Henrik Stubkjær: Vi bringer håb, fordi vi stoler på Guds løfter

Henrik Stubkjær roste ved åbnings-sessionen arbejdet i kirkerne i Asien for at vise modstandskraft og innovative tilgange til tjeneste og dermed bringe håb til deres samfund.

I sin tale reflekterede Henrik Stubkjær over temaet "Håb" og udfordrede kirkerne i Asien til at hjælpe med at opbygge et fællesskab af håb i deres forskellige kulturer og troskontekster. ”Fra de travle storbyer til de fjerneste landsbyer, udlever kirkerne deres lutherske identitet på kontekstuelle måder. Samtidig forbliver de dybt forbundet med den globale familie,” sagde han. 

Håb er en varig gave, der forvandler og bærer os 

Fra et bibelsk perspektiv bemærkede han, at ”håb er mere end et optimistisk syn. Det er grundlagt i visheden om Guds tilstedeværelse og løfter. Håb er en varig gave, der forvandler og bærer os. Håb kan også være en protest mod al umenneskelighed og uretfærdighed – en kamp for menneskelig frihed og naturens overlevelse.” 

Henrik Stubkjær pegede på, hvordan LVF på mangfoldige måder, som et globalt fællesskab af kirker, er forankret i en levende, altid reformerende tradition, der gør det muligt for medlemmerne at leve trofast i forskellige og komplekse kontekster. Han beskrev fællesskabet som ”en stadig udvidende cirkel, der værdsætter mangfoldighedens skønhed, samtidig med at det fremmer en enhed, der kommer fra en fælles dåb.” 

Han talte om hvordan, LVF bringer håb gennem tjeneste til naboer og tilbyder håb og en fremtid til dem, der er mest i nød. Han nævnte sin rejse tidligere på året til det krigsramte Ukraine, hvor LVF er i gang med at genopbygge hjem og oprette sikre underjordiske skoler for børn. Fra Afrika nævnte han Amaraho-projektet i Burundi, hvor LVF ikke kun støtter levering af mad og landbrugsredskaber, men også fremmer modstandsdygtighed ved at undervise i bæredygtige praksisser. 

Mod enhed og mission 

Henrik Stubkjær påpegede at arbejde for enhed blandt kristne er et andet håbefuldt skridt mod forsoning. Han henviste til den nylige fælles erklæring fra LVF og de ortodokse kirker om ”filioque”-klausulen i den nikænske trosbekendelse. ”Udviklet gennem års dialog gør denne aftale det muligt at omfavne en fælles trosbekendelse, hvor begge traditioner demonstrerer vilje til at bygge bro over historiske skel og rejse sig sammen mod et mere forenet kristent vidnesbyrd,” sagde han. 

Han kom også ind på arbejdet for retfærdighed og fortalervirksomhed på vegne af marginaliserede samfund. Han fremhævede, hvordan kirkerne på flere måder ”opbygger tillid med regeringspartnere og giver lokale fortalere magt, hvilket fremhæver troens fællesskabers magt til at fremme social forandring og fremme menneskerettigheder globalt.” 

En anden af de grundpiller, som LVF blev grundlagt på, er "fælles forkyndelse af et befriende evangelium om håb midt i polarisering og negative tendenser mod individualisme og velstandsevangeliets forkyndelse.” I samme kontekst talte han om den vitale rolle, som unge spiller, når de bliver “udrustet som ledere og fredskabere, der kan bygge bro og fremme forsoning i deres samfund.” 

"Vi bringer håb, ikke fordi vi er stærke i antal, men fordi vi er stærke i tro og tjeneste, ikke fordi vi har alle svarene, men fordi vi stoler på Guds løfter, ikke fordi vi er perfekte, men fordi vi er kaldet og styrket af Guds nåde – lad os fortsætte med at styrke hinanden i dette kald,” sluttede Henrik Stubkjær. 

Læs også om Henrik Stubkjærs rejse til Brasilien, hvor han besøgte den brasilianske kirke, der markerede sit 200-års jubilæum.