"Diakoni handler om at være medmenneske for et andet menneske”

Da Samvirkende Menighedsplejer henvendte sig på folkekirken i Aarhus’ sekretariat for socialt arbejde med et ønske om at starte et projekt med fokus på socialt arbejde i Aarhus, udviklede det sig hurtigt til et samarbejde. Samarbejdet blev i slutningen af 2021 manifesteret gennem en nyoprettet projektlederstilling, hvis arbejde bl.a. skal bestå i at bistå sogne med forskellige projekter inden for socialt arbejde og henvende sig til nydanskere.

Den 1. december 2021 tiltrådte Lone Skov Frølund stillingen. Hun kommer fra en stilling som flygtningerådgiver i Aarhus Kommune og har derfor stor forudgående viden, der giver hende et solidt udgangspunkt i arbejdet som projektleder. Arbejdet skal i første omgang centreres omkring Viby/Holme, som er et område med høj etnisk diversitet og lav folkekirkelig medlemsprocent.

Om det indledende arbejde, som har fyldt meget i den fortsat nye stilling, fortæller Lone Skov: ”Det første stykke arbejde har været at afdække, hvad behovet er. Jeg ser det som en vekslingsvirkning mellem, hvornår man skal undersøge og researche, og hvornår man faktisk skal gå i gang med et konkret projekt. Jeg kommer fra en stilling, hvor jeg har arbejdet som flygtningerådgiver og har derfor et godt indblik i, hvad der er af behov, og det handler i høj grad om netværksopbygning. Vi skal i kirken prøve at vise os som en stærk organisation i det sociale arbejdsområde, og det kan vi gøre ved at række ud til andre organisationer, så de kan se kirken som en samarbejdspartner. Meget af arbejdet handler altså om netværk – at skabe et indtryk af hvad der har fungeret andre steder og møde målgruppen.”

Samarbejde og diakoni som grundelementer

Som Lone Skov Frølund fortæller, kræver det sociale arbejde stor viden og kendskab til målgruppen og et bredt netværk, man kan trække på og hente støtte fra, så der kan sammensættes nogle konkrete projekter og initiativer. En stor del af arbejdet som projektleder er derfor forbundet til f.eks. frivillighedskoordinering, hvortil det kan være behjælpeligt at erfaringsdele med andre organisationer, der har en stor frivilligstyrke:

”Der kan være brug for at trække på mange forskellige behov og erfaringer. Jeg har f.eks. ikke nogen medarbejder under mig, så alle projekter skal igangsættes med frivillige, og der er det jo rigtigt fint at have det tætte samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer og andre organisationer, hvor man kan hente sparring i forhold til organisering af frivillige. Det giver også rigtigt god mening at samarbejde med andre organisationer om konkrete projekter”.

Udover at det sociale arbejde i høj grad hviler på en masse forskellige samarbejder, har arbejdet sit absolutte forankringspunkt i diakonien: ”Diakoni er en handling, hvor man, som jeg ser det, ikke har som målsætning at omvende nogen, men at se på mennesker med Guds kærlige blik. Man stiller sig så at sige til rådighed for at være et medmenneske for et andet menneske. Diakoni er tjenesten fra kirken”, fortæller Lone Skov Frølund og demonstrerer dermed at det foreliggende arbejde først og fremmest handler om mennesker – at møde, anerkende og lytte til mennesker og derefter bidrage med den hjælp eller støtte, som den konkrete situation kalder på. Derved er det sociale og diakonale arbejde målrettet mod at forbedre liv, vilkår og fællesskab for nydanskere.

Kirkens særlige styrke

Der er et helt særligt område, som Lone Skov Frølund anser kirken som værende specialist på, og det er håndtering af svære følelser som sorg, krise og tab. Det er nemlig et vigtigt arbejde, som i høj grad også er relevant for nydanskere: 

”Jeg har tænkt meget på, at det kunne give mening at oprette en form for alternativ sorggruppe eller et eksistenssamtaleforløb, da jeg oplever, at nogle familiefædre har svært ved at finde sig til rette i den nye rolle i den nye kultur. Jeg kunne godt tænke mig at sætte nogle grupper i værk, så der skabes et rum for temaer som mistet identitet og tab af kultur. Sådan en form for grupper er der ikke så mange tilbud af til den målgruppe. Det er i hvert fald tydeligt her, hvorfor netop folkekirken skal lave socialt arbejde, da kirken har en særlig styrke og erfaring med at håndtere sorg, krise og tab”, fortæller Lone Skov Frølund.