Folkekirken, og kirker generelt, oplever en udfordring med at tiltrække og fastholde næste generation. Denne problemstilling er endnu mere præsent når det gælder 2. generations nydanskere, som ofte oplever at blive dobbeltmarginaliseret. De har taget så mange at de kulturelle danske elementer til sig, at de ikke længere føler sig helt hjemme i deres families kultur, men de har stadig så meget med sig fra deres families kultur, at de heller ikke føler sig helt hjemme i det danske. Den problemstilling er ikke unik for kristne, men er gældende for alle unge med nydansk baggrund. Denne kognitive dissonans kan lede til, at man ikke længere ønsker at være medlem af den etniske menighed man måske er vokset op i, men samtidig føler man heller ikke, at der er plads til en i de allerede etablerede danske menigheder.
Folkekirken er allerede engageret i forhold til børn og unge i regi af kirke-skole arbejde, konfirmandundervisningen, minikonfirmand, babysalmesang, spaghettigudstjenester og meget mere. Spørgsmålet er, om i så fald hvordan inklusionen af nydanske børn og unge kan knytte til ved disse kerneaktiviteter i folkekirken.
Folkekirken har en fintmasket lokal tilstedeværelse i hele Danmark og er i mange lokalsamfund en samfundsbærende institution med en dobbelt rolle som både myndighed og civilsamfundsaktør. De kirkelige børne- og ungdomsorganisationer er ofte tæt sammenvævet med folkekirkens lokale sogne.
Som i resten af foreningslivet, hvor nydanskeres foreningsfrekvens er noget lavere end hos personer med dansk oprindelse, så bærer både folkekirken og de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer præg af at have en underrepræsentation af nydanskere. Det gælder i udpræget grad med hensyn til formel deltagelse i form af medlemskab, men også i forhold til deltagelse på aktivitetsniveau. Det er en virkelighed, som der er stigende fokus på, og som aktørerne efterspørger hjælp til at håndtere.
Folkekirkens migrantsamarbejde vil løbende indsamle viden, og undersøge muligheden for at påbegynde en særlig indsats for unge nydanskere, og 2. generationsnydanskere. Hvis man ønsker at igangsætte arbejde i forhold til næste generation vi vil anbefale, at man benytter kirkens nuværende aktiviteter, og forsøger at gøre dem som inklusive som mulige, eller at man benytter sognets foreningsliv. Succesoplevelsen for den enkelte afhænger i høj grad af fællesskabet. Det er her fastholdelsen og samhørigheden opstår.
