Hvem husker migrantkirkerne i coronatid?

"Hvordan genåbner kirkerne efter lock-down?", lød temaet til et webinar i går, målrettet engelsktalende ledere fra migrantkirker, som alle er lige så ivrige efter at samle deres menigheder igen som folkekirken er. 

Spørgsmål var der mange af, rettet til Asger Gewecke, medlem af Kirkeministeriets corona task-force, og stiftskontorchef i Fyens Stift. Der var behov for et lidt mere målrettet blik på de kirker og trossamfund, der ligger i gråzonen mellem kirkereglerne og foreningsreglerne - den ene side med Kirkeministeriet som autoritet, og den anden under Kulturministeriet. Derfor blev dette webinar hurtigt stablet på benene i et forsøg på at skabe et åbent rum for alle spørgsmål og tvivl fra nydanske ledere og kirkerepræsentanter. 

Retningslinje-limbo

Hvorfor er det særligt vigtigt for folkekirken at huske på andre kirker og trossamfund i denne genåbningstid? Er det solidaritet, eller er det fordi de andre kirker har brug for mere information end folkekirken? 

En almindelig sognekirke kan læne sig op ad ministeriet, stiftet og provstiet, når der skal hentes information, sparring og ressourcer under de omskiftelige corona-forhold. Men er du præst for en migrantmenighed eller trossamfund (registreret eller uregistreret), så er det ikke ligetil at vide, præcis hvilke regler gælder, eller hvem du kan rette henvendelser til hvis du har spørgsmål.  

Information og retningslinjer under corona-krisen er for det meste foregået på dansk, henvendt til læsere med en forhåndsviden om danske institutioner, ministerier og hierarkier. Det er en af grundene til, at det har været op ad bakke for flere nydanske ledere at håndtere de mange ændringer og regler, trods en grundlæggende stor villighed til at forstå og følge de konkrete retningslinjer.    

Klargøring af reglerne var derfor formålet med webinaret, og mange spørgsmål var i høj grad også relevante for folkekirken: "Hvor stor afstand er sikkert for mødre der ammer?", "Kan familier og par sidde tættere sammen?", "Tæller spædbørn og voksne med samme afstandskrav?". Særligt svært er det, når der er tale om kirkeaktiviteter, hvor der for mange er tvivl om det er almindelige sundheds-retningslinjer der gælder, eller de nye kirke-retningslinjer. Dette blev diskuteret og konkretiseret med eksempler til mødet fra både ledernetværket og Asger Gewecke.  

Færre ressourcer og flere risici

Indvandrere og efterkommere udgør en højere procentdel af corona-smittede end etniske danskere ifølge Statens Serum Institut (SSI). Det kan der være flere grunde til, og ingen er bevist endnu som afgørende, men SSI peger på geografisk placering, altså at indvandrere og efterkommere oftere bor i tætbefolkede byer og boliger. Dansk Flygtninge Hjælp henviser til sociale og økonomiske årsager til denne ulige fordeling af smitterisiko. Dette præsenterede de som årsager til et møde som Folkekirkens Migrantsamarbejde havde organiseret for bedre at forstå problematikken.

Uanset underliggende årsag er der god grund til, at sørge for en større platform til de stemmer, der desværre ofte høres til sidst. Nydanske kirkeledere har nemlig spørgsmål og input der afslører hullerne i vores forståelse af hvordan information og ressourcer deles og spredes. Huller som absolut ikke bør være tilstede i en krisesituation som den corona-smitte kan bringe ind i kirkerummet. Derfor gavner det både folkekirken og andre kirker og trossamfund at få sat et skærpet fokus på migrantmenigheders behov og bekymringer. Især i en ny kirkelig virkelighed, der ændrer sig dag for dag.

Kirkerne efter Corona

Det er ikke kun folkekirken der går en ny fremtid i møde. Post-corona kultur for migrantmenighederne og internationale kirker bliver ikke nemt, men modsat folkekirken har andre kirker længe haft digitale muligheder for øje.

Fællesskaberne florerer online for mange med andre baggrunde end dansk, fordi de længe har været vant til at skulle finde nærvær med deres nærmeste på afstand. Der er meget folkekirken kan lære fra andre kirker, og især de internationale og nydanske. Online-gudstjenester, chat-gruppe-andagter, lovsangs-streaming og meget mere, er noget der først i lock-down tilstand blev mainstream i folkekirken mens det har været indøvet hos vores nydanske nabokirker. 

Flere af de kirker har været inspirationskilde for folkekirken under lukning. Nu hvor det er muligt at mødes fysisk igen, må vi derfor ikke glemme de andre trosfælleskaber - både dem der er registreret og dem der ikke er endnu. 

Migrantmenigheder både er og føler sig som en del af det danske kristne fællesskab. Det tager tid og samarbejde at lære det danske system og samfund at kende, og især i denne corona-tid må vi huske, at folkekirken kan være en stor medspiller i informationsdeling, hjælp og sparring. En sikker åbning af alle kirker sker hurtigere og bedre, hvis der er sammenhold på tværs.

Af Anne Katrine Ebbesen