Det lokale mellemkirkelige engagement skal styrkes

Folkekirken er i sin natur decentral. Det meste vokser nedefra. Det samme gør det meningsfulde samarbejde mellem kirkerne. Derfor giver det ikke mening hvis det kun foregår i de højere internationale luftlag. Der er brug for at bringe det globale kristne fællesskab og sogne og menigheder tættere på hinanden. 

Nær og fjern

Derfor ansøger Det mellemkirkelige Råd Fællesfonden om en øget bevilling med det formål at bistå i styrkelsen af det lokale mellemkirkelige arbejde i stifter, provstier og sogne. Ambitionen er at der i det fremtidige mellemkirkelige arbejde vil være bedre sammenhæng mellem det internationale økumeniske arbejde, folkekirkens lovbestemte mellemkirkelige forpligtelse (på nationalt plan) og folkekirkens hverdagsliv i sogne, provstier og stifter.

Det kan ske ved at udvælge en række elementer og tematikker fra andre kirker nær og fjern som kan bidrage til inspiration og løsning af konkrete udfordringer i det lokale.

Verden  i forandring

Globalt og europæisk sker i disse år på godt og ondt tektoniske skift i vilkårene for at være kirke. Det mellemkirkelige Råd er blandt andet sat i verden for at bidrage til, at folkekirken ikke sidder væsentlige kirkelige udviklinger overhørig, men med rettidig omhu forholder sig til og gør brug af alt det, vi kan lære af vores omverden. Et eksempel er det pågående arbejde på tværs af kirker i Europa for at bidrage til freds- og forsoningsskabelse i skyggen af krig og militarisering– et arbejde som folkekirken også bør være en del af. Historien har folkekirken –blandt andet sammen med Konferencen af Europæiske Kirker- spillet en vigtig rolle under Den kolde krig i forhold til at bryde mure ned mellem kirker i Øst og Vest. Det kan der blive god brug for igen på vores fælles kontinent.

Fra midlertidigt til permanent

En af de tematikker, som for alvor viser hvordan verdenskirken har afsmittende virkning i den folkekirkelige hverdag, er migrantsamarbejdet. Hvad enten det er eritreere, ukrainere, rumænere eller afghanere, der søger fællesskab i folkekirken, er det vigtigt, at der er et godt samspil mellem internationale indsigter, økumenisk knowhow og lokale praksisser.

Folkekirkens Migrantsamarbejde har vokset sig stort og har efter 10 års frugtbart udviklingsarbejde demonstreret, at det er kommet for at blive.

Om 2 år afholdes der igen Himmelske Dage (Kirkedage), denne gang i Silkeborg. Der forestår et stort arbejde med at planlægge kirkedagene og skabe et bredt kirkeligt ejerskab og engagement i kirkedagene så det kan fungere som centralt mellemkirkeligt mødepunkt. Til det formål er landssekretariatet for 4 år siden blevet oprettet i regi af Det mellemkirkelige Råd.

Såvel Kirkedagssekretariatet som migrantsamarbejdet er altså projekter som begyndte som midlertidige men som har vist sig at være af længere holdbarhedsdato.

Ansøgning

For at kunne realisere planerne om et styrket samspil mellem internationalt og lokalt mellemkirkeligt arbejde har Det mellemkirkelige Råd altså ansøgt Kirkeministeriet om en øget bevilling. På det seneste rådsmøde gennemgik og godkendte Rådet budgettet for næste år samt budgetudkast for 2025-2027. Samtidig blev det besluttet at sende en ansøgning til Fællesfonden med budgetønske på 1,2 mio. kr. i genopretningsmidler for 2024 ud over nuværende grundbevilling samt allerede bevilligede tidsbegrænsede tilsagn. Mellemkirkeligt Råds grundbevilling er ikke blevet opjusteret siden år 2000. Og Rådets budget er siden 2010, lige som andre folkekirkelige institutioners, hvert år siden 2010 blevet beskåret med 2 % i omprioriteringsbidrag. Af den grund har Rådet besluttet at søge om genopretningsmidler.

Hidtil har Det mellemkirkelige Råd kun tidsbegrænset kunnet få forlænget finansiering af velfungerende projekter. Projekter som Folkekirkens Migrantsamarbejde og Landssekretariat for Danske Kirkedage har flere år bag sig og har efterhånden en permanent karakter. Derfor søges de også finansieret via genopretningsmidler. Andre engagementer af mere midlertidig karakter fortsætter som tidsbegrænsede.