Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Anbefalinger vedr migrantmenigheder og folkekirken

Et udvalg under Mellemkirkeligt Råd har udarbejdet en foreløbig rapport med anbefalinger vedrørende migrantmenigheder og folkekirken. Læs rapporten her

Hvordan skal forholdet mellem migrantmenigheder og folkekirken være i fremtiden? Et udvalg under Mellemkirkeligt Råd har forholdt sig til spørgsmålet og giver her en række anbefalinger. På billedet ses Ribe Domkirke. Foto: Saxo/Wikimedia Commons.

Foreløbig rapport  fra udvalg vedrørende migrantmenigheder og folkekirken med anbefalinger.


1.Indledning 

Der har de senere år været et stigende antal migrantkirker og folkekirken har som konsekvens heraf set flere eksempler på konkret samarbejde mellem sognemenigheder og migrantmenigheder. Dette har rejst en række principielle kirkeretlige og teologiske spørgsmål, så man fra folkekirkelig side har behov for afklaring af såvel de teologiske som de juridiske og praktiske rammer, indenfor hvilke samarbejdet kan finde sted. Herunder hvorvidt der er behov for ændringer i folkekirkens love og regler, for at styrke mulighederne for samarbejde. 

Et udvalg, nedsat af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, med biskop Peter Skov-Jakobsen som formand, har siden januar 2015 arbejdet med at undersøge og beskrive området. 

Der er til brug i udvalgets arbejde søgt tilvejebragt et vist overblik over de nuværende migrantmenigheders antal, konfessionelle baggrund m.m. med henblik på at få klarhed over behovet for ændringer. Der er dog ikke lavet en egentlig undersøgelse af migrantmenighedernes ønsker om tilknytning til folkekirken.

 

2.

Historiske perspektiver, der beskriver den hidtidige udvikling vedr. løbende folkekirkelig tilpasning til ændrede forhold.

De senere års stigende tilstrømning af flygtninge og migranter til Danmark stiller den danske folkekirke over for nye udfordringer, for så vidt som det er blevet beskrevet som en af folkekirkens pejlemærker, at den er til stede overalt, såvel geografisk som på anden måde. (Betænkning 1544, Kirkeministeriet, april 2014). En stor del af de nytilkomne har en kristen baggrund; tal fra de seneste år tyder på, at der er flere med en kristen baggrund (41%) end med en muslimsk baggrund (39%) (netavisen Samaeksistens.dk). Det er vigtigt for folkekirken at søge at skabe gode rammer for flygtninge og migranter i forhold til folkekirken, i form af mere økonomisk og menneskelig støtte og klarere regler, også fordi der ellers er risiko for, at de migrantkristne søger andre steder hen.

Helt siden 1849 er der på en række punkter blevet foretaget justeringer af den kirkelige lovgivning, dels for at imødekomme ønsker i forskellige folkekirkelige grupperinger og dels for at indrette folkekirkens former efter en forandret samfundsvirkelighed.

Den danske folkekirke har en lang tradition for en såkaldt frihedslovgivning, der sigtede på at imødekomme ønsker fra folkekirkelige grupperinger. Uden at ændre på kirkens konfessionelle basis har skiftende tiders lovgivende forsamlinger og kirkeministre vedtaget love og udstedt anordninger for at søge at sikre folkekirken en så bred en opbakning som mulig i den danske befolkning. 

Som eksempler på frihedslovgivning kan nævnes: Ret til at løse sognebånd (1855) Ret til at forme en valgmenighed inden for folkekirken (1868) Løbende liberaliseringer af retten til kirkers brug (1871, 1903, ..…., 2014) Lægfolks ret til at tale i kirker under visse betingelser (1872) Mulighed for at få en anden præst end den i sognet ansatte til at afholde gudstjenester (1903) (tilkaldepræster)

Den danske folkekirke har ligeledes en lang tradition for at justere folkekirkens arbejdsformer og anvende præsters resurser på nye måder, når samfundsudviklingen havde gjort, at visse medlemsgrupper ikke i tilstrækkeligt omfang blev tilgodeset af folkekirken gennem den grundlæggende sognestruktur. 

Som eksempler kan nævnes:  Den første menighed for døve blev oprettet i 1900, og i dag findes der tre døvemenigheder, med egne menighedsråd, døvepræster og egen døveprovst.  Efter genforeningen i 1920 blev der oprettet fire sognepræsteembeder for tysktalende præster i de sønderjyske købstæder. 


3.

