Et talerør for den unge generation

Laura Fischer er netop vendt hjem fra en 5 dages konference i Rom. Fællesskabet af reformerte kirker i Europa (CPCE) havde indbudt netværket af unge teologer til en konference om Kirken i diaspora.

Fischer fortæller, at det har været en spændende og berigende tur, og hun har lært meget af at være afsted. Der deltog ca. 20 teologer mellem 20 og 35 år, både lutherske, reformerte og metodister, fra Danmark, Holland, Tyskland, Schweiz, Ungarn, Rumænien og Polen.

Konferencedeltagerne var teologistuderende samt færdigudklækkede teologer og alle med en nysgerrighed på hinanden og på præstelivet. Hvordan er det at være præst? Hvordan er man præst i dit land? Hvilken liturgi? Hvad har du på? -spurgte man hinanden – samt ’Skal du virkelig have sådan en præstekrave på?’ Den danske præstekjole med den store præstekrave vakte stor undren blandt de øvrige deltagere.

Som folkekirkemedlem kommer man fra en majoritetskirke, en kontekst hvor folkekirken suverænt er den største kirke og er knyttet tæt til staten. Konteksten er anderledes for deltagerne fra de andre lande. De har mere en følelse af at være minoritetskirke eller at tilhøre en kirke hvor man skal tilkæmpe sig plads i samfundet – og kæmpe for at få økonomien til at køre. Laura Fischer nævnte for deltagerne, at der var søgt 260 teologistuderende ind i Danmark i år, hvilket fik deltagerne til at måbe. Kun 2 var søgt ind i Ungarn.

Noget andet der vakte undren om folkekirken var, hvorfor folkekirken ikke har en synode. Det er ofte ’det normale’ i andre lande. Hvordan kan man leve uden? Men for Laura Fischer er det omvendt svært at forestille sig en synode i folkekirken.

Præsteuddannelse var et emne der optog mange af de unge teologer og som blev et spontant samtaleemne: 

”Jeg fortalte at vi kun har 5 måneder på pastoralseminariet i Danmark. I alle de andre lande var det længere tid, de fleste lande 2 ½ eller 3 år. På den måde er man mere modnet når man begynder på præstegerningen. Jeg er i hvert fald glad for at jeg var præstekadet, så jeg på forhånd har snust til præstegerningen inden begynder som præst. Jeg tænker her efter konferencen om ikke man på en eller anden måde skal gentænke præsteuddannelsen,” siger Laura Fischer.

De unge teologer talte meget om, hvilken rolle de har i kirken og hvordan næste generation får indflydelse på den kirkelige udvikling:

”Der er stor spænding mellem generationerne og her kan vi tale på vegne af den unge generation og være et talerør. Vi kan bringe andre perspektiver og andre stemmer ind i kirken på vegne af den unge generation. For eksempel er der ikke megen forståelse fra ældre generationer, hvad angår kønsidentitet og LGBT+ fra den ældre generation – det var der enighed blandt de unge teologer på konferencen som understregede at det er vigtigt at vise anerkendelse af folks forskellighed samt have fokus på sociale medier og den præstationskultur der er knyttet til sociale medier.

Under konferencen herskede der nysgerrighed og stor åbenhed, bl.a. i forhold til at høre hinandens sprog. åbenhed. Det var for eksempel inspirerende at høre velsignelsen lyst på polsk og at høre Fadervor på forskellige sprog, fortæller Laura Fischer, som deltog i netværket af unge teologer for første gang. Netværket havde allerede været i gang i et år, men mødtes for første gang fysisk. Det var en stor glæde at kunne mødes fysisk, og der var en tristhed over at skulle tage hjem igen. ”Vi klikkede helt vildt. Det var et stærkt fællesskab,” fortæller Laura Fischer begejstret og glæder sig til at mødes med netværket igen.