Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

"Når eritreanerne går i kirke, er det ikke noget, der er hurtigt overstået"

Den eritreisk-ortodokse kirke inviterede Søren Dalsgaard og Christian Arffmann fra Det mellemkirkelige Råd til at deltage i fejringen af Skt. Michaels Dag i København. Her følger en beretning derfra

Billeder: Søren Dalsgaard og Christian Arffmann. Se også billedserie og faktaboks nedenfor. 

Nogle gange behøver man slet ikke rejse ud i verden for at opleve noget fra den store verden. Sidste weekend omdannedes Kirken i Kulturcentret på Nørrebro, hvor Pinsekirken plejer at holde til, til en international kirkefest. Den eritreisk-ortodokse kirke havde samlet over 1000 mennesker fra Eritrea, Etiopien, Egypten og andre lande for at fejre Skt. Michaels Dag.

Pagtens ark

Når eritreerne går i kirke, er det ikke noget, der er hurtigt overstået. Fejringen af helgenen Skt. Michael foregår i 24 timer og består af gudstjeneste, bøn, faste og fællesspisning. Fredag aften mødtes de og spiste sammen. Da alle var færdige med at spise, fastede de natten igennem, mens der var forskellig undervisning og sange. Tidligt om morgenen var der bøn, og senere på morgenen begyndte gudstjenesten. Dette er højdepunktet, for her fremvises Pagtens Ark -den ark hvor de 10 Bud blev opbevaret ifølge Det Gamle Testamente.

I den eritreisk-ortodokse kirke har Pagtens Ark stor betydning. Normalt er det forbeholdt præsterne at komme i nærheden af Pagtens Ark, men denne ene gang om året får menigheden for at se den, og den bæres rundt i procession

Dåb

Undervejs er der også enkelte, der er blevet døbt. Normalt er reglen, at drengebørn døbes efter 40 dage, og pigebørn døbes efter 80 dage. Men på grund af praktiske forhold dispenseres der nogle gange fra reglen, og så man kan for eksempel blive døbt på Skt. Mikaelsdag, ligesom konvertitter og voksne der kommer til kirken, også kan få dåben.

At være flygtning

Under fejringen på Nørrebro talte præsten Zekaryas, en af de ledende teologiske skikkelser i den eritreisk-ortodokse kirke. Han henviste til Jomfru Maria, som spiller en central rolle i kirken og i gudstjenesterne.

”Jomfru Maria levede som flygtning dengang, ligesom vi er i flygtninge i dag. Vi kan lære meget om vores liv ved at læse om Jomfru Maria i Bibelen, fortalte han. Desuden sagde han, at eritreere i Danmark skal sætte pris på det nye hjem de har fået i Danmark.

”Vi skal respektere samfundet, give kærlighed til Danmark, og særligt til vores naboer og til vores lokalsamfund. Andre omkring os kender os ikke, så vi skal ud at møde dem og byde dem indenfor i vores hjem. Vi skal også samarbejde med andre kristne på tværs af kulturelle forskelle,” sagde Zekaryas.

Det samme siger Yohannes Teclu, da vi taler med ham efter gudstjenesten. Yohannes Teclu er talsperson for den eritreisk-ortodokse kirke. Han fortæller, at kirken er åben for alle og at kirken gerne vil være en del af det danske samfund.

Han fortæller endvidere, at mange i kirken bærer på tunge byrder. De har oplevet mange forfærdelige ting på deres færd igennem Sahara-ørkenen og Libyen på deres vej til Danmark. Mange har lidt på grund af deres tro og har bl.a. bevidnet at 48 kristne fra Eritrea er blevet brutalt nedslagtet.

Næste generation

Et andet emne, som de er optaget af i den eritreisk-ortodokse kirke, er hvordan de sikrer at børn og unge vokser op og bevarer en tilknytning til kirken.

Det sidstnævnte er en problematik, som alle migrantkirker i Danmark står over for, og er et emne som også bør ligge folkekirken på sinde. At sikre, at børn og unge vokser op med en naturlig kontakt til kirken, er en fælles opgave.

Døren står åben

Til slut vil Yohannes Teclu gerne udbrede en tak og en opfordring:

”Ledelsen i vores kirke er meget glade og taknemmelige for samarbejdet med folkekirken, og især med Vesterbro sogn, Mariakirken og Folkekirkens Migrantsamarbejde. I København har vi lov til at bruge Mariakirken på Vesterbro i København men vi holder også gudstjenester i Odense, Aalborg, Aarhus, Bornholm og Tønder. Alle kan være med til vores gudstjenester, både eritreere og danskere. Hvis man er nysgerrig og gerne vil komme til gudstjeneste, men ikke forstår vores sprog, er der nogen i kirken der kan oversætte for dig til engelsk eller dansk. Så velkommen!”

 

 

Søren Dalsgaard og Yohannes Teclu. Klik på den røde pil til højre for at se de næste billeder. 

Fakta

Om den eritreisk-ortodokse kirke

Den eritreisk-ortodokse kirke tilhører den orientalsk-ortodokse-kirkefamilie. Da kirken ikke anerkendte Kristi dobbelte natur, brød den med de øvrige kirker efter koncilet i Kalchedon i år 451

 

Til gudstjenester taler man geez, et semitisk sprog, som Bibelen blev oversat til i Etiopien allerede mellem 500 og 600 år e. Kr, og der oversættes ligeledes til tigrinsk. 

 

Den eritreiske gren udgår fra den koptisk-ortodokse kirke og fik sin selvstændighed i 1998. Den er dermed den yngste af de orientalsk-ortodokse kirker.

 

Som trossamfund er kirken meget ældre, fordi den har eksisteret helt siden kristendommen var statsreligion i kongeriget Aksum i 300-tallet. Kirken har således i særdeles høj bevaret traditionen frem til i dag hvad angår sprog, bøn, ritualer og klædedragter.

 

Lidt under halvdelen af eritreerne, cirka 2 millioner, tilhører kirkesamfundet.

 

De orientalsk-ortodokse kirker styres af hver deres patriark. Den eritreiske patriark har siddet i husarrest siden 2006.