Kvindelige præster - en udfordring for det økumeniske samarbejde?
Ordination af kvindelige præster blev i 1947 beskrevet som "en skismatisk handling" og et åbent brud med alle andre kirkesamfund i verden. Men hvordan har ordination af kvindelige præster i virkeligheden påvirket relationerne til de andre kirker?
I 1947 blev det lovgivet fra Folketinget, at kvinder kunne ordineres til præsteembede i folkekirken. Fra Lovtidende.
I år er det 75 år siden, de første kvindelige præster blev ordineret i Danmark. Mange var på daværende tidspunkt imod kvinders mulighed for ordination til præsteembedet. Hertil brugte nogle argumentet, at Danmark ikke ville kunne deltage i økumeniske fællesskaber, fordi andre lande ikke tillod ordination af kvindelige præster.
I en artikel i Præsteforeningens Blad (28. februar 1947) gengives "adresse til Regering og Rigsdag" fra 514 af Danmarks præster, som var imod ordination af kvindelige præster. I deres argumentation skrev de bl.a.:
Undertegnede Præster i den danske Folkekirke ønsker overfor Regeringen og Rigsdagen at give Udtryk for vor alvorlige Bekymring for, at det ved en eventuel Vedtagelse af en Lov, der giver Kvinder adgang til Folkekirkens Præsteembeder, skal blive muligt for en enkelt Menighed ved en enkelt Biskops hjælp at sprænge det folkekirkelige Fællesskab ved at ændre vor Folkekirkes fælles Ordinationsordning.
...
For os vil Præstevielse af Kvinder være et aabent Brud ikke blot med alle andre større Kirkesamfund i Verden, men også med en to tusind Aar gammel, fælleskirkelig Tradition, der er grundet i den hellige Skrifts Syn.
...
Vi maa betragte Præstevielse af en Kvinde som en skismatisk Handling og maa derfor nægte at anerkende dens Gyldighed
På en snefyldt martsdag - 76 år senere - satte jeg Thorsten Rørbæk og Jonas Adelin Jørgensen stævne. De er hhv. teologisk og akademisk konsulent i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Det mellemkirkelige Råd blev oprettet i år 1990 for at varetage Folkekirkens kontakter til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og i udlandet. Jonas Jørgensen og Thorsten Rørbæk er altså godt klædt på til at svare på mine spørgsmål om relationen mellem kvinders ordination til præsteembedet og det mellemkirkelige arbejde.
Det mellemkirkelige arbejdes natur – dengang og nu
Når vi nu ser tilbage på adressen mod kvindelige præster og synet på økumenisk arbejde, er det relevant at fastlægge, hvordan det så ud dengang. Jonas Jørgensen fortæller: ”For 75 år siden var det mellemkirkelige arbejde i sin spæde vorden. Efter 2. verdenskrigs afslutning opstod mulighederne for et mere formaliseret internationalt mellemkirkeligt samarbejde. Nye mellemkirkelige organisationer, så som Det lutherske Verdensforbund (LVF) og derefter Kirkernes Verdensråd, muliggjorde udviklingen af det mellemkirkelige arbejde ud over de personlige bekendtskaber”.
Det fælles engagement førte også til ”en større vilje til selvkritik blandt kirker”, hvilket for Danmark betød et opgør med den patriarkalske tradition i embedsordningen, mener Jonas Jørgensen. Det førte dog ikke til et skisma i den danske folkekirke:
”En ændring af denne ordning viste sig at være ikke adskillende (skismatisk) i forhold til andre kirker, men var derimod med til at føre Folkekirken ud af en selvforståelse som dansk særkirke til at blive en del af den europæiske økumeniske tradition, som var på vej mod en nyordning af forholdet mellem teologi, kirke og stat og del af det moderne europæiske samfund”.
Hvad er kvinders rolle internationalt i kirkerne i dag?
Thorsten Rørbæk supplerer: ”Hos de lutherske internationalt, som Folkekirken har kontakt med, har det udviklet sig mod ligestilling mange steder, og mange lutherske kirker har i dag kvindelige teologer, præster, biskopper og også ledende biskopper. LVF har i dag en kvindelig præst som generalsekretær, og i andre ledende funktioner som fx ordstyrende ved møder i LVF forekommer det ligeledes uproblematik. Selvom man ikke er i mål med ligestilling, så ordinerer 80% af LVFs medlemskirker i dag kvinder til præsteembedet”.
Læs mere om Det lutherske Verdensforbunds medlemslandes forhold til kvinder i embede her.
Hvordan sker det økumeniske arbejde i dag?
Når jeg spørger dem, om de ellers oplever nogle udfordringer i arbejdet på baggrund af Folkekirkens holdning til ordinationen, svarer Thorsten Rørbæk: ”Der er generelt stor åbenhed og et venligt forhold mellem mange kirker i Danmark, og i de senere år har Folkekirken tillige ført bilateral dialog, dels med Metodistkirken i Danmark, som man har fuldt kirkeligt fællesskab med, og som har kvindelige præster, og indenfor de sidste år også med Den katolske Kirke i Danmark, som ikke har kvindelige præster. Jonas Jørgensen siger ligeledes:
”Folkekirkens præmis for det økumeniske engagement er, at det fælles og økumeniske – Kristi universelle kirke – er noget, som vi er på vej frem imod; ikke noget som ligger bagud i teologihistorien eller i institutioner som engang strukturerede kirkerne. Enheden er ikke konstitueret af fælles embedssyn men af et fælles evangelium; én tro, ét håb og delt kærlighed.”.
Konklusion
Det virker altså ikke til, at det økumeniske samarbejde har været hæmmet af kvindelige præsters tilstedeværelse. Tværtimod, siger Jonas Jørgensen: ”I takt med at Folkekirken i stigende grad har åbnet sig i forhold til mellemkirkeligt arbejde i tiden efter 2. verdenskrig, er det blevet lettere og mere legitimt at have en mere økumenisk kristen identitet. I praksis er forskellen i embedsteologi ikke nogen hindring for det praktiske mellemkirkelige samarbejde”.
Thorsten Rørbæk er enig: ”Samarbejde kan ske på mange niveauer, og det er bestemt muligt at samarbejde, selvom man ikke er enige om alt, og i nogle af disse sammenhænge oplever vi i samtaler respekt for kvindelige embedsindehavere, selv om disse ikke findes hos modparten,” og han konkluderer: ”Set i historiens lys må vi sige, at de omtalte præster ikke fik ret i deres forudsigelse.”.
Præsentation af de interviewede:
- Thorsten Rørbæk er teologisk medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd og arbejder blandt som en dansk repræsentant i samtaler mellem folkekirken og Den katolske Kirke i Danmark, Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen for Europæiske Kirker og Porvoo Fællesskabet.
- Jonas Adelin Jørgensen er akademisk medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd og arbejder bl.a. med mission, trosfrihed, offentlighedsteologi samt projektet Churches in Times of Change.
Af Emma Pilegaard
