Det er ikke svært at være sammen på tværs, når det handler om, at man rent praktisk skal hjælpe andre. Men er det aktiviteter i kirken, så er det bedst, at den enkelte kirke selv ejer projektet, sådan lyder anbefalingen for Janni Vendelbo Lauridsen, der er projektleder i Kirkernes Sociale Arbejde (KSA) i Silkeborg.
KSA er et diakonalt netværk, der har til formål at hjælpe udsatte borgere i og omkring Silkeborg. KSA har i øjeblikket seks arbejdsområder nemlig Økonomisk rådgivning, Maddeling, Familiehjælp, Praktisk hjælp, Medvandring og TVRZ (oplevelser, aktiviteter og samvær for børn fra sociale udsatte områder). Der er 10 kirker/organisationer med i samarbejdet. Størstedelen af dem er frikirker, men der er også en enkelt sognekirke med. Kirker og organisationer deltager via repræsentanter, som er med i netværksmøder i KSA. Det er netværksgruppen, der står med ledelsen af arbejdet. De har dog udpeget en mindre styregruppe som sammen med den ansatte projektleder varetager den daglige drift.
Når man står og hænger billeder op, eller ordner en have, eller giver økonomisk hjælp til et andet menneske er der ikke meget at bliver uenig om, fortæller Janni Lauridsen. Der er ikke meget teologi i det. I vores økonomiske rådgivningsteam er der personer med fra vidt forskellig kirkelig baggrund. Overfor kommunen har det givet en fordel. Når de spørger om vi gennem vores sociale arbejde vil missionere, kan vi med god samvittighed svare nej, det ville vi slet ikke kunne blive enige om. Men vi vil gerne stå sammen i at dele Guds kærlighed ud gennem praktisk omsorg.
Vi har egentlig ikke nogen vedtægter for vores arbejde, det er ikke så defineret. Arbejdet er startet, fordi der var interessesammenfald fra forskellige personer fra forskellige kirker. De satte sig sammen og udviklede konceptet. I netværksgruppen mødes vi fra de forskellige kirker og deler vores erfaringer med det diakonale arbejde med hinanden. Her har vi også et åndeligt fællesskab, hvor vi lytter til hinanden, beder for hinanden og lærer af hinanden. I øjeblikket er vi ikke særligt opsøgende på at få flere med i arbejdet, mest fordi er der nok at gøre med det vi allerede har gang i.
Når det gælder økonomisk rådgivning, repræsenterer de frivillige flere forskellige kirker, men her arbejder den frivillige meget individuelt. Når det gælder praktisk hjælp, deltager de frivillige ofte gruppevis, hvor grupperne kommer fra samme kirke. Det er altså rigtig meget i netværksgruppen det økumeniske fællesskab sker.
Fordi flere kirker står sammen om arbejdet i KSA, kan der udbydes flere diakonale arbejdsområder. Den enkelte menighed ville aldrig kunne bære så mange opgaver selv. Den fælleskirkelige paraply har særlig betydning i relation til kommunen. Kommunen har lettere ved at forholde sig til kirkerne, når de henvender sig som samlet gruppe end hvis den enkelte kirke henvendte sig alene. Ved at samarbejde kan kirkerne derfor komme med et markant tilbud og være en væsentlig medspiller i kommunens sociale indsats.
En anden fordel ved økumeniske samarbejde, fortæller Janni Lauridsen, er at man på tværs kan dele inspiration. Der er også kommet mere tillid mellem de enkelte kirker. Det er blevet nemmere at henvise til hinandens arrangementer. Hvis en kirke har et tilbud til småbørnsfamilier, kan vi henvise til den kirke, når vi i KSA møder familier som gerne vil besøge en kirke eller det kan være kirker, som har et særligt tilbud til ældre. Der er vel altid en frygt for at man som kirke kan miste frivillige eller ejerskab for aktiviteter, når man indgår i fælleskirkeligt arbejde. Derfor skal der god kommunikation til, så alle forstår, at det er som kirker vi er med i KSA, og at vi sammen kan mere end vi kan hver for sig.
KSA har udviklet sig markant de seneste år. I dag er der seks velfungerende indsatsområder og en begejstring for arbejdet blandt de deltagende kirker og organisationer. Der er 180 på listen over frivillige og KSA har fået en god kontakt til kommunen, der i dag ser KSA som en væsentlig medspiller på det sociale område i Silkeborg.
