Et par af dine måske kommende kolleger.
Vil du have fingrene i små og store kommunikationsopgaver og samtidig lære den globale kirke og folkekirkens arbejde med migranter at kende?
Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at understøtte vores projekter om dialog og samarbejde mellem kirker i ind- og udland. Du kan læse mere om os på interchurch.dk og migrantsamarbejde.dk.
Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af vores kommunikation og praktiske koordinering. Opgaverne spænder bredt, og du får mulighed for at lære nyt undervejs.
Blandt andet skal du:
- Producere og redigere indhold til sociale medier, hjemmesider og nyhedsbreve (Facebook, Instagram og LinkedIn)
- Bidrage til udvikling af SoMe-kampagner – inkl. redigering af video, billeder og lyd
- Koordinere opsætning af digitale og trykte foldere
- Hjælpe med netværksarbejde – skrive og ringe til folk i vores netværk
- Researche og lave statistikker
- Arkivere dokumenter til Rigsarkivet
- Håndtere praktiske opgaver som post, pakker og mødeforberedelse
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst til at arbejde i et lille team, men også kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Kan lide at skrive og går op i, at teksterne er sprogligt korrekte
- Er god til – eller nysgerrig på at lære – at producere indhold til sociale medier
- Har kendskab til Adobe-programmer og CMS – eller er klar til at lære det
- Har interesse for kirkelige emner, migranter og globalt samarbejde (ikke et krav, men en fordel).
Vi tilbyder
- Et uformelt team med 10 kolleger
- Indblik i internationalt kirkeliv og samarbejde med NGO’er
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation og projektarbejde
- Grundig introduktion til opgaverne
- Fleksibel arbejdstid (10-15 timer pr. uge) tilpasset dine studier
- Løn efter statens takster
- Arbejdssted: Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 5B, Frederiksberg.
Ansøgningsfrist: mandag den 5. januar
Tiltrædelse: snarest muligt
Send din ansøgning til job@interchurch.dk.
Har du spørgsmål, så kontakt:
- kommunikationsmedarbejder Mette Stenumgaard, ms@interchurch.dk, tlf. 22 24 80 34
- studentermedhjælper Emma Hoffmann, eh@interchurch.dk