Efter 2. verdenskrig styrkedes den kirkelige betjening af det indkaldte mandskab, og i 1962 ansattes feltprovst, orlogsprovst og flyverprovst. I 1960’erne fik man ved Rigshospitalet for første gang en særlig sygehuspræst. I 1969 ansattes for første gang en præst, der officielt havde de studerende i sognet som særligt ansvarsområde. Tidligere havde der fra 1940 været deltids studenterpræster knyttet til Trinitatis kirke i København. Desuden er der de seneste 20 år kommet rigtigt mange præster med særlige funktioner så som ungdomspræster, hospicepræster, gadepræster, pilgrimspræster m.v.

 

Som et led i den stadigt stigende internationalisering har folkekirken i løbet af 1900-tallet tilsluttet sig en række internationale fora: Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund og Konferencen for Europæiske Kirker. Ved senere at tilslutte sig Porvoo-fællesskabet og Fællesskabet af Protestantiske kirker i Europa (FPCE) er der indgået aftaler, der har åbnet muligheder for alter- og prædikestolsfællesskab med andre protestantiske kirkesamfund i Europa, såvel lutherske som ikkelutherske. 

 

3. Anbefalinger med ønske om Kirkeministeriets stillingtagen til muligheden for dobbelt medlemskab af folkekirken for enkeltpersoner, muligheden for associering af en migrantmenighed til en sognemenighed samt udvidelse af mulighederne for at rekruttere præster til migrantmenigheder. 

I udvalget har man udvekslet erfaringer fra forskellige sammenhænge i folkekirken, og en række problemstillinger, der har rejst sig i den forbindelse har været drøftet. På basis heraf fremsætter udvalget en række anbefalinger.

Der er i disse anbefalinger taget stilling til biskoppernes tilsynspligt i de forskellige modeller. 

Forskellige nuværende love og regler, tager ikke højde for den nye virkelighed, som migrantmenighederne og deres medlemmer udgør. Udvalgets anbefalinger lægger op til nogle justeringer, og der er i den forbindelse peget på en række love, som nogle af justeringerne vil berøre. 

Særligt har udvalget haft opmærksomheden rettet mod det konfessionelle spørgsmål, hvor det har været et udgangspunkt, at folkekirkens status som evangelisk-luthersk kirke ikke kan forandres. 

Det kan overvejes, om ikke Folkekirkens hidtidige økumeniske engagement gør det naturligt, at der kan skabes mulighed for, at en ikke-luthersk menighed på bestemte vilkår kan blive knyttet nærmere til folkekirken igennem en associeringsordning.  

I det følgende fremlægger udvalget en række motiverede forslag til justeringer af gældende regler, og med angivelse af muligheder og udfordringer, der tænkes at ville følge heraf. Der peges tillige i det følgende på andre regelsæt, f.eks. økonomiloven og menighedsrådsloven, som også ville skulle justeres.


4

a) Det anbefales, at folkekirken, hvor behovet er til stede, opretter særlige præstestillinger med henblik på kirkelig betjening på sprog og efter liturgiske traditioner, som i et betydeligt omfang skønnes at være repræsenterede blandt flygtninge og migranter i Danmark.

b) Det anbefales at indføre muligheden for, at en biskop kan bemyndige en lægperson til – som præst (lokalpræst) - midlertidigt at holde gudstjenester for flygtninge og migranter.

c) Det anbefales overvejet at indføre muligheden for, at en herboende døbt person, der i forvejen er medlem af en kristen menighed med særlig sproglig eller liturgisk tradition, får mulighed for tillige at søge om medlemskab af folkekirken og således oppebære et dobbelt medlemskab. Det må være en forudsætning, at den pågældende person kan tilslutte sig troen på den treenige Gud og de oldkirkelige trosbekendelser samt anerkender barnedåben som en kristen dåb. Det må tillige være en forudsætning at vedkommende betaler medlemsbidrag begge steder. Biskoppen træffer den endelige afgørelse i sådanne spørgsmål, efter indstilling fra den præst, til hvem anmodningen om dobbelt medlemskab er rettet.

d) Det anbefales at indføre muligheden for at en herværende kristen migrantmenighed efter ansøgning kan blive associeret til folkekirken. Det må være en forudsætning, at den pågældende kristne menighed bekender troen på den treenige Gud, tilslutter sig de oldkirkelige trosbekendelser og anerkender barnedåben som en kristen dåb. Dog behøver migrantmenigheden ikke at være af evangelisk-luthersk konfession, sådan som tilfældet er for en evangelisk-luthersk frimenighed.

e) Det anbefales i øvrigt, at der gøres en aktiv indsats for at gøre de eksisterende muligheder for at låne folkekirkens kirkebygninger og andre lokaler mere kendte, både i migrantmenigheder og i folkekirkens menighedsråd.

