Nyheder
Nyheder

Danske kirkefolk: Det tager vi med hjem fra globalt kirkemøde

Man får blik for, hvor lille ens kirke er i den store sammenhæng, og man opdager, hvor meget der er at hente i andre kirkers teologi, traditioner og kultur, lyder det fra dansk deltager i Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Karlsruhe

Mads Christoffersen sammen med kenyanske Agnes Aboum, afgående formand for Kirkernes Verdensråds centralkomité. Privatfoto. 

Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd, er netop vendt hjem fra Karlsruhe og er en kende træt, men også meget begejstret. Han har tilbragt de seneste 9 dage sammen med over 4000 mennesker. 

Kirkernes Verdensråd har samlet kristne fra hele verden, og hver dag har budt på bøn, lovsang, bibeltime, samtaler og workshops – fra morgen til aften. Han deltog blandt andet i en workshop om moral discernment – en diskussion om hvordan kirker der har meget forskellige holdninger til moralske og socialetiske spørgsmål alligevel kan være i dialog og søge at forstå hinanden.

Desuden faciliterede han gennem fem dage en gruppe fra 20 forskellige lande, der drøftede centrale kirkelige temaer ud fra bibelstudier med blik for det fælles og det forskellige i kirkernes lokale arbejde hvad enten det var Nigeria eller Norge. Canada eller Kenya. På trods af meget store forskelle – kirkelige, kulturelle, sociale, teologiske, liturgiske – you name it, har Mads Christoffersen mærket en dyb forbundethed og et berigende økumeniske fællesskab.

”Selvom det lyder banalt, blev jeg bestyrket i, at det fysiske møde mellem kristne på tværs af nationer og kulturer er det afgørende. Det er det fysiske møde mellem mennesker, der viser, at kirken er både lokal, global og universel.”

Fornyelse

Kathrine Fischer deltog på egen hånd som gæst i Kirkernes Verdensråd. Til daglig er hun sognepræst i Nørresundby Kirke, aktiv i FDF og forperson i Økumenisk Dialog og Dannelse-arbejdsgruppen under Danske Kirkers Råd. 

”Det jeg tager med mig hjem fra Karlsruhe, er blandt andet øget opmærksomhed på vigtigheden af kirkens forhold til det nationale. Der er en sammenhæng mellem den måde vi definerer os som nation og vores kirkeforståelse. Vi må spørge os selv om vores kirke skal være nationalt afgrænset eller vi er en del af den universelle kirke,” siger Kathrine Fischer. 

Desuden har Kathrine Fischer erfaret, at man ikke kan tage den kirkelige fornyelse for givet. ”Den sker ikke af sig selv. Man skal blive ved med at insistere på det. Et eksempel er ungdomsarbejdet. Den danske delegation havde to unge under 30 år med i delegationen, hvorimod den norske delegation ikke havde nogle unge med,” siger Kathrine Fischer, som vil arbejde videre med at styrke økumeniske relationer og inddragelse af den unge generation i FDF og Danske Kirkers Råd.

Den store sammenhæng

Peter Fischer-Nielsen, stiftspræst i Viborg stift og rådsmedlem i Folkekirkens mellemkirkelige Råd, deltog i generalforsamlingen og er fuld af økumeniske erfaringer:

”Det var en kæmpe oplevelse at være sammen med tusindvis af mennesker fra hundredvis af forskellige lande og kirkesamfund. I Danmark kan vi som folkekirkemedlemmer let komme til at tage os selv for alvorligt og tænke, at folkekirkens version af den kristne tro er den eneste rigtige. Til Kirkernes Verdensråds generalforsamling bliver man ydmyg, man får blik for, hvor lille ens kirke er i den store sammenhæng, og man opdager, hvor meget der er at hente i andre kirkers teologi, traditioner og kultur.”

Enhed og samhørighed

Generalforsamlingen har givet Peter Fischer-Nielsen mod på at styrke det kirkelige arbejde på tværs af kirkerne i Danmark:

”Vi vender tilbage til Viborg Stift med en masse gode oplevelser i bagagen. Efter i Karlsruhe at have været så intensivt sammen med så mange mennesker fra andre kirkesamfund og verdensdele, får man lyst til at have flere møder af samme art herhjemme. Og man bliver mindet om, at møderne ikke bare handler om, at folkekirken skal hjælpe og støtte mennesker, der er kommet til vores land – men at det i mindst lige så høj grad handler om, at folkekirken kan blive beriget af mødet med kristne fra andre lande.”

Desuden vil Peter Fischer-Nielsen bringe den økumeniske gejst videre til Viborg: 

”Den 13. november holder vi i Viborg Domkirke vores årlige forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne. Jeg ser frem til at fejre gudstjeneste med iranske asylansøgere fra hjemrejsecenter Kærshovedgård, katolikker fra Vietnam, afghanske flygtninge bosiddende i Aars – og mange flere. Jeg forventer noget af den samme stemning, som vi oplevede under andagterne i Karlsruhe: en stemning af stærk enhed og samhørighed trods sproglige, kulturelle og kirkelige forskelle," konkluderer han.