Fortsæt til hovedindholdet
Hvad er Folkekirkens Migrantsamarbejde
Vores historie

Folkekirkens Migrantsamarbejdes historie 

Det folkekirkelige arbejde med udlændinge og integration går mange årtier tilbage, idet lokale sogne og de kirkelige organisationer i folkekirken har arbejdet med emnet siden 1980’erne.

Folkekirkens Migrantsamarbejde som en national og officiel arbejdsgren kan spore sin oprindelse tilbage til januar 2014, hvor folkekirkens biskopper besluttede at etablere et nationalt netværk af ressourcepræster, som skulle udbrede erfaringer i arbejdet med asylansøgere og flygtninge og stå til rådighed med vejledning og støtte ude i de enkelte stifter. 

Fra januar 2015 blev der med en bevilling fra Kirkeministeriet ansat en deltidsmedarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råds sekretariat i København til at yde faglig og administrativ bistand til dette netværk samt understøtte det lokale arbejde med flygtninge og asylansøgere i folkekirken. Indsatsen blev etableret under navnet Folkekirkens Asylsamarbejde. Med en projektbevilling fra Trygfonden blev det muligt at udvide kapaciteten med fokus på sociale og netværksskabende aktiviteter i den første projektperiode. Da flygtningekrisen for alvor blev synlig i Danmark i sommeren 2015, var der således allerede en spirende national struktur for indsatsen i folkekirken.

Det var dog også helt fra starten tydeligt, at asylansøgere og flygtninge kun udgjorde en lille del af en større målgruppe bestående af migranter med mange forskellige baggrunde. I 2017 udgjorde flygtninge kun 3% af det samlede antal tildelte opholdstilladelser i Danmark. De øvrige personer, som kom til Danmark, var for eksempel arbejdsmigranter fra EU, internationale studerende, familiesammenførte eller højtuddannede arbejdstagere fra hele verden. Det er grupper, som folkekirken hidtil kun har haft sporadisk kontakt til.

Efter den første treårige projektperiode fra 2015-2017 blev Folkekirkens Asylsamarbejde derfor fra 2018 med en ny og større bevilling fra Kirkeministeriet omdannet til Folkekirkens Migrantsamarbejde som en arbejdsgren, der i bred forstand skulle hjælpe folkekirken til at være til stede i forhold til nye befolkningsgrupper i Danmark. Projektbevillingen fra Kirkeministeriet blev fornyet igen med tre-årige bevillinger i hhv. 2020 og 2023. Målet er at arbejde for, at folkekirken fortsat skal være kirke for hele folket, herunder for den stigende andel af befolkningen, som har udenlandsk baggrund.

I 2021 påbegyndte sekretariatet et review af folkekirkens arbejde på migrantområdet. Gennem mere end 50 interviews blev en bred vifte af folkekirkelige aktører spurgt til erfaringer, perspektiver og holdninger til folkekirkens møde med migranter. De adspurgte nøglepersoner omfattede fx biskopper, stifter, menighedsrådene, de kirkelige retninger, børne- og ungdomsorganisationerne, de diakonale organisationer, præsteforeningen, samt mange andre. Reviewet konkluderede, at der var en stigende bevidsthed om nødvendigheden af arbejdet med migranter – ikke blot som et nicheområde for særligt interesserede, men som en del af normalbilledet i folkekirkens arbejde – og at tiden derfor var moden til at arbejde målrettet for at bringe anliggendet ind i brede folkekirkelige sammenhænge, der omfatter alt lige fra kirkegårdsdrift og civilregistrering til socialt arbejde, kirkemusik og gudstjenester.

I dag arbejder Folkekirkens Migrantsamarbejde fortrinsvis på et højt strategisk niveau med at udbrede anliggender og erfaringer, som gennem en årrække er vokset frem på baggrund af erfaringer og behov nedefra i folkekirken. Vi taler om denne indsats som almengørelse (engelsk: mainstreamning) af arbejdet, som indebærer at vi yder faglig og strategisk bistand til en lang række af folkekirkelige aktører.