lignende webinarer. Det lutherske Verdensforbunds ungdomsnetværk Global Young Reformers holder ligeledes webinarer, hvor unge lutheranere fortæller om, hvordan de i kirkerne forsøger at holde modet og fremtidsudsigterne oppe hos unge, der lever i en udsat situation på grund af følgevirkninger af Corona-pandemien.
Desuden har Det lutherske Verdensforbund i høj grad formået at fortsætte deres nødhjælpsindsats og humanitære arbejde under Covid-19 pandemien i regi af LVFs World Service-afdeling, som biskop Henrik Stubkjær står i spidsen for.
Men overordnet kan man sige, at de økumeniske organisationer står med en stor organisatorisk og ledelsesmæssig udfordring og at de ikke bare kan omstille sig fra den ene dag til den anden. Det er kendetegnende for organisationerne, at mange af beslutningerne normalt træffes i økumenisk fællesskab og ledsaget af bøn, lovsang og global kirkelig samhørighed, i nogle tilfælde også af fælles nadver.
Der er for tiden to hovedudfordringer for de internationale økumeniske organisationer: At de tilskud, som organisationerne normalt modtager fra kirker og donorer, forventes at blive mindre på grund af Covid-19 og de økonomiske konsekvenser af nedlukninger samt at mani disse tider ikke kan samles fysisk på tværs af kirker og nationer. Disse udfordringer tvinger den økumeniske bevægelse til at finde nye veje at gå.
