Nyheder
Nyheder

Den ortodokse kirke er kommet for at blive

"Denne bog er kommet på det helt rigtige tidspunkt", skriver Thomas Emil Horneman-Thielcke i sin anmeldelse af Emil Saggaus nye bog, "Moderne ortodokse kirker"

Moderne ortodokse kirker (red. Emil Hilton Saggau)

Vi er mange, der har ventet på denne bog i lang tid. Ikke mindst fordi det er årtier siden, at der har været udgivet et værk, som har til formål at give en grundig indføring i den ortodokse kirkes historie og teologi, men også fordi den ortodokse kirke nu for alvor er tilbage i en europæisk sammenhæng. 

Den ortodokse kirke er blevet moderne, som titlen også antyder. Ortodoksien har siden murens fald genvundet meget af det, den mistede under kommunismens voldsomme forfølgelse af den. Særligt i Rusland er dette blevet synligt ved kirkens tilstedeværelse nærmest alle steder, hvor kirker med løgkupler nu skyder op i det offentlige rum med statsmagtens velsignelse. 

I en dansk kontekst er der heller ingen tvivl om, at den ortodokse kirke er kommet for at blive. Det anslås, at der nu lever over 100.000 ortodokse kristne her i landet. Det er en høj stigning i forhold til for blot få årtier siden. Der er derfor slet ingen tvivl om, at denne bog kommer på det helt rigtige tidspunkt. 

Det skrives i værkets begyndelse, at bogens ”… ærinde er at levere et samlet værk, der opsamler viden om de ortodokse kirker på tværs, og svare på, hvad de moderne ortodokse kirker er i dag…”. 

Denne tilstræbelse er i sig selv bemærkelsesværdig, da det drejer sig om at få kogt ca. 2 årtusinders kirkehistorie ned på 290 sider. Alligevel så oplever man allerede fra begyndelsen af, at der er tænkt grundigt over, hvilke dele af den ortodokse kirkes fortælling, der ønskes præsenteret. Intet er tilfældigt, og det mærkes tydeligt, at der ligger mange overvejelser bag ved udvælgelsen af materialet. 

Værket er inddelt i tre dele, hvor den første del gennemgår den ortodokse kirkes historie fra kejser Konstantins underskrivelse af Milano-ediktet i 313, hvorefter de kristne nu var accepteret i det romerske rige, til den nutidige konflikt i Ukraine, hvor den græske patriark Bartholomæus’ anerkendelse af den nye ukrainske kirke i 2019 ledte til det historiske brud mellem patriarkatet i Konstantinopel og patriarkatet i Moskva. 

Særligt skal her positivt fremhæves valget af at benytte en lang række af historiske kilder til den ortodokse kirkes historie, teologi, samfundssyn, bøns- praksis etc. Det fungerer aldeles godt, at det er muligt at læse med i betydningsfuldt originalt materiale, der i flere tilfælde er nyoversat til lejligheden. 

Den anden del beskæftiger sig med de ortodokse kirkers praksis, teologi og identitet. Her skal fremhæves kapitlet om den ortodokse kirkes trosliv. Vinklen, der anlægges i dette kapitel, adskiller sig fra de andre kapitlers ved at være ”… troslivet set indefra, hvor centrale elementer i troslivet som bøn, helgener, højtider og kirkeliv behandles”. 

Det fungerer rigtigt godt at give et indtryk ”inde fra” den ortodokse kirke selv, og det er tydeligt, at denne kirkelige tradition er bærer af en ældgammel visdomstradition, hvad angår bønspraksis og liturgisk liv. Traditionen er selve livet i troen, livet i kirken og livet i Kristus. 

Tredje del bringer med overskriften "De ortodokse kirker og Danmark" fortællingen om ortodoksien ind i vor egen sammenhæng og historie. Hvem vidste, at det klassiske Dagmarkors, som mange får i dåbsgave eller til konfirmationen, har sin oprindelse i et ortodokst deesis-ikon? Eller at den største gruppe blandt de ortodokse kristne i dag er rumænere, der er kommet til landet efter EU’s udvidelse i 2007? Alt dette og meget mere kan man blive klog på ved at dykke ned i denne bog.

Der hersker således ingen tvivl om, at dette værk er meget vellykket, hvad angår både opbygning og indhold. Det er ikke blot velegnet til at læse for sin egen skyld, men kan også bruges til læse- og studiegrupper i en folkekirkelig sammenhæng for alle dem, der er interesserede i at få et dybere kendskab til de ortodokse medborgere, som lever i Danmark. 

Herfra skal der derfor lyde den største anbefaling af et velkomponeret samtidsværk om den moderne ortodokse kirke.      

Thomas Emil Horneman-Thielcke er sognepræst i Herlufsholm Kirke