Protestantisk kristendom - et kirkeligt eller nationalt fællesskab?
Kirken skal ikke være et instrument for staten

Kirken skal ikke være et instrument for staten

CPCE-konferencedeltager Jonas Drejer Jensen skriver om sammenblanding mellem kirken og nationen

Konferencen havde den fornøjelse at have kirkehistoriker Peter Morée som hovedtaler. Han talte om emnet ”Between Nationalism and Cosmopolitanism” og den første del handlede primært om nationalismen, og om hvordan den kan overtage kirken.

Grundet den nuværende situation startede talen med at omhandle Ukraine. Ifølge Morée er Putin og hans ”alterdreng”, som pave Frans kalder patriark Kirill, ærkeeksemplet på, hvordan en stat kan overtage og benytte en religion for sine egne politiske mål. Krigen er blevet til en faux hellig krig. Putin og Kirill har gjort kampen mod Vesten til en værdikamp imod ”et dekadent samfund af overforbrug og med mangel på familieværdier”, som Morée løst citerede Kirill. Dette skaber et narrativ, som gør at staten ikke blot bliver en imperialistisk erobrer, men bliver kristendommens sande beskyttere, da resten af kristendommen er faldet pga. Vestens dekadente agenda. 

Naturligvis modsiger Morée kraftigt denne agenda. Det Putin gør, er at tage opgaver der traditionelt er religionens. I dette tilfælde er det at beskytte et samfunds værdier og også gøre det til statens opgave. Det slører skellet mellem dem. Morée gik derefter over til en mere generel teori om nationalismen. Om hvordan staten efter at have overtaget rollen som kirke, også begynder at overtage dens narrativer.  

Staten gør nationale helte til kirkehelte (tag for eksempel Jeanne d'Arc der startede som en fransk krigshelt og er siden blevet helgengjort). Denne sammenblanding af kirke og nation betyder at staten til sidst kan ”sekularisere religionen og helliggøre nationen” og at nationen til sidst kan skabe en ”Nationens katedral” hvor religion tjener statens interesse.

Hvad jeg fandt mest interessant ved dette foredrag, sammen med den viden jeg har fået under konferencen, er, at den danske folkekirke er i en meget unik situation i forhold til mange andre kirker i Europa. Mens andre kirker har mange tusinder af medlemmer, ligesom den valdensiske kirke i Italien eller som de mange lokale kirkesamfund i Tyskland der udgør små dele af befolkningen, så er Den danske Folkekirke en monolitisk kraft i samfundet. I lyset af den store rolle som den danske kirke spiller i det danske samfund i forhold til staten, det at den kan ses som en statskirke og som understøttes af staten, så er det svært ikke at overveje Peter Morées oplæg i lyset af folkekirkens position. 

I Danmark, så vel som i resten af verden, er nationalistiske tendenser stigende. I Danmark har vi især en tradition med at trække på de danske værdier og her ser vi allerede denne sammensmeltning af religiøse og sekulære værdier. Vi ser politikere der spiller på denne sammenblanding såsom Martin Henriksen (DF) som mener at man skal fejre kristne højtider for at være dansk. 

Jeg mener at Peter Morée har ret i sin teori om at nationer forsøger at overtage religioner og bruge dem som redskaber. Derfor mener jeg også det er vigtigt at jeg og mine medstuderende er vagthunde for at kirken er instrument for Gud og ikke for staten og politikere.

 

Jonas Drejer Jensen er teologistuderende ved Aarhus Universitet