Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

AFLYST: Kristendom og politik i en krisetid

I forbindelse med det mellemkirkelige årsmøde slår vi dørene op til et seminar om kristendom og politik i Danmark og Europa d. 6. februar. Kom og vær med i debatten sammen med bl.a. Margrete Auken, Søren Gade og kirkeminister Joy Mogensen

Kirkeminister Joy Mogensen (S) medvirker i seminar om kristendom og politik, der afholdes i forbindelse med det årlige mellemkirkelige møde i folkekirken. Foto: Kristian Brasen. 

Kom til et spændende offentligt debatarrangement, hvor kristendom og politik i Danmark og Europa er på dagsordenen. 

Tema for debatten

Samtiden og vores samfund er præget af forandringer og kriser, som blandt andet har at gøre med migration, klima, sundhed og økonomi. Historisk har der været en tæt forbindelse mellem folk og kirke i Danmark – men kan denne forbindelse vare ved i nutidens åbne, pluralistiske og foranderlige samfund? 

Vi skal også vende blikket ud mod Europa. Historisk har kirkerne spillet en vigtig rolle i forhold til at løse konflikter og skabe fred. Men hvordan ser det ud i dag? Er kirkerne en del af krisehåndteringen i nutidens Europa?

Dette er rammen for debatten d. 6. februar, når vi får besøg af Europaparlamentarikerne Margrete Auken og Søren Gade, generalsekretær i KEK Jørgen Skov Sørensen samt kirkeminister Joy Mogensen. 

Kom og vær med til en spændende dag fyldt med diskussioner om kristendom, politik og værdier. Det afholdes lørdag d. 6. februar kl. 10.00 - 15.30 i kirkesalen i Vor Frelsers Kirke, Strandgade 1A, 7100 Vejle.

SE PROGRAM HER

 

Der vil naturligvis være nødvendig agtpågivenhed over for gældende 
retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, så man kan føle sig sikker under hele mødet. Der er forbehold for ændringer i arrangementet, afhængigt af corona-situationen.