”At være luthersk er at være økumenisk”

Jonas Jochumsen studerer teologi på universitetet og tog for nylig på kursus ved Det Økumeniske Institut i Strasbourg. Kurset varede en uge og handlede om luthersk teologi på globalt plan. På grund af coronakrisen var kurset i år henlagt til de digitale medier. Man kom hele verden rundt og gennemgik forholdet mellem lutherske kirker og øvrige kirketraditioner, både de katolske, de ortodokse og de pentekostale kirker. På kurset deltog lutherske præster og teologer fra mange forskellige lande, størstedelen af disse kom fra Europa, Afrika og USA.

Økumeni i fokus
Hovedtemaet på den første dag var den nutidige økumeniske bevægelse, og hvordan der arbejdes økumenisk i dag på verdensplan. Her fremlagdes følgende tese af professor Frank Zeeb: At være lutheraner er at være økumenisk. At være lutheraner i en globaliseret og pluraliseret verden er at være åben for andre kulturelle fortolkninger af lutherdommen.

”Zeebs tese slog i første omgang temaet for kursets første dag an. Men da kurset var omme, viste hans tese sig at være retningsgivende for økumenisk arbejde overhovedet. Er man luthersk præst anno 2021, bliver man nødt til at gøre sig økumeniske overvejelser, om man vil det eller ej”, konstaterer Jonas Jochumsen.

De næste to dage på kurset handlede om økumeniske udfordringer og teologiske forskelle mellem kirkerne. De bød på foredrag fra institutleder og professor Jennifer Wasmuth og professor Theodor Dieter. I Wasmuths foredrag lød hovedpåstanden, at det økumeniske arbejde fordrer tålmodighed. Det gælder eksempelvis lutherdommens forhold til de ortodokse kirker. Som lutheranere lider vi i en vis forstand af blinde vinkler i forholdet til ortodoks kristendom i Østen, og det kræver tålmodighed at kunne lokalisere de blinde teologiske vinkler i det økumeniske arbejde, som professor Wasmuth talte om i sit foredag. Meget af dette går tilbage til Luther selv, der ikke beskæftigede sig synderligt meget med østlig teologi.

Bodspraksis som udgangspunkt for teologisk selvrefleksion
Dieter argumenterede i sit foredrag for et økumenisk oversættelsesarbejde. Der er elementer og praksisser i andre kirker, som forekommer os lutheranere fremmedartede og problematiske. Men det kræver blot den rette ”oversættelse”, påstod Dieter. Et godt eksempel er bod og det kirkelige bodsritual, som spiller en central rolle i den romersk-katolske kirke, og som historisk set længe var et omdiskuteret punkt i lutherske sammenhænge. I dag foregår der intet bodsritual i folkekirken, men hvordan ville et bodsritual tage form i liturgien herhjemme, hvis det gik hen og blev genindført? Hvordan kunne vi oversætte bodpraksissen til vores kontekst i dag?

”Diskussionen om bodsritualet – eller manglen på samme – i lutherske sammenhænge kommer jævnligt op i både ind- og udland. Hvordan bodsritualet ville skulle indgå i eksempelvis folkekirken, hvis det blev genindført, er på den ene side et hypotetisk spørgsmål, der kan virke som en unødvendig teoretiseren over liturgisk praksis. På den anden side er det et ret frugtbart spørgsmål at stille, for det sætter en praktisk-teologisk selvrefleksion i gang”, siger Jonas Jochumsen.

På kursets fjerde dag fandt en session sted omkring et af instituttets egne projekter ved navn ”Healing memories: Reconciling in Christ.” Dette projekt resulterede i 2010 i en rapport foretaget af instituttet og The Lutheran-Mennonite International Study Comission. Projektet omhandler de negative historiske aspekter af luthersk kristendom. I rapporten italesattes volden, der er blevet udøvet i den lutherske teologis navn. Reparationsarbejdet på datidens skyggesider tilgås bedst som et økumenisk reparationsarbejde i eftertiden, påstod Dieter i sessionen. Projektet ”Healing memories” tager udgangspunkt i volden og rædslerne, som blev udøvet mod mennonitterne på Luthers tid. Som følge af dåbsteologiske uoverensstemmelser slog lutheranere mennonitter ihjel i reformationstidens endnu spæde år.

”Professor Dieters foredrag om datidens henrettelser af mennonitterne adresserede et fagligt domæne, der kan forekomme penibelt, men som så meget desto mere bærer på et økumenisk potentiale. Samtidig pointerede vores session om ”Healing Memories” et kerneproblem i luthersk dåbsteologi, nemlig gendøbninger.”

Økumeni er underspillet i dansk universitetsteologi
I løbet af kursusugen fremlagde deltagerne desuden korte præsentationer af deres respektive kirker, fortæller Jonas Jochumsen. ”Vi skulle præsentere vores egne kirker. Jeg præsenterede folkekirken. Jeg valgte at dvæle ved betegnelsen ”folkekirke” i mit oplæg og inddrog bl.a. F.D.E. Schleiermachers anvendelse af ordet. Det afstedkom spørgsmål om, hvad forskellen var på en folkekirke og en statskirke, og om forholdet mellem Danmarks konstitutionelle monarki og folkekirken – hvorfor skal medlemmerne af kongehuset og de konstitutionelle regenter eksempelvis være medlemmer af folkekirken? Og hvad betyder det dalende medlemstal af folkekirken? Desuden spurgte deltagerne fra Tanzania til de danske biskoppers beslutningskompetence. Her blev det tydeligt for enhver af kursets deltagere, at biskopper i de lutherske kirker i Tanzania har væsentligt mere at skulle sige end i Danmark,” siger Jonas Jochumsen grinende og konkluderer:

”På kurset blev det grundlæggende klart for mig, at lutherske teologer i udlandet er mere velinformerede om det økumeniske. Det skyldes blandt andet, at økumenisk teologi ikke bare har en større, men også en mere anerkendt plads på universiteterne uden for de danske grænser. På min bachelor absolverede jeg universitetsfaget ”Praktisk teologi” i Tyskland og blev i den sammenhæng introduceret til økumeni på en måde, der er dansk teologi uvant. Prøv at spørge en dansk teologistuderende om, hvad et ortodokst patriarkat er, eller hvorfor ikoner er kendetegnende for ortodokse kirker. Vi bliver simpelthen ikke trænet i den slags spørgsmål, og i sidste ende har svarene på sådanne spørgsmål at gøre med kirkernes forskelligartede gudslære og liturgiske helhedssyn. Sondringen mellem universitetsteologi og kirkelig teologi betragter jeg grundlæggende som en problematisk sondring, men netop hvad økumenisk teologi og det økumeniske arbejde i Danmark angår, forekommer denne sondring mig ret aktuel. I dansk universitetsteologi er økumenien meget underspillet, og som dansk teologistuderende bliver man ikke introduceret til væsentlige økumeniske milepæle. Da jeg studerede på bachelordelen, stødte jeg som en del af pensumlisten kun på den økumeniske erklæring The Joint Declaration on the Doctrine of Justification, der ganske vist er en historisk aftale mellem lutheranere og katolikker fra 1999, men som på ingen måde udtømmer den økumeniske dialog i systematisk-teologiske diskussioner eller liturgiske problemstillinger,” siger Jonas Jochumsen.

Af Christian Arffmann