Nyheder
Nyheder

Et kald til at handle sammen

Der er fortsat mange forhold i verden som fordrer kirkens bevågenhed og aktive handling. Men hvis vi som kirke på vores sted arbejder for forsoning og enhed i bevidstheden om at brødre og søstre rundt om i verden gør det samme, så bevæger verdenskirken sig i den rigtige retning, skriver Anne Mie Skak Johanson

Foto: Paul Jeffries/WCC

Skrevet af Anne Mie Skak Johanson, landssekretær i Danske Kirkedage

Det er ikke hver morgen jeg spiser morgenmad sammen med ortodokse præster, afrikanske biskopper og ungdomsmedarbejdere fra Fiji. Men det gjorde jeg, da jeg som menig deltager var med til Kirkernes Verdensråds 11. generalforsamling i Karlsruhe.

Dialog og engagement

På generalforsamlingen deltog over 4000 personer fra alle regioner i verden og fra vidt forskellige kirkelige sammenhænge. Vi var der for at sidde sammen, at spise sammen, at holde bøn sammen, debattere og lade os berige, bevæge og korrigere af hinanden. Nok stemte de delegerede om resolutioner og formuleringer, men store beslutninger eller initiativer blev det ikke til, dertil var forskelligheden for stor. 

Dialog var der dog, og dialog skal man ikke kimse ad. Det kan motivere, inspirere og skabe bevægelse. I samtale med en ung indisk præst fik jeg indblik i, at den juridiske kamp for kristnes rettigheder også er et kirkeligt anliggende. En ung deltager fra Nigeria fortalte om kirkens appel til den nigerianske regering om at bekæmpe de ødelæggende konflikter i landet. Kirken må altså aktivt engagere sig i samfundet, tænkte jeg. 

Temaet for generalforsamlingen var ”Kristi kærlighed bevæger verden mod forsoning og enhed”. Netop dialog kirkerne imellem kan være med til at skabe denne bevægelse i retningen mod forsoning og enhed også på samfundsplan. Det kan konkret samarbejde, diapraksis, naturligvis også, men det var ikke i spil på generalforsamlingen og kommer det sandsynligvis heller aldrig. Og heldigvis for det, vil jeg sige, for en verdenskirke der samlet tager beslutning om et bestemt tiltag er nærmest et skræmmende scenarie.

Mange udfordringer

Der var nok af emner og udfordringer at tage fat på under de mange dages samtaler. Der var stort fokus på krigen i Ukraine. Ukrainske gæster fortalte om kirkernes arbejde blandt den krigshærgede befolkning. Et andet tema var de katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne som blev udpenslet af henholdsvis en samisk og en fijiansk deltager. De var repræsentanter for de befolkningsgrupper hvis eksistens er direkte truet af klimakrisen. Kristne fra Mellemøsten fortalte med egne ord om de store udfordringer kirken står i der. Problematikkerne i bredt økumenisk arbejde blev adresseret og mange andre emner behandlet. Der var overvældende mange og store emner og overvældende mange problemstillinger, der kaldte på kirkens opmærksomhed og ageren. 

Et kald til handling 

Traditionen tro udsendte generalforsamlingen afslutningsvis et statement der sammenfattede det arbejde, de drøftelser og de erfaringer man havde gjort sig i løbet af samlingen. 

Overskriften blev denne gang ”A Call to Act Together” (Et kald til at handle sammen). Og bedre kan det vel ikke siges. Mangfoldigheden og forskelligheden i verdenskirken er nok en udfordring men det er så sandelig også en velsignelse. Hver på sit sted arbejder og samarbejder kirker for at gøre en forskel. Der er fortsat mange forhold som fordrer kirkens bevågenhed og aktive handling. Men hvis vi som kirke på vores sted, ved Guds hjælp og i fællesskab arbejder for forsoning og enhed i bevidstheden om at brødre og søstre rundt om i verden gør det samme, så bevæger verdenskirken sig i den rigtige retning.