Fortsæt til hovedindholdet
Inspiration
Folkekirken for engelsktalende

Folkekirken for engelsktalende

Vi ser en øget tilstrømning af internationale arbejdstagere og studerende, som i en periode opholder sig i Danmark. Læs her nogle overvejelser om, hvordan folkekirken kan arbejde blandt den målgruppe.

I folkekirkens arbejde blandt migranter kommer vi nogle gange til at underforstå, at det handler om socialt udsatte, flygtninge, eller andre migranter, som har brug for kirkens hjælp. Der er ganske rigtigt mange diakonale behov blandt de mennesker, som kommer til Danmark. Det er en fælles udfordring at finde ind i et dansk fællesskab og føle sig hjemme samt lære sproget og kulturen at kende. Men vi må ikke glemme, at mange migranter er vant til at bo og arbejde i fremmede kulturer og kommer til Danmark med både ressourcer og stor virkekraft. Engelsk er fællessprog I de statistiske oversigter over oprindelseslande i sognet kan vi stirre os blinde på de få sproggrupper, som fylder mest. Men vi skal huske, at engelsk er fællessproget for mange på tværs af nationalitet, som endnu ikke føler sig helt hjemme på dansk. Det gælder ikke mindst for internationale studerende og arbejdstagere på de store danske virksomheder, hvor engelsk som regel er det sprog, der bruges i dagligdagen. Mange af dem er vant til at gå i kirke og vil naturligt søge kirken på det nye sted, de ankommer til. Andre har måske et negativt billede af kirke og kristendom fra deres hjemland men har potentiale til at få et nyt billede i mødet med dansk kirketradition. Tilbud for engelsktalende er derfor et overset behov i folkekirken, især i byerne. De internationale studerende og højtuddannede arbejdstagere – nogle gange betegnet expatriates eller blot expats – har også kirkelige behov, men behovene kan have en anden karakter end vi kender fra arbejdet blandt flygtninge og socialt udsatte. Midlertidig eller permanent? Det kan være nyttigt at være opmærksom på forholdet mellem en permanent og en midlertidig horisont i Danmark. En international studerende har i første omgang en midlertidig horisont for sit ophold, og mange arbejdstagere i de store globale virksomheder forventer, at de efter nogle år i Danmark fortsætter deres karriere i et andet land. Andre har en mere permanent horisont, fx hvis der er en familiemæssig tilknytning til Danmark. Den enkeltes horisont har betydning for, hvordan man mentalt indstiller sig på at være i Danmark, fx i hvor høj grad man investerer i at lære sproget og få danske venner. Sognet kan derfor med fordel være bevidst om, hvordan man tilrettelægger de kirkelige tilbud. Vil man arbejde målrettet for at bygge bro til danske menighedsfællesskaber for at skabe et hjemsted med en længere horisont i Danmark? Eller skal gudstjenester og aktiviteter opfylde et behov for et midlertidigt kirkeligt hjemsted i et internationalt miljø? Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at en midlertidig horisont undervejs kan ændre sig til en permanent horisont. Internationale studerende kan fx beslutte at søge job

i Danmark efter endt studie, man kan møde kærligheden i Danmark, og arbejdstagere kan blive så glade for Danmark, at de beslutter at etablere sig her permanent. Uanset om folk er her med et midlertidigt eller permanent sigte, så handler det om at være til stede og møde mennesker, hvor de er, og gå med dem på deres rejse, uanset hvor den fører dem hen. Selvom folk flytter videre efter nogle år i Danmark, vil kontakten til de engelsktalende kunne tilføre sognet en rigdom på grund af de mellemkirkelige forbindelser i hele verden, som dermed er etableret. Der er ikke én rigtig tilgang til at arbejde blandt engelsktalende, men derimod forskellige erfaringer, metoder ressourcer, teologier, målgrupper og menighedssyn, som spiller ind. Arbejdet skal derfor altid tilpasses den lokale kontekst.