Nyheder
Nyheder

Et håndtryk med paven 

Den luthersk-katolske samtalegruppe har været på studierejse i Vatikanstaten. 

Det er ikke hverdagskost at tre danske biskopper rejser til Rom, indlogerer sig i Vatikanet og går til møder med kardinaler og trykker hånd med Paven. Det var ikke desto mindre hvad der indtraf i sidste uge, da samtalegruppen mellem folkekirken og Den katolske kirke i Danmark drog sammen på studierejse til Rom. Her var der lejlighed til personligt at hilse på Pave Frans, som gav hver enkelt deltager en erindringsmedaljon som anerkendelse for det frugtbare arbejde i den luthersk-katolske samtalegruppe. 

Rejsen er et led i den længerevarende formaliserede dialog mellem Den danske folkekirke og Den katolske kirke i Danmark der består af dybe samtaler om bl.a. embedsteologi, ekklesiologi og enhedsforståelse. Formålet er kort og godt at lære hinanden bedre at kende som kirker. Efter århundreder med blodig strid og splittelse er forholdet mellem katolske og lutherske kirker i nyere tid anderledes fredeligt. At investere tid og ressourcer i at skabe relationer mellem og forståelse af hinanden som kirker er et led i at prøve at hele de historiske sår, opretholde en frugtbar økumenisk sameksistens og skabe en fælles refleksion om hvordan vi kan agere som kirker sammen. 

I Danmark er folkekirken flertalskirken og den katolske kirke mindretalskirken. Forholdet er omvendt i andre lande såsom Filippinerne, Polen, Spanien og Italien. Som deltager i samtalegruppen, professor mso i teologi Bo Holm, forklarer det: ”Det er lærerigt at besøge folk hjemme hos dem selv. Det bidrager til forståelsen at møde dem hvor de ’fylder mest’. En dialog er konstruktiv og givende når vi taler ud fra samme virkelighed. Gennem denne studierejse har vi fået øjnene op for, hvor små vi lutheranere også kan være, når vi kigger uden for Danmark.” fortæller Bo Holm. 

Gruppen mødtes med kardinal Paul Gallagher, ofte kaldet Pavens udenrigsminister. Her var der anledning til at lære om Vatikanstatens diplomatiske arbejde. Vatikanet er en selvstændig stat med diplomater ansat rundt om i verden og er derfor godt orienteret om hvad der sker her og der og interagerer ofte i konflikter. De agerer som andre lande ikke ud fra egne interesser men mhp at arbejde for fred og forsoning i verden samt at forbedre forholdene for de allermest udsatte. 

Der er ingen tvivl om, at Pavestolen har en særlig betydning i verden, og Paven er og bliver et stærkt ”brand”. Man lægger i Vatikanet vægt på, at han kan tale med en helt særlig moralsk autoritet, som ingen politikere ser ud til hverken kan kunne eller ville lige nu, påpeger Bo Holm. 

Gruppen talte med Gallagher om bla. til Kina og om nødvendigheden af at have opmærksomhed på forfulgte kristne, blandt andet i Irak, oplyser sognepræst Ole Buchardt Olesen, medlem af samtalegruppen. I drøftelsen om forholdet mellem kirke og stat, som åbenlyst er meget forskelligt i hhv. de katolske og lutherske kirker, fremhævede Gallagher nationalismen som et problem for alle nationalkirker, og som lægger begrænsninger på deres handlemuligheder - - med tydelig adresse også til den russisk-ortodokse kirke. 

Der var også lejlighed til at mødes med kardinal Kurt Koch fra Rådet for Kristen Enhed, en helt central figur i forhold til de økumeniske relationer mellem kirkerne. Mødet var for Ole Buchardt Olesen højdepunktet på turen. ”Her fremhævede Koch Confessio Augustana, som er hjertet i den lutherske kirkes bekendelse. Koch omtalte det ikke som et splittende men som et enhedssøgende dokument, og det kan være grundlag i mødet mellem protestanter og katolikker. Det var bemærkelsesværdigt. I 2030 kan man fejre 500 året for bekendelsen, og der er hermed en invitation til at markere det sammen med den katolske kirke,” fortæller Ole Buchardt Olesen. 

Dog er der stadig forhold der skiller. I samtalen om opfattelsen af enhed, og om der er tale om en synlig eller usynlig enhed, er der tydeligvis forskelle. Enheden må i en luthersk opfattelse altid være forudsat, når der er enighed om dåb og evangelium. En efterfølgende tydeligere synlig enhed kan på den baggrund ikke være ”mere” end enheden givet i Kristus,, mener Bo Holm. Men ifølge Koch er det ikke nok at skelne mellem grund og konkret skikkelse, sådan som de protestantiske kirker gør i Leuenberg-Konkordien. Ifølge Koch må man spørge, om der ikke også findes ”grundskikkelser”, og med det mener han kirken som synlig institution. Dermed bliver kirken med lutherske øjne et nødvendigt og dermed problematisk supplement til enheden givet i Kristus, som først bliver fuldendt, når den samles under et bestemt kirkeligt embede 

Ikke desto mindre er der tydelige signaler fra den katolske kirke, om at der er fælles udfordringer i verden, som vi bør stå sammen om som kirker, fx stigende sekularisering og areligiøsitet i den vestlige verden, og i det hele taget at være kirke på nye vilkår i en tid hvor kirkens autoritet ikke er givet på forhånd. 

Så der er fortsat meget at tale om i den luthersk-katolske samtalegruppe, og dialogen fortsætter med fornyet inspiration og energi tilført fra de romerske himmelstrøg!

Følgende deltog i rejsen:  

Fra Folkekirken:

  • Peter Skov-Jakobsen, biskop, København Stift, formand for samtalegruppen
  • Marianne Christiansen, biskop, Haderslev Stift
  • Ole Burchardt Olesen, sognepræst, Gilleleje Kirke
  • Birgitte Graakjær Hjort, FUV
  • Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet
  • Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop, Aalborg Stift,
  • Fra Det mellemkirkelige Råds sekretariat: Thorsten Rørbæk

 

Fra Den Katolske Kirke

  • Jacob Egeris Thorsen, Aarhus Universitet
  • Czeslaw Kozon, biskop, Den Katolske Kirke i Danmark
  • Jesper Fich, præst, Sankt Mariæ Kirke