 

 

4. Gennemgang af vanskeligheder og muligheder ved anbefalingerne

 

Anbefaling a: Det anbefales, at folkekirken, hvor behovet er til stede, opretter særlige præstestillinger med henblik på kirkelig betjening på sprog og efter liturgiske traditioner, som i et betydeligt omfang skønnes at være repræsenterede blandt flygtninge og migranter i Danmark.

 

En række kristne migranter har ikke i deres lokalområde i Danmark mulighed for at deltage i gudstjeneste eller at få forrettet kirkelige handlinger i en menighed af deres egen konfession og tradition. Selvom de måske har ønske herom, er sognekirken deres mest nærliggende og måske eneste mulighed for jævnligt at deltage i gudstjenester. For nogle af dem kunne det være et ønske at forblive medlemmer af deres eget hjemlands, fx orientalske, kirketradition, samtidigt med at de gerne vil engagere sig i sognemenigheden lokalt. Af hensyn til deres og deres eventuelle børns integration i det danske samfund kunne det være vigtigt at give mulighed for et dobbelt medlemskab.


5.

Folkekirkens underskrivning af Leuenberg-erklæringen og Porvoo-erklæringen giver allerede mulighed for at medlemmer af en række reformerte, metodistiske og valdensiske kirker samt den anglikanske kirke kan deltage fuldt ud i det gudstjenestelige liv i den danske folkekirke. Ligeså kan præster fra de nævnte kirkesamfund øve tjeneste i den danske folkekirke efter særligt gældende regler herom. 

Præsten kan ansættes i et sogn, et provsti eller stift med henblik på den særlige opgave, på linje med andre specialpræster.

Præster skal ved ansættelse i en sådan stilling leve op til gældende uddannelses- og ansættelseskrav for præster i folkekirken, underskrive folkekirkens præsteløfte og stå under biskoppeligt tilsyn, dog således, at der inden for nogle med biskoppen aftalte rammer, gives en særlig frihed med hensyn til sprog og liturgi. Finansieringen af en sådan præstestilling måtte ske via Fællesfonden eller som lokalt finansieret. 

Det er allerede nu muligt inden for den nuværende lovgivnings rammer at foretage en sådan ansættelse. En vanskelighed ved dette forslag vil formentligt være, at det i mange tilfælde vil være svært at finde en person, der lever op til forudsætningerne. Derfor anbefaler udvalget også følgende liberalisering: 

 

Anbefaling b: Det anbefales at indføre muligheden for, at en biskop kan bemyndige en lægperson til – som præst (lokalpræst) - midlertidigt at holde gudstjenester for flygtninge og migranter.

 

Muligheden for at kunne deltage i et gudstjenesteligt liv, med forkyndelse, dåb og nadver, er så afgørende efter evangelisk-luthersk opfattelse, at der i særlige situationer bør tænkes på nye muligheder for at gøre dette til virkelighed. 

Det kan tænkes, at en herværende kristen gruppe af anden etnisk baggrund ikke har nogen præst, men at der i menigheden findes et menneske, der ville kunne lede gudstjenester og forvalte sakramenterne på forsvarlig vis, uden at vedkommende lever op til sproglige, konfessionelle og uddannelsesmæssige krav, der stilles til en præst i den danske folkekirke. Vedkommende kunne så af biskoppen bemyndiges til i en afgrænset periode, fx et år ad gangen, at fungere som præst (lokalpræst) med ret til at afholde gudstjenester, forvalte dåb og nadver samt afholde konfirmationer og begravelser – derimod ikke nødvendigvis vielser, men nok kirkelige velsignelser af borgerlige vielser. 

Kirkeministeren udformer nærmere regler for denne mulighed for dispensation, eventuelt som en forsøgsordning.


6.

Det vil være op til den pågældende biskop at vurdere personens egnethed til at virke som præst (lokalpræst), ligesom det er biskoppens pligt undervejs i perioden at føre tilsyn med pågældendes forkyndelse og sakramentforvaltning.

En forlængelse af vedkommendes bemyndigelse kan eventuelt gøres afhængig af, at vedkommende gennemgår et af biskoppen fastlagt teologisk uddannelsesforløb med såvel fagteologisk som praktiskteologisk indhold. Kirkeministeren udformer rammerne for dette. 

