Yasin kom til Danmark i 2016. Han er oprindeligt kurder og opvokset i Iran. Yasin fortæller, at han følte sig håbløs, da han kom hertil. “Jeg kendte ikke nogen, kulturen var noget helt nyt, og jeg manglede min datter, som stadig var i Iran. Jeg var håbløs”.
Når vi spørger Yasin ind til hans brug af kirken, svarer han: “Det er sjovt, for jeg ved ikke, hvordan jeg kom til kirken, religion var ikke noget, jeg tænkte på. Jeg er vokset op med, at min familie var religiøse, men det var ikke en religion, som jeg forstod meningen med.”
“En dag spurgte en af mine venner mig, om jeg ville med i kirke, og jeg svarede ja, men gangen efter, ville jeg ikke med. I stedet satte jeg mig ned og begyndte at læse i bibelen selv, mens jeg sad med spørgsmålet: ‘hvordan kommer jeg til kristendommen?’ Nu er jeg døbt i den danske folkekirke.”
“Jeg gør brug af Lindeskovkirkens venskabscafé. Før i tiden var det for at forstå meningen med kristendommen, og blive en del af et fællesskab i Danmark. I dag er jeg med for at give det, jeg selv har fået tilbage, til andre. Jeg prøver at være det forbillede og den person for andre, som jeg selv manglede, da jeg kom hertil. Kirken har hjulpet mig med at lære mange gode ting. Jeg laver stadig fejl, men jeg lærer af dem.”
“Da jeg kom hertil, havde jeg en drøm, nemlig at få opholdstilladelse. Derefter blev drømmen at få min datter hertil. Den drøm var sværere, da jeg ikke kendte nogen, som kunne hjælpe mig med at få hende ud af Iran. Jeg fandt nogen, som kunne hjælpe mig, og i tre dage var min datter sammen med nogle fremmede, som jeg ikke kendte, før hun kom til Tyrkiet. Dér tog vi til den danske ambassade og fik opholdstilladelse til hende. Min datter kom til Danmark i 2018”, fortæller Yasin og forsætter: “Nu er vi begge aktive i forhold til arbejde, skole og kirken, og nu hvor de to vigtigste ting er blevet opfyldt, har jeg fået nye drømme. Jeg vil gerne købe et hus og møde en kvinde og få en fremtid sammen. Jeg har ladet mig selv drømme.”.
