Lykke Friis: Oversættelsesloven er en mistænkeliggørelse af trossamfund

Folketinget er snart på vej på sommerferie, og et længe ventet lovforslag har endnu nået ikke at blive fremlagt, nemlig lovforslaget om at pålægge alle trossamfund i Danmark at oversætte prædikener til dansk. Det bebudede lovforslag har allerede tiltrukket sig stor international opmærksomhed, og en lang række kirker og trossamfund har udtrykt stor bekymring for lovforslaget.

Hensigten med loven er at sætte ind over for ekstremister og hadprædikanter men kritikken går på at det kan medføre en generel mistænkeliggørelse af al forkyndelse på andre sprog end dansk. Det har ikke skortet på kritiske og bekymrede henvendelser fra folkekirkens internationale partnere, både Den Anglikanske Kirke, Den lutherske Kirke i Tyskland (EKD) og Konferencen for Europæiske Kirker og Det lutherske Verdensforbund, for at nævne et lille udvalg. Ligeledes har folkekirkens biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd opfordret regeringen til at tage forslaget af bordet.

Læs Folkekirkens mellemkirkelige Råds åbne brev til statsministeren her.

Men regeringen har meddelt at de ønsker at arbejde videre med forslaget. Hvis lovforslaget vil gå igennem som planlagt, vil det have en negativ indflydelse på de økumeniske relationer, både til migrantkirker og internationale menigheder i Danmark samt til kirkerne i udlandet.

Hvad med religionsfriheden?

I et internationalt perspektiv ser man med hovedrysten på forslaget. Det oplyser Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som vurderer at lovforslaget vil være i strid med den grundlovssikrede religionsfrihed. 

”Da jeg læste om forslaget, tænkte jeg: ’Det kan ikke være rigtigt.’ Det handler jo om det ekstremt principielle i at tvinge nogen til at oversætte deres prædikener. Luther sagde, at det var centralt at prædike på eget sprog og at evangeliet bør forkyndes på folkesproget. Hvis den her oversættelseslov bliver vedtaget, vil det få ualmindeligt store konsekvenser for alle trossamfund, også kirker. Lovforslaget vil jo ramme alle over en kam,” siger Lykke Friis, som anerkender den vigtige rolle kirkerne spiller i samfundet.

”Kirkerne udgør et mødested. Et sted hvor nationalitet ikke skal spille en rolle. Men den her oversættelseslov er en mistænkeliggørelse.”

Den nationale boble

Lykke Friis udfordrer os til at tænke over, hvordan de danske kirker i udlandet ville blive ramt af lignende oversættelseslove i andre lande: 

”Når jeg har rejst rundt i verden som politiker og prorektor, har jeg set hvor essentielt et arbejde de danske udlands- og sømandskirker gør i fx Singapore, Hamburg og Bruxelles – her har man en ”hjem langt væk hjemmefra”, hvor man, udover det religiøse samlingspunkt, holder julebasar, lytter til foredrag, ser fodbold eller Olsen Banden – men netop også rækker ud til det samfund, man er en del af. Hvad hvis de kirker blev omvendt ramt af lovgivning om oversættelse?”

Lykke Friis efterlyser et mere internationalt udsyn samt en forståelse af at vi har brug for hinanden i Europa. Oversættelsesloven er udtryk for uheldig national enegang. 

”Et er hvad vi vedtager i vores nationale boble, men hvordan vil vi have det, hvis der kom en depeche fra Berlin til Asiatisk Plads om at alle danske prædikener på den tyske side af grænsen skulle oversættes til tysk? Der ville lyde et ramaskrig!”