Nyheder
Nyheder

Hvor skal kirkefællesskabet hen?

Leuenberg-kirkefællesskabet blev grundlagt i 1973. Nu diskuterer medlemskirkerne, hvordan fællesskabet skal videreudvikles.

Af Tage Kleinbeck

Leuenberg-kirkefællesskabet har sit uformelle navn efter den schweiziske by, hvor den såkaldte Leuenberg-konkordie (aftale) blev indgået. Den danske Folkekirke har været tilknyttet processen siden 1973, men meldte sig i 2001 formelt ind i fællesskabet, hvis officielle navn er ”Kirkefællesskabet af reformatoriske kirker i Europa” (på engelsk forkortet CPCE).

CPCE fejrede i 2013 sit 40-års jubilæum og samler i dag 94 lutherske, reformerte, metodistiske og unerede kirkesamfund. Den Norske Kirke er som den danske medlem, mens de lutherske kirker i Sverige, Finland og Island er observatører. 

I forbindelse med jubilæet igangsatte CPCE en omfattende studie- og debatproces omkring spørgsmålet: ”Hvor skal kirkefællesskabet bevæge sig hen i de kommende årtier”? Kirkerne har i CPCE opnået fx at anerkende hinandens præsteembeder, ligesom de gensidige fordømmelser fra reformationstiden er blevet erklæret ugyldige i dag. Endelig er kirkerne enige om det fælles evangeliske trosgrundlag, uanset af kirkerne gennem historien har udviklet hver sin tradition.

Men hvad skal så være de videre mål for kirkesamarbejdet?

Forskellige behov og ambitioner

Diskussionen om fællesskabets substans samler sig især om fire områder:

  • Gudstjenestefællesskab
  • Lærefællesskab
  • Samarbejdsorganer
  • Etik og samfund


På de to første punkter er der allerede betydelig aktivitet. Der holdes lokale gudstjenester på tværs og udveksles ideer vedrørende liturgi, gudstjenesteformer og præsteuddannelse. Løbende foregår der teologiske studieprocesser og samtaler på tværs af medlemskirker.

Den foreløbige debat tyder på, at langt de fleste kirker har stor interesse i en videreudvikling af samarbejdet på disse felter. Som illustration kan det nævnes, at fx mange lutherske kirker er meget små mindretalskirker i deres hjemlande. De små kirker vil ofte ikke have ressourcer til selv at drive fx teologiske studieprocesser og har derfor stor glæde af samarbejdet med andre om det.

Når det handler om strukturerne for kirkefællesskabet, er ambitionerne forskellige. Nogle kirker ser helst et fortsat, relativt netværksagtigt samarbejde om udvalgte områder. Andre har en vision om fælles, forpligtende beslutningsorganer på tværs af kirker og landegrænser.

Endelig hvad angår ”kirkernes stemme” i etiske og samfundsmæssige spørgsmål, er traditionerne vidt forskellige. Men der er dog enighed om, at kirkerne deler en stærk interesse for en række spørgsmål. Fx foregår der allerede et fælles teologisk arbejde om emner i relation til livets begyndelse og afslutning (reproduktive teknologier og eutanasi).

Oplæg til kirkerne i 2016


Der arbejdes hen imod et dokument om det fremtidige kirkefællesskab til udsendelse i løbet af 2016 til behandling i medlemskirkerne. På en konsultation for nylig i Holland, hvor et første udkast blev drøftet, deltog Kirsten Jørgensen, provst på Frederiksberg og medlem af CPCEs Råd. Lektor Bo Kristian Holm, afdeling for teologi på Aarhus Universitet, er medlem af den arbejdsgruppe, der skal færdiggøre det endelige dokumentudkast.

Læs mere:

Om CPCE-kirkefællesskabet.

CPCEs hjemmeside.