Nyheder
Nyheder

Mød den nye formand i Det mellemkirkelige Råd

"Folkekirken har meget at bidrage med i det internationale mellemkirkelige arbejde," siger Det mellemkirkelige Råds nye formand, Peter Lodberg

Foto: Jonas Jørgensen. 

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har fået en ny formand. Den kommende periode vil professor i teologi Peter Lodberg sidde i formandsstolen. Her kan du læse om hvilke tanker Peter Lodberg gør sig om det mellemkirkelige arbejde og hvorfor det er vigtigt at engagere sig i det. Desuden fortæller han om hvorfor han mener folkekirken bør deltage aktivt i det internationale mellemkirkelige arbejde.

 

Hvad interesserer dig i særlig grad inden for det mellemkirkelige arbejde?

Jeg har en grundlæggende interesse i det mellemkirkelige arbejde og den kontakt der skabes mellem folk og kirker i andre lande og kulturer. Det er en indgang til at forstå mangfoldigheden i kristendommen og de kristne kirker i hele verden. Det er desuden et vigtigt perspektiv i forhold til vores egen tradition og vores egen teologiske, kulturelle og folkelige baggrund. Der er altid andet og mere at sige end kun at holde sig til sit eget perspektiv og det man selv holder af. Dette er fundamentalt vigtigt i det mellemkirkelige arbejde.

Igennem det mellemkirkelige arbejde varetager man forskellige dele af kirkens opgave (dvs. forkyndelse, mission, diakoni, kirkelig undervisning).

De teologiske læresamtaler er meget vigtige. Jeg har i min forskning og min undervisning været meget optaget af de teologiske læresamtaler mellem de anglikanske og lutherske kirker i regi af Porvoo-fællesskabet i 1990’erne og mellem de lutherske og katolske kirker. Desuden har jeg deltaget i læresamtalerne i Kirkernes Verdensråds Faith and Order kommission (et forum for protestantiske, katolske og ortodokse kirker for teologiske studier og læresamtaler om kirke og teologi).

Et andet aspekt af det økumeniske og mellemkirkelige arbejde er kirkernes rolle i forhold til flygtningearbejdet. Efter 2. Verdenskrig engagerede kirker sig i opgaven med at etablere flygtningetjenester og hjælpeprogrammer for flygtningene. Det internationale mellemkirkelige arbejde udspringer således af dette hjælpearbejde. Kirkernes flygtningearbejde har jeg været meget engageret i, også gennem mit arbejde i Folkekirkens Nødhjælp. Under Jugoslaviens sammenbrud i 1990’erne var kirkerne i Europa med til at afhjælpe den værste flygtningekrise i nyere tid, og i dag står vi igen midt i en situation med stor tilstrømning af flygtninge på grund af krigen i Ukraine. 

Der løber altså en rød tråd gennem det mellemkirkelige arbejde idet kirkerne gennem tiden har været med til at løse store flygtningeudfordringer gennem bl.a. nødhjælp og diakonalt arbejde. Flygtningespørgsmål gør lokale forhold ustabile og gør de fastboende usikre for fremtiden. Det er ofte en usikker situation for alle parter. Her har kirkerne haft en vigtig funktion i forhold til at være med til at løse de udfordringer.

Det mellemkirkelige arbejde går blandt andet ud på at være opmærksom på andre kirkers vilkår. Folkekirken er en majoritetskirke og vi bør også være opmærksom på minoritetskirkers situation, både i Danmark og internationalt. Der er en verden til forskel på om man er en flertals- eller mindretalskirke. Når man er de fleste, tænker og handler man anderledes og på en måde som mindretallet ikke altid kan forstå. 

Lutherske kirker rundt om i verden er ofte i en minoritetskontekst og det er derfor vigtigt at understøtte dem og se på hvordan de forvalter det at være luthersk kirke i en minoritetskontekst. På den måde kan vi få blik på hinanden og et blik på hvordan vi selv varetager at være evangelisk luthersk kirke ud fra vores politiske, kulturelle forudsætninger.

