Fortsæt til hovedindholdet
Kortlægning af lokalt økumenisk samarbejde i Danmark 2022
Kolding: Tværkulturelt arbejde sætter tro på dagsordenen i Kolding
Intet billede:

Kolding: Tværkulturelt arbejde sætter tro på dagsordenen i Kolding

Der er et hav af aktiviteter i det tværkulturelle arbejde i Kolding Provsti. Elizabeth Padillo er ansat som tværkulturel medarbejder og man kan mærke hendes begejstring, når hun fortæller om alt det, der er gang i. Elizabeth Padillo arbejder tæt sammen med Kolding Provstis tværkulturelle udvalg samt sognepræst Michael Markussen. Det tværkulturelle arbejde er et fællesprojekt i provstiet. Det betyder at provstiets sogne er sammen om initiativet og at det forventes at de gør brug af arbejdet og støtter op om det. 

Og der er virkeligt gang i mange aktiviteter i det tværkulturelle arbejde. Listen af tilbud er lang. I den ugentlige sprogcafe, deltager der i øjeblikket omkring 35 elever og omkring 15 frivillige. Her får deltagerne hjælp til at mestre det danske sprog. Der er forskellige aktiviteter, men fællesskab er også en vigtig del af sprogcafeen virke. Derfor er der altid kaffe, og kiks og tid til samtale. Lige nu er der mange ukrainske voksne og børn der deltager. Det er en udfordring, men nogle af de mange ukrainske studerende i byen kommer for at hjælpe med f.eks. at tolke. De deltager også selvom de ikke normalt er vant til at komme i kirken. 

En gang om måneden afholdes der en international gudstjeneste. Gudstjenesten holdes på engelsk og liturgien er lidt anderledes end den der sædvanligvis bruges i Folkekirken. Her deltager nydanskere fra mange forskellige kirkesamfund. Jeg ved godt at katolikker og ortodokse ikke kan være med i fælles nadver, men vi oplever det nu ikke som et problem, fortæller Elizabeth Padillo. Mange af ukrainerne er katolikker eller ortodokse, men derfor kan de jo godt deltage i gudstjenesten. Vi har ved de sidste par gudstjenester haft ukrainere til at bede en bøn på ukrainsk for deres eget land. Når vi giver plads og elsker mennesker, så bliver det godt. 

En anden aktivitet er Middag på Tværs. Her indbydes nydanskere og danskere til fælles middag én fredag hver måned. Deltagerne medbringer selv mad til det fælles Ta’-selv-bord. Her opfordres man til at tager retter med, som stammer fra ens hjemland. Det er så vigtigt, at nydanskerne kan vise noget fra deres eget land, siger Elizabeth Padillo, og her spiller mad en væsentlig rolle. Vi forsøger også at finde sange på de forskellige sprog og lader deltagerne vise eller fortælle noget fra deres land og kultur. Der er 7 kirker, som skiftevis er vært ved den månedlige fællesspisning. Af de 7, er de fleste folkekirker men der er også frikirker med. Vi har haft et ønske om at decentralisere arbejdet så det hele ikke foregik i Simon Peters Kirken, forklarer Elizabeth Padillo. For det første er det godt konkret at involvere flere kirker i arbejdet. For det andet bor der nydanskerne i hele provstiet, og det er nemmere for at deltage i aktiviteter i kirken og danne relationer, når kirken ikke ligger for langt væk. 

Deltagerne i Middag på Tværs kommer fra vidt forskellige kirkesammenhænge. Ofte er der også muslimer eller budister med. Men det gør ikke noget, fortsætter Elizabeth Padillo. Vi spiser sammen, synger sange, danser og leger selskabslege. Det er både sjovt og hyggeligt. Det kan alle være med til. Så er langt de fleste nydanskere ikke bange for den åndelige dimension. Vi slutter fællesspisningerne af med sang, lystænding og bøn. Når det er muligt, holder vi denne afslutning i kirken. Vi oplever, at langt de fleste gerne vil være med også til denne del. Kærlighed til Gud og kærlighed til vores næste forener på tværs af tro. 

Den sidste søndag i måneden er der ’Kvinder møder Kvinder’. Her mødes kvinder på tværs af etnicitet, kultur og tro for samme at lave mad sammen, have skønhedsklinik, laver juledekorationer og mange andre ting. Det er kvinderne selv, som planlægger og afvikler aktiviteterne. Når der f.eks. skal laves skønhedsklinik, er det naturligvis dem eller den der i sit deres eget land havde en salon der har ansvaret. Mange kvinder deltager og flere har deres børn med. De kommer også fordi de her kan møde andre, som taler deres sprog og fordi de kan være sammen om at være nye i det danske samfund. Elizabeth Padillo fortæller med smil på læben: Til den store julefest, hvor alle både kvinder og mænd er inviteret med, er der både kristne, muslimer, hinduer og budister. Her er der tradition for, at nogle af deltagerne dramatiserer juleevangeliet. Det er sjovt, når en sikh spiller en af de tre vise mænd. Det er på samme tid festligt og så fortæller det den kristne historie.

Der er mange henvendelser fra andre provstier, der spørger til vores tværkulturelle arbejde, siger Elizabeth Padillo. Min anbefaling er at man starter med at finde en person, som brænder for det tværkulturelle. Det er så vigtigt med en, der har tid til at arbejde med det, og en som oplever sig kaldet til det. Selv kom jeg som nydansker til Danmark og mødte flygtninge på sprogskolen, som trængte til fællesskab. Jeg var selv en del af en tværkulturel familie og havde brug for et internationalt fællesskab. Jeg ved, hvor meget det betyder, at kirkerne er med til at tilbyde nydanskerne tværkulturelle aktiviteter.