Teologer fra fem kontinenter mødtes i Kina for at tale om kirkernes enhed og forskellighed

Billedet ovenfor er et udtryk for mangfoldighed og forskellighed, for her er mennesker fra mange forskellige lande, kulturer og kirketraditioner samlet. Billedet er taget i Nanjing i Kina og er fra et møde i Kirkernes Verdensråds Faith  and Order (Tro og Kirkeordning) kommission. 

På tredje række klædt i en lyserød jakke kan man se folkekirkens repræsentant, cand.theol, ph.d og postdoc i teologi Maria Munkholt Christensen, flankeret af katolske, ortodokse og protestantiske teologer. Faktisk består kommissionen af 49 teologer fra 33 lande og fem kontinenter.

Forskellighed og enhed

Af samme grund var det mangfoldigheden og forskelligheden, som mødeleder Susan Durber henledte opmærksomheden på, da hun bød velkommen til mødet i Nanjing.  

”Den forskellighed, som kendetegner mennesker, kulturer og kirker, fejrer vi og betragter på mange måder som noget positivt – og vi afviser blankt den tanke, at én bestemt kultur skal dominere, eller at alle mennesker bør være ens. Det, mener jeg, er en positiv udvikling,” sagde Durber, og tilføjede i forlængelse heraf en udfordring for kirkernes økumeniske arbejde:

”Men når der lægges meget vægt på forskellighed, betyder det, at vi sommetider taber af syne, hvad vi er fælles om, og vi tør ikke give udtryk for det af frygt for at fremstå som modstandere af forskellighed,” sagde Durber.

“I vores verden, i en global kristendom som den vi oplever I dag, er det forskellighed der bliver værdsat, og det er forskellighed der vinder bifald. Jeg mener, vores kald må være, ikke at gentage en gammeldags form for økumeni, som nogle ellers vil mene, men at fortsætte med at vidne om enhed i den tid vi lever i. Kaldet til enhed er ikke mindre vigtigt og afgørende nu, end det var da Faith and Order kommissionen blev etableret eller da evangelierne blev nedfældet, men det skal nu udtrykkes i en bestemt sammenhæng,” sagde Durber.  

Uenighed og åbenhed

Kaldet til enhed (Efeserne kap. 4) er dog lettere sagt end gjort. Ordination af kvindelige præster og vielser af par af samme køn er emner, som skiller vandene, og Faith and Order kommissionen tog ikke emnerne op på mødet i Nanjing. 

Kun indirekte blev det berørt qua arbejdsgruppen for Moral discernment, dvs. spørgsmålet om, hvordan og hvorvidt kirkesamfund kan skelne, hvad der er rigtigt og forkert i moralske spørgsmål og dilemmaer – eller, formuleret i religiøse vendinger, hvad Guds vilje er. Læs mere om Moral discernment her.

På trods af de kontroversielle emner i baggrunden var mødet præget af åbenhed og en vilje til at nærme sig hinanden, fortæller folkekirkens repræsentant Maria Munkholt Christensen.

„I en session talte vi om vores visioner for det økumeniske samarbejde. Kirkernes Verdensråds vision har siden rådets oprettelse været, at kirker skal komme til synlig enhed. Det er også fortsat kommissionens ideal. Forskellige lokale kirker ytrer ønske om, at et mål kunne være, at kirker gensidigt anerkender hinanden i deres forskellighed. Anerkendelse er selvfølgelig også et delmål. Vi arbejder på at komme til at forstå hinanden bedre og nærme os hinanden. Mødet var præget af god vilje og åbenhed,“ udtaler Maria Munkholt Christensen.

Kirken i Kina

Faith and Order Kommissionen mødes forskellige steder i verden. Sidst var de samlet i Pretoria i Sydafrika for at mindes apartheid-tidens uretfærdigheder. Denne gang fandt mødet altså sted i Nanjing.

Wu Wei, formand for Kinas Kristne Råd (China Christian Council), fortalte om, hvor stor den protestantiske kirke The Church in China er i dag. 

“Der er over 38 millioner protestanter, og der kommer 400000 nye hvert år. Der er cirka 60000 menigheder, 14000 ordinerede præster og 22000 prædikanter samt 200000 lægmandspræster. For at imødekomme de kristnes behov, har Kinas Kristne Råd udgivet 85 millioner af Bibelen. Ud over Bibelen på mandarin, er Bibelen også oversat til 13 andre sprog tilhørende de etniske mindretal,” fortalte Wu Wei.

„Det var meget interessant at opleve kirken i den kinesiske kontekst,” fortæller Maria Munkholt Christensen og tilføjer:

”Her forsøger man jo at gøre kirken kinesisk og taler om en post-denominational kirke (kirke, der ikke betegner sig selv ud fra en bestemt konfession, red.) Kirken i Kina er formelt ikke bundet til traditionelle konfessioner og deres udspring i Vesten, så det var slet ikke muligt at finde en ortodoks kirke i million-byen Nanjing. Vi var til gudstjeneste i en fyldt post-denominational kirke med orgelmusik, og vi besøgte et stort Bibel-trykkeri. Det gjorde et stort indtryk på mig,“ fortæller Maria Munkholt Christensen.

Wu Wei takkede i sin tale for, at mødet kunne finde sted i Kina og tilføjede: 

”Vi håber, at vi gennem vedvarende samtaler, konsultationer og praksis, kan gøre troen til udgangspunkt for den måde vi taler om os selv og om kinesisk kultur. Vi ønsker også at fortsætte dialogen med økumeniske kirker med en åben tilgang, for dialog får os til at værdsatte hvilken rigdom det er, at vi er forskellige og det hjælper os til at vandre sammen i retning af en fælles vision gennem gensidig forståelse,” konkluderede Wu Wei.