Migranterne på kirkekontoret
Kordegne og præster vil gerne hjælpe migranter med papirarbejde, men er af forskellige årsager ikke altid dem, der faktisk kan hjælpe.
En sjællænder, en sønderjyde og en filippiner gik alle tre ind på et kirkekontor for at få lavet en navneændring. En af dem måtte gå igen uden. Hvem mon det var?
På konferencen ”Midt iblandt os” holdt kordegn Jannie Henriksø, Ølsemagle og udviklingskonsulent Berit Weigand Berg, Det Mellemkirkelige Råd, en workshop om det arbejde, som kirkebogsførende præster, præstesekretærer eller kordegne har med migranter. For selv om migranterne måske ikke kommer i kirken til gudstjenester og andre aktiviteter, så er der en række ting, som de (måske) skal forbi kirkekontoret med. Og derfor er der mindst én ansat i hvert sogn, som med stor sandsynlighed kommer i kontakt med sognets migranter.
Kirkekontoret kan ikke alt
Det er dog ikke alt, som kirkekontoret kan hjælpe migranterne med. Da en migrant i sagens natur ikke er født i Danmark, er fødslen heller ikke registreret i Danmark. Har migranter brug for en fødselsattest, skal de derfor have den fra dem, der registrerede deres fødsel. Hvis de bliver gift i folkekirken, kan de til gengæld godt få en vielsesattest på kirkekontoret.
Hvad kirkekontoret kan og ikke kan hjælpe med, kan virke ret logisk. Særligt for dem, der er vant til at arbejde med kirkebøgerne. Men det kan også virke ret ulogisk for andre. Og det er her, det kan være en god idé at være særligt opmærksom på migranterne. For hvordan forklarer man, hvorfor der er noget, man ikke kan hjælpe med? Og hvordan får vi hjulpet migranter videre, så de lykkes med at få opgaven løst.
Kommunerne ved ikke alt
Det er desværre også meget forskelligt, hvad kommuner ved om, hvad folkekirken kan hjælpe migranter med. Og derfor sker det fra tid til anden, at en migrant kommer til kirkekontoret, fordi kommunen har sagt, at det skal de – selv om det ikke er tilfældet. Det kan ende med, at man må beklage og sige, at den opgave kan vi ikke løse. Det kan være lidt svært at tro på, når nu kommunen har sagt noget andet til migranten.
For at hjælpe præster, præstesekretærer og kordegne med at gribe disse møder rigtigt an, er cases, gode råd og anbefalinger fra workshoppen samlet i en lille manual. Fokus her er ikke den korrekte behandling af sagerne, men hvordan vi skaber et godt møde - uanset om det er en opgave, vi kan løse eller ej.
Manualen er på vej og lægges på vores hjemmeside i denne nyhed snarest muligt.
Og svaret på spørgsmålet øverst i denne artikel?
Det er sønderjyden, der kommer ud uden en navneændring. Den skal han eller hun have lavet hjemme i Sønderjylland. Også selv om det er mere end 100 år siden, vi blev genforenet.