Bemyndigelsen til at fungere som præst (lokalpræst) giver ikke ret til ordination og ej heller til at virke i andre menigheder og uden for det tidsrum, hvortil bemyndigelsen er givet. Hvis der skal være tale om vedkommendes adgang til at søge præsteembede i folkekirken og ordination, henvises til §2 i Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

En særlig udfordring ligger i kravet om evangelisk-luthersk konfession. Hvis præsten (lokalpræsten) tilslutter sig den evangelisk-lutherske lære er der ingen problemer. Ej heller hvis vedkommende er medlem af et af de kristne kirkesamfund, med hvilke folkekirken har erklæret kirkefællesskab. Hvis dette derimod ikke er tilfældet, er det op til biskoppens skøn at vurdere om vedkommendes teologiske position falder inden for den skønsomme blanding af fasthed og rummelighed, som har kendetegnet den danske folkekirkes forhold til økumenisk samarbejde. For at blive præst (lokalpræst) i folkekirken må man således bekende troen på den treenige Gud, tilslutte sig de oldkirkelige trosbekendelser samt anerkende barnedåben som en gyldig kristen dåb. 

De børn og voksne, der døbes af præsten (lokalpræsten) i migrantmenigheden, bliver medlemmer af den danske folkekirke.

En tilsvarende bemyndigelse – med sondringer mellem ordination/ indsættelse og mellem livsvarig tjeneste/midlertidig tjeneste - kendes fra andre kirkesamfund, med hvilke folkekirken har et kirkefællesskab, bl.a. i de tyske landskirker i VELKD og i Metodistkirken, der har såkaldte lokalpastorer. 

Det bør være en mulighed, at det pågældende sogn, provsti eller stift kan vælge at bidrage til aflønning af præsten (lokalpræsten). Det bør dog ikke være nogen forudsætning og der skal ikke være noget lovkrav derom. 

 

Anbefaling c: Det anbefales overvejet at indføre muligheden for, at en herboende døbt person, der i forvejen er medlem af en kristen menighed med særlig sproglig eller liturgisk tradition, får mulighed for tillige at søge om medlemskab af folkekirken og således oppebære et dobbelt medlemskab. Det må være en forudsætning, at den pågældende person kan tilslutte sig troen på den treenige Gud og de oldkirkelige trosbekendelser samt anerkender barnedåben som en kristen dåb. Det må tillige være en forudsætning at vedkommende betaler medlemsbidrag begge steder. Biskoppen træffer den endelige afgørelse i sådanne spørgsmål, efter indstilling fra den præst, til hvem anmodningen om dobbelt medlemskab er rettet.


7.

Det kan have personlig betydning for en flygtning/ migrant og for vedkommendes integration i det danske samfund, at vedkommende får et egentligt medlemskab af den danske folkekirke, også selvom vedkommende bevarer medlemskabet af en migrantmenighed.

En form for dobbelt medlemskab findes allerede for døve og i Sankt Petri tyske menighed, der er en tysksproget menighed i København og hvis medlemmer betaler kirkeskat i deres bopælskommune. I studentermenighederne er der også en form for dobbelt medlemskab, idet man kan sidde i menighedsrådet såvel for studentermenigheden som for sit bopælssogn på samme tid. 

Som medlem af såvel folkekirken som en anden kristen menighed, ville man få både rettigheder og pligter begge steder, dvs. at man får samme ret som alle andre medlemmer af folkekirken, dvs. ret til kirkelige handlinger i folkekirken, valgret og valgbarhed til menighedsråd mv. og pligt til at betale kirkeskat.

Det må være en forudsætning for dobbelt medlemskab, at vedkommende har medlemskab i en kristen menighed i udlandet eller en dansk migrantmenighed. Det er ikke formålet at give medlemmer af andre danske ikke-lutherske frikirker eller evangelisk-lutherske frikirker og frimenigheder mulighed for at opnå medlemskab af folkekirken ad denne vej kan ved siden af det eksisterende medlemskab.

Det kan være en vanskelighed at få afgrænset begrebet ”migrantmenighed”, således at der ikke bliver tale om diskrimination i forhold til andre kristne kirkesamfund. Der kan dog henvises til en i anden sammenhæng anvendt definition på en migrantmenighed: En kristen menighed på mindst 10 voksne, der jævnligt holder gudstjeneste eller lignende på et andet sprog end dansk ved en præst/ leder, der ikke er født i Danmark. (http://www.tvaerkulturelt-center.dk/index.php/links/70migrantmenigheder/kortlaegning/416-kortlaegning-oversigt)

Biskoppen træffer den endelige afgørelse om medlemskab, efter indstilling fra den præst, til hvem anmodningen om dobbelt medlemskab er rettet. 

