Nyheder
Nyheder

Verden kan lære af vores erfaringer fra grænselandet

Dansk-tysk bispedelegation talte om enhed og forsoning på globalt kirkemøde

Biskopperne Marianne Christiansen, Elof Westergaard og Gothart Magaard. Foto: Nordkirche. 

Kirkernes Verdensråds generalforsamling som netop er blevet afholdt i Karlsruhe, gik besøg af en ”grænselands-delegation” fra Tyskland og Danmark. Da temaet for det globale kirkemøde var forsoning og enhed fandt delegationen bestående af blandt andet biskopperne Marianne Christiansen, Elof Westergaard samt Gothart Magaard fra Slesvig Holstein Stift i Den evangeliske kirke i Nordtyskland, at det var på sin plads at tematisere forholdet mellem Tyskland og Danmark. 

Se program for arrangementet her.

Naboskab og fællesskab

Kirkefolk fra hele verden lyttede til erfaringer fra grænselandet, området ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, der har været præget af krig og konflikt om grænsedragninger, men som de seneste årtier i endnu højere grad har været kendetegnet af bestræbelser på forsoning og fredelig sameksistens samt anerkendelse af de respektive mindretal nord og syd for grænsen. At der i mange år har eksisteret et velfungerende samarbejde om danske og tyske mindretalskirker er et eksempel til efterfølgelse også andre steder i verden præget af konflikter.

„Den tysk-danske grænse er nu blevet et symbol på fredelig og venskabelig sameksistens i regionen. Samtidig er det nationale tilhørsforhold vigtigt i forhold til hvor man føler sig hjemme. Vi har brug for at erfare, at grænser kan forbinde os mere end de kan adskille os. Når vi gerne vil leve i et godt naboskab, så har vi brug for at være fintfølende og være åbne for forskellige perspektiver og glæde os ved det mangfoldige og det tosprogede,” siger biskop Magaard. ”Som kirker i grænselandet vil vi gerne aktivt bidrage til, at vores fællesskab er præget af tanker om forsoning.”

Enhed og grænser

Et tema på generalforsamlingen var „enhed.“ Og her passede erfaringer fra grænselandet om mindretal, identitet og nationalitet perfekt ind. Det overordnede spørgsmål var: Hvordan kan folk bevare deres identitet og samtidig overvinde fjendskab?

Ikke kun danske og tyske deltagere var med til diskussionerne. En deltager fortalte om sit lokalsamfund i det nordøstlige hjørne i Nagaland i Indien på grænsen til Myanmar. En anden deltager mindedes folkemordet i Rwanda i 1994 og de blodige sammenstød om retten til at bestemme hvem der er flertal og mindretal. 

Jan Diderichsen, leder af Gesellschaft für Bedrohte Völker og medlem af det tyske mindretal i Danmark, informerede forsamlingen om historie og nutid i grænselandet, om spændinger, konflikt og krig men også at der i dag er en form for forståelse og sammenhold som for 30 år siden ville være helt utænkeligt.

Historien

Biskopperne betonede at identitet og tolerance hænger sammen. Forsoning er forbundet med erindringen. Hvis man ikke taler om historien og ikke lærer af den, kan man heller ikke imødegå og tale imod populisme, nationalisme og dem-og-os-retorik, var budskabet. 

”Hvis man sammenligner med andre regioner i verden, hvor mindretal af religiøse eller etniske grunde bliver diskrimineret eller forfulgt, befinder vi os dog i en ret komfortabel situation her i grænselandet,” sagde Marianne Christiansen og pointerede at det er vigtigt at holde fast i et fredeligt fællesskab på tværs af grænser – blandt andet ved at holde fælles arrangementer mellem folkekirken og kirken i Nordtyskland.

Skrevet efter forlæg fra Antje Wendt, Nordkirche.