Fortsæt til hovedindholdet
Offentlighedsteologi
Hvad er offentlighedsteologi?

Hvad er offentlighedsteologi?

Viborg Domkirke

Billede fra Viborg, hvor man kan se domkirken i baggrunden. Foto: Wikimedia Commons. 

I mangel af bedre begreber har vi valgt at lancere  det ikke så mundrette begreb offentlighedsteologi. På engelsk hedder det Public Theology og på tysk Öffentliche Theologie. Modsat eksistensteologien, der lægger vægt på menneskets eksistens i forholde til Gud, handler offentlighedsteologi om forholdet mellem tro, religion og offentlighed og om, hvordan man kan bygge det gode samfund til gavn for alle. At offentlighedsteologi er begyndt at vinde frem i Danmark skyldes ikke mindst de senere års debat om religion og politik, hvor et ofte fremført synspunkt har været, at religion ikke hører til i det offentlige rum, og at tro hører til i privatsfæren. Et offentlighedsteologisk modsvar vil være, at kirkelige og religiøse stemmer er nødvendige i den offentlige samtale og i det offentlige rum; at perspektiver, som er funderet på kristendommen, er nødvendige for at skabe et godt samfund.

Indenfor offentligheden, og inden for en folkekirkelig sammenhæng, handler det mere om kristendom og samfund end det handler om kirken. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad kirken som institution skal mene om dette og hint samfundsspørgsmål, men hvordan vi som kristne kan være med til at bygge det gode samfund og tage vare på vor næste.  

Spørgsmål, man kan beskæftige sig med inden for en offentlighedsteologisk ramme, kan være:

  • Hvilke forhold i samfundet er det relevant at udtale sig om specifikt på baggrund af kristendommen?
  • Kan og bør man overhovedet udtale sig offentligt som kirke eller som enkeltperson?
  • Hvad kan og bør en kristen, en sognepræst og/eller en biskop tage til orde overfor og hvordan?
  • Hvad er forholdet mellem politisk teologi og offentlighedsteologi?
  • Hvad betyder den lutherske to-regimentelære og den grundtvigske skelnen mellem folkeligt og kirkeligt for begrebet offentlighedsteologi?
  • Bliver kristendommen instrumentaliseret og banaliseret, hvis den skal bruges til at navigere i aktuelle samfundsspørgsmål?
  • Hvordan er forholdet mellem teologisk diskurs og handling i hjemlige offentlige sammenhænge?
  • Hvad er fx forholdet mellem kirkelig diakoni og velfærdssamfund?