Billede fra Viborg, hvor man kan se domkirken i baggrunden. Foto: Wikimedia Commons.
Selve ordet offentlighedsteologi er møntet på refleksionen over kirkens rolle i det offentlige rum og den fælles samfundsmæssige virkelighed.
Offentlighedsteologi er en navigations- og sproghjælp, ikke et argument for en bestemt politisk eller fordelingsøkonomisk teori eller et krav om accept af en politisk ide fordi den på en speciel måde er teologisk legitimeret. Det betyder ikke, at evangeliet ikke har en kritisk kraft – tværtimod: Evangeliets ideologikritiske kraft overfor totalitære og menneskeforagtende former for politik og økonomi er der nok så meget brug for i disse år med pandemier, økonomiske kriser og – ufatteligt – igen krig i Europa. Socialetiske spørgsmål men også eksistentielle spørgsmål som skyld og tilgivelse, krise og tab, forsoning, perfekthedskultur og lykke er centrale samfundsmæssige spørgsmål, hvor kristen teologi kan og bør blande sig i den fælles debat.
Det åbne, pluralistiske og sekulære samfund kan ses som en trussel for en kristen teologi og trospraksis. For mange mennesker har kristendom, kirke og teologi mistet sin relevans og plausibilitet som konsekvens af pluralisme og sekularisering. Kirken som selvfølgelig institution og sammenhængskraft i det danske samfund er i stigende grad fortid. Det betyder en ny og anderledes rolle for kirken i samfundet, og at folkekirken må finde ud af, hvordan den kan være en værdifuld samtalepartner og et forum for den fælles diskussion om hvad et godt samfund er og hvad kirkens bidrag til det samfund bør være.
