Fortsæt til hovedindholdet
Kortlægning af lokalt økumenisk samarbejde i Danmark 2022
Aalborg: Præstenetværk
Intet billede:

Aalborg: 
Præstenetværk

Torsdag morgen mødes 10-15 præster på Aalborg Rådhus. Her har borgmesteren stillet et lokale til rådighed til det som netværket kalder præstebøn. Samlingen starter med en lille refleksion og så er der bøn – bøn for byen, bøn for kirkerne, bøn for hinanden, og hvad der ellers trænger til at blive bedt for. Efter en time er mødet slut. En gang om måneden samles præsterne i et lidt større præsteforum. Her mødes man rundt om i kirkerne. Det startes med fælles morgenmad, hvorefter dagens vært holder et oplæg. Begge aktiviteter er en del af præstenetværket i Aalborg. Her samles præster fra forskellige kirker. Der er præster med fra folkekirken, flere fra frikirker og enkelte fra frimenigheder. 

En af deltagerne og formand for præstenetværket er Kasper Rahbek Pedersen, som er præst i Aalborg MenighedsCenter. På spørgsmålet om hvorfor man vælger at bruge en morgen om ugen på bøn sammen med andre præster, svarer Kasper Rahbek: Jeg kan ikke forestille mig ikke at prioritere bedemøderne. De gør en hel masse positive ting. For det første tror jeg, at enhed og bøn har en virkning på byen, så det alene gør at samlingerne giver rigtig god mening. For det andet har fællesskabet til bønnemøderne givet mig gode kollegaer. Her er der præster med længere erfaring og kendskab til byen, som jeg kan spørge til råds. For det tredje, så bygger det ugentlige fællesskab broer mellem menighederne her i Aalborg. Vi kender til hinanden og har mulighed for at hjælpe hinanden. For mig er præstebøn en uvurderlig ting i ugens løb. 

Præstenetværket startede tilbage i 2001, fortæller John Nielsen, Generalsekretær i Evangelisk Frikirke Danmark og en af initiativtagerne bag præstenetværket i Aalborg. Kirkelivet i Aalborg var dengang opdelt i grupper. Evangelisk Alliance, som ellers skal samle kirker, var delt i to grupper. Nogle frikirker var sammen og andre var ikke med. Når man som jeg er vokset op med fælleskirkelighed som noget helt naturligt for kirken, så var det svært at forstå. Jeg oplevede det som et Guds kald at kalde præsterne sammen. Spørgsmålet var bare, hvad vi kunne samles om, når teologien var så forskellige. Det blev til et fokus på bøn og det at bede for den by, som vi alle var en del af. Vi samledes en gang om måneden om formiddagen for at bede for Aalborg. Mødet på tværs affødte forsoning og der blev talt ud om mange ting. Hvor man før ikke sad i stue sammen, blev man nu venner. Visionen har gennem årene været at enhed og bøn er med til at skabe forandring i byen – transformation. 

Ud over fokus på bøn for byen, så er det praktisk godt for kirkerne at indgå i et netværk med hinanden, mener John Nielsen. Det giver relationer mellem kirkerne, og det gør det lettere at trække på hinanden. Hvis en menighed får en ide, som er større end de selv kan løfte, så kan 2-3 menigheder stå sammen om det. Den slags samarbejde opstår når der er netværk og tillid til hinanden. Et nyere eksempel fra Aalborg er det diakonale tiltag ”Foodbank”. Det initiativ står fire kirker sammen om. Englevagt er et andet eksempel. Til det årligt karneval i Aalborg, som samler mere end 100.000 mennesker, tager omkring 100 englevagter ud i byen med næstekærlighed, vand og plaster. De frivillige kommer fra forskellige kirker i Aalborg. Målet er at være til stede, at hjælpe hvor man kan, at følge kanevalsdeltagere til samaritten eller til toget eller hvad der nu er brug for. Også det er et ægte fælleskirkeligt arrangement.

 Erfaringen fra Aalborg er, at et velfungerende præstenetværk på tværs af kirker føder økumenisk arbejder. Menighedsmedlemmer ser at præsterne mødes, og de får en tro på, at kristentroen er mere og større end det den enkelte kirke kan rumme. Når dette kombineres med et fokus på at række ud til andre mennesker, er der virkelig mulighed for fælleskirkeligt arbejde. At række evangeliet og næstekærligheden videre, er en fællesnævner for kristne uanset teologi. Det kan godt være metoden er forskellig, men det er samme fokus og det kan kirkerne samles om. 

Kasper Rahbek Pedersen forklarer: Vi skal tænke større end blot at have netværk for vores egen skyld. Vi skal have et formål. For præstenetværket i Aalborg er det blevet bøn for byen der samler. Der har undervejs været flere bønnesvar og vores fokus og dermed kærlighed til byen er værdsat også af kommunen og politiet. Der er i øjeblikket virkelig commitment i præstenetværksgruppen. Det tyder på, at det er levedygtigt. Det er klart, at tingene skal holdes i live for at fortsætte. Netværket skal prioriteres og vi skal være opsøgende i forhold til nye præster. Men der hvor vi er nu, det er fantastik. Det opleves som om vi kun lige er startet og at vi kan udvikle endnu mere sammen. 

Læs også Håb for din by af John Nielsen som er beretningen om, hvordan kirker i Aalborg fandt sammen i enhed og de positive spor, det har sat i kirkerne og i byen.