Biskoppen kan stille krav om, at en ansøger til dobbelt medlemskab gennemgår et godkendt undervisningsforløb forud for optagelsen i folkekirken.

Forslag til ændringer i Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning: 

 

 

§ 2. Et medlem af folkekirken kan bringe sit medlemskab til ophør ved skriftlig anmeldelse.

Stk. 2. Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved

at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.

 

Forslag til nyt stk. 3: Medlemskabet ophører dog ikke, når et medlem ved optagelse i folkekirken tilkendegiver et ønske om tillige at beholde medlemskabet i en migrantmenighed, der er i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske kirke.

 

8.

§ 3. For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter § 1, stk. 2-4, og § 2 af forældremyndighedens

indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.

§ 4. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om optagelse i og udtræden af folkekirken.

Kapitel 2

Tilhørsforholdet til folkekirkens menigheder

§ 5. Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig

bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve samt medlemmerne af Skt.

Petri tyske menighed bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.

Forslag til nyt stk.1: Medlemmer af migrantmenigheder, der ved optagelse i folkekirken har udtrykt ønske herom,

bevarer tillige ligeledes tilhørsforholdet til migrantmenigheden.

 

Anbefaling d: 

Det anbefales at indføre muligheden for at en herværende kristen migrantmenighed efter ansøgning kan blive associeret til folkekirken. Det må være en forudsætning, at den pågældende kristne menighed bekender troen på den treenige Gud, tilslutter sig de oldkirkelige trosbekendelser og anerkender barnedåben som en kristen dåb. Dog behøver migrantmenigheden ikke at være af evangelisk-luthersk konfession, sådan som tilfældet er for en evangelisk-luthersk frimenighed.

Det kan have personlig betydning for en gruppe af kristne migranter og for deres integration i landet, at deres menighed gennem associeret medlemskab får en form for tilknytning til den danske folkekirke. 

For at muligheden for et associeret medlemskab kan komme på tale for en migrantmenighed, må rettigheder og pligter nærmere afklares. 

Migrantmenigheden må bekende troen på den treenige Gud, stå på de tre oldkirkelige bekendelsers grundlag og anerkende barnedåben som en gyldig kristen dåb. 

Biskoppen skal føre tilsyn med den associerede migrantmenighed. Biskoppen skal godkende migrantmenighedens liturgi, ritualer og love, og i det hele sikre, at menigheden er forenelig med folkekirkens liv og lære. Hvis denne godkendelse ikke kan gives, eller må trækkes tilbage, kan migrantmenigheden ikke (længere) have status som associeret i forhold til folkekirken.  


9.

Som associeret medlem af folkekirken kan migrantmenigheden efter nærmere aftale have lempelige vilkår til at bruge folkekirkens bygninger og lokaler. Der indgås en samarbejdsaftale mellem sognemenigheden og migrantmenigheden, og der udarbejdes en vedtægt om de nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder de økonomiske vilkår for brugen af bygninger og lokaler. Vedtægten skal godkendes af de kirkelige myndigheder og eventuelt Kirkeministeriet.

Der kunne skabes lovhjemmel for at sogn, provsti og stift kunne vælge at yde økonomiske bidrag til migrantmenighedens arbejde. 

 

Forslag til ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.:

Kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne

§ 13. Med biskoppens tilladelse kan menighedsrådet stille kirken til rådighed for medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken til gudstjeneste og tillige til begravelse, såfremt begravelseskapel ikke findes. Stk. 2. Med biskoppens tilladelse kan menighedsrådet stille kirken til rådighed for medlemmer af kristne trossamfund til ægtevielse samt kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab ved en præst fra det pågældende trossamfund. Forslag til nyt stk. 3: Menighedsrådet skal stille kirken og kirkens lokaler til rådighed for en til sognet associeret migrantmenighed for gudstjenester, begravelser, undervisning m.m. 

 

Anbefaling e: Det anbefales, at der gøres en aktiv indsats for at gøre de eksisterende muligheder for at låne folkekirkens kirkebygninger og andre lokaler mere kendte, både i migrantmenigheder og i folkekirkens menighedsråd.

Dette er et stykke oplysningsarbejde, som umiddelbart vil kunne iværksættes i de relevante fora.

 

Udvalget består af:

Peter Skov-Jacobsen (formand). Niels Nymann Eriksen; Birgitte Graakjær Hjort, Theodor Jørgensen, Kurt E. Larsen, Mogens S. Mogensen, Ole Buchardt Olesen, Helle Samson. Mogens Kjær (sekretær).