Er folkekirken socialt ansvarlig for indvandrere? 

Diakoni er et begreb, mange kirkefolk bruger, om kirkens sociale hjælpearbejde. For webinarets første taler, er diakoni ikke bare et begreb men en konkret opgave for kirken - en, som hun sørger for bliver taget seriøst. Maria Sandborg-Olsen er fuldtidsansat i Husum Kirke, til at være tovholder for deres sociale projekter. Det er ingen selvfølge at diakoni prioriteres i folkekirken, men i Husum har man valgt at bruge både ressourcer og mange frivillig-kræfter på lige præcis det. Men hvorfor...? 

Er det folkekirken der skal være ansvarlig for de mennesker, der er udsatte eller har sociale behov i samfundet? Ja, ifølge Maria, og det er der en helt logisk grund til. 

Et lokalt behov, kan lokalt løses  

"I Husumvold sogn er 47% indvandrere og efterkommere", indleder Maria med at fortælle, og understreger, at diakoni ikke handler om indvandrere specifikt, men det kom det til i hendes arbejde. Selvom 20% i Husum sogn har anden baggrund end dansk, oplevede Maria mange flere indvandrere i hendes hverdag i lokalområdet. Det opdagede hun hurtigt, fordi hovedforbrugerne af de eksisterende sociale tilbud i kirken, var indvandrere og flygtninge, også dem fra nabosognet Husumvold. 

Behovet for sociale projekter var der altså allerede. Det blev klart og tydeligt for Maria, fordi jo flere projekter hun starter, desto flere mennesker gør brug af den hjælp kirken tilbyder. Langt de fleste af de mennesker har anden baggrund end dansk, fortæller Maria. Derfor er der særligt fokus på, at dække de behov, som den gruppe borgere har. 

Månedens kurv startede ud som maduddeling på månedbasis, for økonomisk trængte familier og enlige der kunne ringe, sms'e eller sende en ansøgning til kirken, og få mad, doneret af lokale kirkegængere. Det er nu blevet til flere gange om ugen, med mange flere ansøgninger og også mange flere donationer, både i form af overskudsmadvarer og penge. Alle kan søge om en madkurv, og de fleste der søger er nydanskere i området. 

Under corona-karantænen har Maria sørget for mad-uddelingen stadig kører ud og leverer til dem der har behov, på en sikker måde, med god afstand og hygiejne. Corona-krisen har ikke gjort behovet mindre. Tværtimod, fortæller Maria.

Sprogcafé er også et projekt der opstod ud af et behov. Maria oplevede flere mennesker i Husum der manglede et sted, at øve dansk og vokse deres ordforråd større. Det er ikke nemt at lære dansk i Danmark, når de fleste automatisk kan skifte over til engelsk med en nydansker. Ingen af de frivillige i denne sprogcafé er professionelle, men de har til gengæld både tid og lyst til at øve dansk med nydanskere. 

Genbrugsbiksen, social café og alle andre diakonale initiativer er åbne for alle i Husum, men langt de fleste faste besøgende og brugere er indvandrere, og det er der mange grunde til. 

Integration som at løbe et maraton opad bakke

Indvandringsprocessen i Danmark kan være enormt opad bakke, fortæller Maria, og deler hendes erfaringer med de mennesker hun møder til hverdag. "Min oplevelse fra de indvandrere, jeg møder, er at de har det økonomisk svært, og har det svært ved at blive en del af det danske samfund, og at de ting ofte hænger meget sammen."

Især for enlige forsørgere, fortæller Maria om det lange maraton de skal kæmpe sig igennem. "De skal både lære dansk, finde arbejde, støtte børnene, hjælpe dem med skolen og mere. Der er så mange forskellige pres fra samfundet." 

Kvinder er også sat dårligere i integrationsprocessen i nogle tilfælde, når familiestrukturer gør, at det nogle gange er manden der har hovedkontakt til myndigheder, skole osv. Derfor oplever Maria særligt enlige mødre, som kæmper med endnu flere udfordringer opad den allerede stejle bakke af integrationskrav. 

Ensomhed og mangel på bagland er en gennemgående sværhed, som mange indvandrere har med sig hver dag. "Der er ikke lige de der gode bedsteforældre man kan skrive til om hjælp med børnene. Og heller ikke til at hjælpe med et lån eller indskud. Der er mange, der står på bar bund og kæmper med økonomien." beretter Maria, fra hendes erfaringer. 

