Hvordan har religionsfriheden det i Danmark?

Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, beretter fra konference om religionsfrihed d. 24. november på Christiansborg.

Ifølge Grundloven har vi religionsfrihed i Danmark. Men hvordan går det egentlig med tros- tanke- og religionsfriheden i Danmark? Er Danmark frit for religionerne, eller er tendensen snarere, at man vil være fri fra religion? Det spørgsmål blev stillet d. 24. november på en konference på Christiansborg.

Se programmet her.

Den danske tradition

På konferencen, der både udforskede tros - og religionsfrihed i Danmark og i verden, blev deltagerne mindet om, hvilken tradition vi står i i Danmark, når det gælder forståelsen af religionsfrihed og åndsfrihed.

Prof. Heiner Bielefeldt, der som FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed sidste år aflagde rapport om situationen i Danmark, mindede os om, hvordan Luther, Kierkegaard og Grundtvig har været med til at præge en folkekirkelig religiøsitetsform, der åbenbart gør det vanskeligt for os at acceptere islam pga. muslimernes anderlededes religiøsitetsform.

Biskop Marianne Christiansen brød ud i sang og illustrerede ud fra sange i Højskolesangbogen, hvordan det fællesmenneskelige og det religiøse betinger hinanden.

Daniel Toft Jakobsen, medlem af folketinget for Socialdemokratiet, mindede om Hal Kochs skelnen mellem magtkamp og åndskamp. Med sværdet kan vi finde ud af, hvem der er den stærkeste, men ikke hvem der har ret. Udemokratiske holdninger skal ikke mødes med magtkamp, men med åndskamp.

Frihed og tvang

Mest udfordrende var for mig Ove Korsgaards overvejelser om frihed og tvang. Ove Korsgaard, der er professor emeritus i pædagogik, tog udgangspunkt i en analyse af reformationsfejringen. For ham at se er der i omløb to reformationsfortællinger, en frihedsfortælling, repræsenteret ved folk som Kathrine Lilleør og Sørine Gotfredsen, og en tvangsfortælling, repræsenteret ved folk som Jens-André Herbener og Frederik Stjernfelt. Ifølge frihedsfortællingen var Luther en frihedens mand, der lagde grunden til religionsfrihed, demokrati mv. Ifølge tvangsfortællingen var Luther tværtimod den, den der repræsenterede et autoritært styre og gik ind for tvang i religion. Hvem har ret? Ifølge Korsgaard har der været noget uforløst i fortællingerne om reformationen og vi har brug for en fortælling der forener de to.

Det er Luthers syn på forholdet mellem frihed og tvang, der gør Luther moderne. Ifølge Luther er troen den kristnes mulighed for frihed, åndelig frihed, hvilket forudsætter forestillingen om individuel autonomi. Over sjælene kan Gud ikke lade andre regere end ham selv, og statens magt stopper derfor ved sjælen, ved menneskets samvittighed. Derfor kan åndsfriheden føres tilbage til Luther. Der er ingen myndighed, der må tvinge nogen til at tro, men den verdslige myndighed må godt bruge tvang for at sikre, at alle bliver undervist i forudsætningen for tro, og det ville for Luthers vedkommende sige Den Lille Katekismus, som alle i samfundet – både børn og voksne – skulle have undervisning i. Det betød fx, at hvis en person modsatte sig at blive undervist i katekismen, så kunne han eller hun i værste fald blive landsforvist.

Tvangen hører imidlertid kun hjemme i det verdslige regimente, mens friheden hører hjemme i det åndelige regimente. Men for Luther er de to regimenter ikke adskilte rum, men forbundne kar. Tvang er nødvendig, men kun den tvang, der bidrager til udviklingen af troens forudsætning, den tro der kun kan antages i frihed.

Overført til aktuelle problemstillinger i Danmark i dag ville denne forståelse af åndsfrihed betyde, at man fx ikke må tvinge nogen til demokrati, men at man godt må tvinge dem til undervisning i demokrati, fx i folkeskoler og friskoler. Der er naturligvis ikke nogen garanti for, at folk bliver demokratiske af undervisning i demokrati, lige så lidt som der er garanti for at folk bliver troende af undervisning i den lille katekismus. Men man kan kun håbe, at undervisningen gør folk til demokrater. Længere kan man ikke gå, for alle mennesker har, som Løgstrup har udtrykt det, en urørlighedszone, som vi må respektere – og det er egentlig et andet ord for åndsfrihed.

--

Det videre arbejde

Konferencen blev til på initiativ af folkekirkens biskopper og blev arrangeret af biskop Marianne Christiansen, biskop Peter Fischer-Møller, forskningschef Thomas Gammeltoft Hansen fra Raoul Wallenberg-instituttet, lektor Sune Lægaard fra Roskilde Universitet samt Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Det store fremmøde og den brede interesse fra mange forskellige trossamfund, livssynssamfund og og organisationer viser, at der er en fælles vilje til at arbejde med feltet omkring åndsfrihed. Arbejdet fortsætter, også i andre fora, som for eksempel foreningen Åndsfrihed som vil blive stiftet i foråret 2018. Mellemkirkeligt Råd vil løbende informere om nye tiltag inden for området omkring tros- tanke- og religionsfrihed.