Der er umiddelbart gode muligheder for at få ny-ukrainerne i Danmark interesseret i at deltage i fastelavnsgudstjenester og slåen katten af tønden i kirkerne.
Det er en fornøjelig dag for børnene, hvor forældrene, som ofte er enlige mødre, får en chance for at tage børnene med til noget sjovt, der ovenikøbet er gratis.
Forældrene får fastelavnsboller og socialt samvær med danskere, der vil være interesseret i at høre ukrainerne fortælle. Fastelavn legemliggør på den måde ideelt ånden i vores kristne fællesskab, hvor vi vil hinanden.
Fastelavn i Ukraine
Det siges, at karne-val betyder kød-farvel og alverdens før-faste markeringer er i virkeligheden forbundet med fester og udklædning. Således også i Ukraine, hvor man traditionelt fester en hel uge op til fasten. Kulinarisk er det centreret omkring pandekager og dumplings. Der er dog regionale forskelle, idet fejringen er mindre markant i de vestlige mest nationale ukrainske dele af landet, mens især pandekagerne ses som en russisk indflydelse, ofte båret frem af moskva-patriarkatets ukrainsk-ortodokse kirke. Fejringen, kaldet maslianystsia eller bare maslyna, er mere udbredt i det centrale og østlige Ukraine.
En krølle på historien om fastelavn i Ukraine er, at det i de senere år i forbindelse med børnefødselsdage er kommet på mode at slå på en pinjata kugle med slik, lidt som med katten-af-tønden. Så for nogle børn fra Ukraine vil der være noget bekendt ved dele af fastelavnsfesten.
Hvad Ukraine måske måtte savne på fastelavnen, har de til gengæld på selve fasten. Mange i Ukraine faster, og fasten er blevet så udbredt, at restauranter i byer ud over Ukraine typisk i fastetiden tilbyder særlige faste-menuer, lidt som tilbud til vegetarianere på spisesteder i Danmark. Det er ikke mindst de yngre og veluddannede familier, der tager fasten til sig som led i deres liv og identitet som moderne ukrainere i den nationale opblomstring, landet undergår.
Fastens store betydning i Ukraine skyldes desuden ikke mindst, at påsken tages ganske alvorligt som årets vigtigste kristne højtid, vigtigere end julen.
I år ligger påsken og dermed også fasten i den ortodokse kirkekalender i Ukraine en uge senere end hos os. Det betyder, at før-faste ugen i Ukraine først begynder mandag efter fastelavn den 20. februar, hvilket passer ganske godt med vores fastelavns søndag den 19. februar.
Ukrainere til fastelavn
Fastelavn er i udgangspunktet en dansk fest og højtid, som ikke behøver særlig tilpasning til ukrainske forhold. Det er en højtid med et stort non-verbalt element som er umiddelbar forståelig på tværs af sprogbarrierer. Til fremme af ukrainsk deltagelse i familiegudstjenester og fastelavnsfejring forslår vi følgende:
- At være opsøgende blandt ukrainere lokalt, reklamere for fastelavn i kirkerne og få ukrainerne gjort interesserede i at deltage.
- Det kan gøres ved fx at bede ukrainere om at bidrage kulinarisk, med pandekager eller de traditionelle dumplings kaldet varenyky.
- Der kan fx på forhånd udarbejdes en flyer om fastelavn, kattekonger, kattedronninger og fastelavnsris med et par billeder af udklædte børn og få den oversat til ukrainsk. Det er vi gerne behjælpelige med. Se også beskrivelsen af fastelavn på hjemmesiden om folkekirken på ukrainsk
- Det er vigtigt at få formidlet til ukrainerne, at børnene som udgangspunkt møder udklædte, hvis der er mulighed for det, at udklædningen er del af festen.
- Ukrainerne kan også inviteres til at deltage i udsmykning af fastelavnsris, især hvis kirken alligevel er åben som kreativt værksted for børn op til fastelavnsgudstjenesten, der typisk ligger om eftermiddagen.
For yderligere hjælp og vejledning vedr. fejring af fastelavn med ukrainere, kontakt Folkekirkens Migrantsamarbejdes ukrainekonsulent Johannes Wamberg Andersen. Se kontaktinfo HER.
