Nyheder
Nyheder

Mindretal, maronitter og migrantpræster 

Ærkebiskop Soueif fra Libanon på besøg i Danmark 

Biskop Marianne Christiansen, ærkebiskop Soueif og sognepræst Christa Hansen. Foto: Kurt Johansen 

Skrevet af: Jonas Jørgensen & Leif Arffmann

I marts 2018 drog Biskop Marianne Christiansen og provsterne i Haderslev Stift på studierejse til Libanon. Formålet var bl.a. at etablere mulighed for, at præster i Haderslev Stift kunne sikres mulighed for studieophold på Near Eastern School of Theology i Beirut, men tillige at studere kirkeforholdene i Libanon.

Der blev her knyttet forbindelse til Den Maronitiske Kirke i Libanon.

Den daværende maronitiske biskop over Cypern, Youssef Soueif modtog de danske gæster nord for Beirut, og allerede ved denne lejlighed blev mulighederne for et genbesøg drøftet. Af flere grunde er besøget blevet udsat, og i mellemtiden er Youssef Soueif udnævnt til ærkebiskop over Tripoli i Libanon. Det er da også som sådan, at Youssef Soueif i disse dage besøger Danmark. 

Ærkebiskoppen deltog i højmessen i Haderslev Domkirke Fastelavns Søndag, og aflagde senere samme dag besøg i Jelling, hvor Gravhøjene, runestenene og Jelling Kirke blev præsenteret. Her mødtes Ærkebiskop Soueif også med migrantpræsterne i Haderslev Stift og deltog i en drøftelse med disse om de religiøse forhold i Mellemøsten og virkningerne heraf i Danmark.

“Vi blev beriget med en samtale med ærkebiskoppen, hvor han både lyttede interesseret til de danske vilkår og udfordringer, men ikke mindst fortalte han om vilkårene i Beirut, et land som har været igennem så meget siden 2019. Alligevel indleder han med at sige: “Libanon er et smukt land”. Både sådan som den fremstår, men også med dets historie. Og mens vi spørger om udfordringen med flygtninge, der tæller over 1½ mio. syriske flygtninge i et land med 6 mio. indbyggere, så er svaret, at det ikke er noget, man tænker kan være anderledes i et land, som altid har bestået at mange forskellige etniske og konfessionelle grupperinger. Det ‘nationale’ er noget andet end herhjemme. Man har altid været en blandet skare, så hvad er libanesisk identitet? Sådan som Soueif fortæller, så er de libanesiske kirkers identitet at være dem, der tjener andre. Ikke for at fremstå i en aura af godhed, men fordi det er nødvendigt. Kirkernes arbejde lige nu er først og fremmest at hjælpe med at skaffe de basale ting, for at mennesker kan overleve og håbe. Hvis man kan tale om landets identitet, så er der ét ord der gik igen i hans tale ”hospitality” - gæstfrihed. Som noget der er bygget ind i mennesker – ikke påtaget”, fortæller migrant- og sognepræst Birgitte Møldrup.

Soueif i samtale med præster fra Haderslev Stift. Birgitte Møldrup ses først for t.v med ryggen til. Foto: Kurt Johansen. 

Søndag aften deltog Ærkebiskop Soueif sammen med bl.a. Biskop Marianne Christiansen i en spontan etableret andagt for folk og kirke i Ukraine i Vejle Sct. Nicolai kirke. Mandag den 28. februar var der arrangeret besøg i Christiansfeld, hvor Ærkebiskop Soueif mødtes med både repræsentanter for Brødremenigheden og folkekirken, og samme aften dannede Haderslev Bispegård ramme om et aftensmåltid, hvor repræsentanter for Dansk Kirke i Sydslesvig og den tyske kirke i Nordslesvig var til stede og orienterede om mindretalskirkerne både syd og nord for den dansk-tyske grænse.  Aftenen blev indledt med, at ærkebiskop Soueif som bordbøn bad fadervor på aramæisk, det sprog, det må formodes, at Jesus talte.

Foto: Kurt Johansen  

Tirsdag den 1. marts gennemgik ærkebiskoppen de kirkelige forhold i Mellemøsten ved et seminar for Haderslev Stifts præster, inden turen gik østpå til København, hvor der var tilrettelagt møder med Biskop Peter Skov-Jakobsen og Biskop Czeslaw Kozon.

I København bød programmet på et interview med Kristeligt Dagblad, et møde med folketingets tværpolitiske gruppe for tros- og religionsfrihed, og et møde med Københavns biskop Peter Skov Jakobsen og den katolske biskop Czeslaw Kozon. Senere på dagen mødtes Soueif med repræsentanter for Folkekirkens Nødhjælp, som er engageret i et minerydningsprojekt i Libanon.  

Haderslev Stifts migrantpræster fik med ærkebiskop Soueifs besøg mulighed for at følge op på en studierejse til Libanon i 2019. Sammen med repræsentanter fra Jelling Kirke så han Jelling-monumenterne og hørte om den historie, der fortæller om en kristendom, ”der kom til” og ikke en kristendom ”der blev til” for mens Jelling er kristendommen dåbsattest (i Danmark) så er Libanon kristendommens vugge. 

“Libanon er en vigtig del af det mellemøstlige område. Og Kristendommen er en vigtig del af Libanon. For kristendommens stemme er netop det, der skaber en balance i hele regionen. Derfor er det meget vigtigt at kristne ikke taber indflydelse i Libanon, og som ærkebiskoppen sagde, så er det  ikke uden betydning. De kristne bliver der lyttet til. De skaber balance. Men der er krise: landets ledere består af repræsentanter fra de forskellige religioner, men problemet er ikke, at man er forskellige religiøse grupper, problemet er, at der er nogle religiøse tendenser i de enkelte religioner, der går mere og mere i retning af det ekstreme. Som han sagde: ”problemet er mere de religiøse tendenser, end det, at der er forskellige religioner”. Hvis Libanon fortsat skal have indflydelse i området, så kræver det både en form for neutralitet, men især at man bliver ved med at kere sig om regionen som helhed. For regionen har brug for den kristne kultur ”Den kristne kultur er nødvendig” for at fastholde et håb for regionen, som han sagde”, fortæller sogne og migrantpræst Birgitte Møldrup om ærkebiskoppens syn på kristendommens vigtighed for Libanon og regionen. 

Den maronitiske kirke 

Den maronitiske kirke er en af de østlige katolske kirker, dvs. den anerkender Pave Frans som overhoved for kirken, men har syriakisk som liturgisk sprog og fejrer gudstjenste efter den østlige Qurbana-liturgi.