 

Hvorfor skal folkekirken være med i internationale fællesskaber?

Folkekirken har meget at bidrage med i det internationale mellemkirkelige arbejde. Vi har mange ressourcer og erfaringer at byde ind med. Folkekirken var med fra begyndelsen, da de internationale økumeniske organisationer blev stiftet efter afslutningen på 2. Verdenskrig, henholdsvis Kirkernes Verdensråd i 1948 og Det lutherske Verdensforbund i 1947, og vi har været med lige siden. Folkekirken spillede også en vigtig rolle, da Konferencen for Europæiske Kirker blev stiftet i 1956 på Hotel Nyborg Strand i skyggen af Den Kolde Krig.

Kirkerne har i den moderne historie vedkendt sig et medansvar for samarbejde mellem kirkerne. Dette samarbejde er med til at skabe gode relationer og derigennem stabilisere samfundene. Det er derfor det er vigtigt at folkekirken er med i de internationale fællesskaber.

At være evangelisk luthersk kirke kan man være på mange måder. I Danmark har vi en folkekirke, men tidligere i historien, under enevælden, var vi enevoldskirke. Nogle steder i verden fungerer lutherske kirker som frikirker.

Den teologiske selvforståelse i lutherske kirker er at man åbner sig over for andre kirker. Det gør sig for eksempel gældende i Danmark i og med at vi har åbent nadverbord. Vores konfessionelle identitet er dermed ikke en forhindring men kan frugtbargøre det mellemkirkelige arbejde. Det kan sågar være en anledning til at søge samarbejde med andre kirker.

Noget andet jeg er optaget af, er formidlingen af det mellemkirkelige arbejde, det arbejde der foregår i Det mellemkirkelige Råds arbejdsgrupper, fx ang. Det lutherske Verdensforbund, Leuenberg-fællesskabet og de teologiske samtalegrupper. 

De diskussioner der føres internationalt om for eksempel køn, seksualitet, offentlighedsteologi, kirkens rolle i samfundet osv skal formidles ind i en dansk sammenhæng og ”oversættes” til en folkekirkelig kontekst. Det er diskussioner vi i Danmark kan udfordres af og måske lære noget af.

 

Hvad er der af eksempler på mellemkirkeligt arbejde i dit stift?

I mit eget sogn, Fredenskirken i Aarhus, hvor jeg er hjælpepræst, har vi en katolsk venskabsmenighed i Pesaro, Italien. Sognet har lige besøgt menigheden i Pesaro. 

Vi har arrangeret fælles studietur til Rom hvor den italienske menighed fortalte om deres kirke, og i anledning af Luther-jubilæet i 2017 vi har ligeledes haft en fælles studietur til Wittenberg og til de byer hvor Luther boede. Sammen har vi drøftet hvordan det kan være, at vi kan have et tæt menneskeligt fællesskab, men på grund af kirkelige regler kan vi ikke have et kirkeligt fællesskab i nadveren.

Desuden har vi i flere år holdt internationale kirkedage i Aarhus, hvilket jeg var med til at tage initiativ til. Det går ud på, at de sogne der har internationale venskabsmenigheder, mødes med deres venskabsmenigheder. Formålet med kirkedagene er at fejre gudstjeneste og dele tro samt få ny inspiration fra forskellige konfessioner og traditioner.

Peter Lodberg

Født 1958. Professor, dr.theol i missionsteologi og økumenisk teologi ved Aarhus Universitet. 

Har livslang erfaring og kendskab til det mellemkirkelige og økumeniske arbejde, både i Danmark og internationalt. Har været centralkomitemedlem Kirkernes Verdensråd samt medlem af Faith and Order kommissionen.

Peter Lodberg har været generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp såvel som i Det økumeniske Fællesråd. I sidstnævnte funktion spillede han en afgørende rolle i etableringen af Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 1989.

Hjælpepræst i Fredens Kirke, Aarhus. Formand for Teologi for Lægfolk.

Medlem af Tænketanken for Forfulgte Kristne.