Sociale projekter kræver fleksibilitet 

Hvad skal man derfor være særlig opmærksom på, når man arbejder med folk med indvandrerbaggrund? "Man skal være indstillet på udskiftning og hurtige ændringer i folks livssituationer. For en person med ustabil økonomi, kan verdenen se meget forskellig ud fra uge til uge, fx overskuddet til at være med til sprogcafé hver uge. Så det kræver stor grad af fleksibilitetsmuligheder og behovsafsøgning" svarer Maria, til et spørgsmål der er relevant for nye, der gerne vil opstarte sociale projekter i deres lokale kirke. 

Kommunikations-fleksibilitet er også essentielt, ifølge Maria. "Nogle ringer jeg til, nogle sms'er jeg, og nogle skriver jeg til via. Google Translate og håber det rigtige budskab kommer frem". Det kræver mere end bare at sende en fællesmail, og den formelle tone vi er vandt til fra dansk foreningskultur. "Vi har haft en ansøgning om madduddeling på dansk og engelsk, men der har været behov for at folk bare kan ringe, og ikke skal aflevere for meget information". Det kan få en til at kigge indadtil, om vi i virkeligheden har brug for så mange formelle dokumenter i vores danske kultur. 

Folkekirkens forskellighed fra kommunen er også en fordel for dem, der har haft dårlige erfaringer med formelle institutioner, hvor kirken i stedet er et frirum, hvor der ikke er brug for papirer og dokumentation, forklarer Maria. 

"At være Jehovas Vidne, uden at være Jehovas Vidner"

Dette er næste webinar-talers måde at beskrive hans tilgang til at møde nydanskere naboer i hans sogn. David Varming Winsløw er præst, og har en anderledes tilgang til nye mennesker, end de fleste andre præster. I et brud mod den privatheds-tendens danskerne er kendt for, så går David ud i sognet og banker på døre. Især i de områder med beboere der aldrig har mødt en præst før. 

Det ville være nemmest bare at være almindelig sognepræst, indrømmer David, som blev ansat som 50% migrantpræst dels i Roskilde stift og dels i Køge provsti, fordi "hvorfor skal vi overhovedet være kirke for migranter og muslimer, som er den største gruppe migranter i Køge". Det brugte han noget tid på at grunde over i sin vante præste-komfortzone, inden han tog imod ekstra-jobbet som migrantpræst. Han fandt frem til, at integrations-opgaven og det sociale arbejde, der kan følge med den opgave, er dybt funderet i den kristne tro. "Den kærlighed jeg møder hos Gud og læser om i det nye testamente, den kærlighed skal jeg vise alle de mennesker jeg møder, uanset hvem de er og uanset hvad deres baggrund er, også når jeg ikke er på arbejde."

Ydmyghed i mødet, er Davids naturlige tilstand. "Det jeg siger når jeg møder dem, er at jeg vil gerne være venner med dem. Jeg vil gerne lære dem at kende." David besøger nydanskere hvor de bor, og især hos muslimer, så er der afslappet stemning og enorm gæstfrihed. Også når det kommer til at hjælpe med kirkearbejde, og opgaver som David har svært ved at løse selv. Fx hjalp nogle muslimske venner David med at hente palmeblade til en gudstjeneste, da han ikke har en bil selv. 

De priviligeredes pligt 

Gæstfrihed mod folkekirken er ligesom sognepræst David, også noget Maria oplever dagligt. Det ligger dybt i manges kultur, forklarer Maria og uddyber;  "nogle mennesker har bare brug for at give noget for at modtage noget. Det har været udfordrende, at modtage fra folk i meget pressede situationer selv, der stadig har haft behov for at give noget tilbage, når de kommer og modtager mad."

Offer-rollen kan være en uheldig bagside af kirkens sociale arbejde, når det opbygges med en skæv fordeling og uden samarbejde med nydanskere. "Når vi har hjulpet nogen, er det tit vi får efterspørgsler fra de folk, som så gerne vil være frivillige. Og det er sket så sent som i dag." Men der mangler stadig nydanskere i ledelsen af projekterne, og det er noget Maria håber sker i fremtiden. 

Fortalervirksomhed for indvandreres reelle udfordringer, er en vigtig del af det ansvar folkekirken har i samfundet, bliver Maria og David enige om, efter et spørgsmål om hvorfor dette behov for sociale tilbud overhovedet er så markant. "Selvfølgelig har vi et ansvar, for det er ofte de nye danskere, der har færrest ressourcer. Det er ikke fordi de er ofre, men ligeså meget fordi vi gammeldanskere er født priviligerede. Derfor har vi en social forpligtelse".

Du kan se hele webinaret på Youtube her.

Lydfilen af webinaret kan findes på Soundcloud her. 

Er du nysgerrig på hvordan din lokale kirke kan lave sociale projekter sammen med nydanskere, så kontakt din lokale koordinator eller landskoordinatorerne fra Folkekirkens Migrantsamarbejde. 

Af: Anne Katrine Ebbesen